Læsetid: 6 min.

Nationalismen sejrer ved Serbiens valg

20. september 1997

En tro partisoldat, en glødende monarkist og en fascist fører feltet før søndagens serbiske valg

BEOGRAD
Allerede længe har de været undervejs, arbejdere i deres beskidte kedeldragter, gamle mænd i slidte, lappede jakker, unge studenteraktivister og fruer med make up'en hængende i lag. Lugten af ristede majskolber og popcorn er altgennemtrængende og lydsporet til Kusturica's film Underground drøner ud af højttalerne.
Så sker der endelig noget. Folkelarmen stiger til et kollektivt begejstringsbrøl, tusindvis af fløjter fra vinterens "revolution" flænser luften, og den djævelske larm glider over i et taktfast "Vuce, Vuce!"
Vågn op, Serbien!
Vi er til valgmøde på Republik-pladsen i Beograd, scenen for vinterens mange demonstrationer, og "Vuce" er Vuk Draskovic, mangeårig leder af oppositionspartiet Bevægelsen til Serbiens Fornyelse (SPO) og én af de førende kandidater til Serbiens præsidentvalg søndag.
Til tonerne af den gamle hymne, "Vågn op, Serbien!", bestiger han podiet, og lidt efter fader folkelarmen ud og bliver til spændt forventning: Vuke er en forrygende folketaler. Og han skuffer dem ikke, Vuk Draskovic.
Selv om hans image-makere har haft held til at overbevise ham om, at man ikke vinder et præsidentvalg ved at ligne en serbisk fyrste fra det 13. århundrede, den viltre manke er kaldt til orden og skægget trimmet, så er hans talegaver de samme, fyldt med billeder og henvisninger til Serbiens stolte fortid, og vekslende mellem det stille indtrængende og det manisk råbende.
Balkans stormagt
"Serbien skal igen være en stormagt på Balkan - politisk, økonomisk og kulturelt", brøler det ud af højttalerne, fulgt af kravet om, at monarkiet genindføres i Serbien.
Med knæfald for det nationale prøver Draskovic også at appellere til de mange unge, der deltog i vinterens "revolution": "De 88 dages demonstrationer skal ikke være forgæves". Der loves demokrati og fri presse, pensioner til tiden og billigere medicin.
Draskovic er den eneste af lederne fra den nu sprængte oppositionsbevægelse Sajedno, der stiller op til valget. Og hans parti, SPO, er derfor kommet i et markant modsætningsforhold til resten af den demokratiske opposition, der opfordrer til boykot af søndagens præsident- og parlamentsvalg.
Ubehagelig overraskelse
Formentlig på grund af oppositionens indre splittelse ligger Draskovic kun som nummer tre i meningsmålingerne, bag det altdominerende Socialistpartis kandidat, Zoran Lilic, men også bag valgkampens ubehagelige overraskelse, ultra-højrenationalisten Vojislav Seselj.
Seselj er velkendt på Balkan: Som leder af en para-militær styrke, der tidligt blev sat ind i krigen både i Kroatien og i Bosnien og begik uhyrlige krigsforbrydelser, og som åbenlys fortaler for et Storserbien omfattende Makedonien, Montenegro, store dele af Bosnien-Hercegovina og Kroatien.
I sit partiprogram taler Seselj's Radikale Parti for at undertrykke Kosovo-albanernes kamp for selvstyre "med alle midler", herunder "masseudvisning, indførelse af krigsretstilstand og indsættelse af en militær administration".
Hans budskab er det samme som alle højre-populisters: fremmedhad og nationalisme blandet med løfter om social retfærdighed.
Og hvis nogen troede, at Seselj havde indkaldt til pressemøde tre dage før valget for at fremstå mere salonfähigt, nu han ifølge meningsmålingerne ligger som nummer to og dermed til en plads i anden og afgørende valgrunde, så tog de fejl.
"De befinder Dem i Serbien. Vær venlig at tale serbisk", siger han til en udenlandsk journalist, der drister sig til at stille spørgsmål på engelsk.
Og på et spørgsmål om, hvad han siger til at blive kaldt fascist i den internationale presse, lyder svaret: "Jeg er stolt over at være serbisk nationalist og patriot, og jeg er ligeglad med, hvad verden tænker".
I det mindste lægger Seselj ikke skjul på sine hensigter: "Vi kan aldrig få et godt forhold til Kroatien, før kroaterne giver de gamle serbiske lande tilbage". Og den hårdhændede udsmidning af kroatiske familier fra den Beograd-forstad, Zemun, hvor Seselj er borgmester, kommenteres således:
"Hvis man har kroatisk statsborgerskab kan man ikke beholde lejligheder i Serbien. Og børn med kroatisk pas kan ikke gå i serbiske børnehaver".
Partisoldaten
Feltets førende kandidat, Zoran Lilic, fra det regerende Serbiske Socialistparti (SPS), er en typisk apparatjik, der har slidt sig hele vejen fra fabriksgulvet til direktørstolen på en statsvirksomhed, indtil han for fire år siden fik den (dengang) overvejende ceremonielle post som præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien (den post, Slobodan Milosevic overtog i sommer).
"Lilic er en partisoldat, har intet personligt image og har under valgkampen været ude af stand til at trække folk til valgmøder. Han er så svag sammenlignet med andre af Socialistpartiets emner til posten, at der må være en hensigt med det", siger Branislav Milosevic, adm. chefredaktør for Nasa Borba, det største af Serbiens uafhængige dagblade.
Lilic er da også udmærket selv klar over, at han regnes for at være Slobodan Milosevic' stråmand: "Det siges, at jeg står i skyggen af Milosevic. Men gør alle i Jugoslavien ikke det?", svarede han for nylig på en journalists spørgsmål herom.
Ikke desto mindre fører Lilic i meningsmålingerne, og chefredaktør Milosevic (ingen familieforbindelser med Slobodan) er ikke i tvivl om, at han vil vinde:
"Seselj har større folkelig popularitet end Lilic, ingen tvivl om det, men Socialistpartiet har alt i deres hænder: partiapparatet, medierne, statsvirksomhederne. Og med Seselj's fremmarch er der skabt en situation, hvor mange kan blive nødt til at stemme på Lilic i anden runde. Og endelig, hvis alt andet glipper, kan Socialisterne skabe det valgresultat, de selv ønsker. Seselj vil ikke få lov at vinde".
Boykot-kampagnen
En fjerde part i den serbiske valgkampagne, er den koalition af partier, der ikke deltager, men alligevel er meget aktive på gader og pladser for at overtale folk til at boykotte valget. Målet er at få over halvdelen af vælgerne til at undlade at stemme. I så fald kan der - ifølge forfatningen - ikke vælges ny præsident.
Aleksandra Joksimovic, talskvinde for Zoran Djindjic' Demokratiske Parti, begrunder over for Information boykotten med tre forhold:
At parlamentet i juli vedtog en ny inddeling i valgkredse, som markant favoriserer Socialistpartiet.
At de valgkommissioner, der sidder nu, er de samme, som i november sidste år fratog oppositionen dens valgsejr i lokalvalget i 15 store byer.
Og at medierne fortsat er totalt kontrolleret af myndighederne og markant favoriserer Socialistpartiet.
Derfor har hun svært ved at forstå, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har valgt at sende observatører til Serbien.
"Vi har sagt til OSCE, at vi ikke synes det er nogen god ide at sende observatører, når det står klart fra starten, at der aldrig kan blive tale om et retfærdigt og demokratisk valg!".
En splittet opposition
Ingen tror dog for alvor på, at boykotkampagnen vil opnå de nødvendige 50 procents tilslutning, og oppositionen fremstår svagere og mere splittet end i mange år.
"Det er en meget stor skuffelse, at den politiske oppositionen ikke formåede at artikulere og videreføre al den energi, der blev skabt i vinter", siger Sonja Biserko, forkvinde for Beograds Helsinki-komité.
"Oppositionen var kun i stand til at være imod, ikke selv at opstille visioner. Den er ikke noget alternativ til Milosevic. I de næste mange år er demokratiet ikke muligt i Serbien. Og vi skal ikke vente hjælp fra Vesten for hvem demokrati i Serbien er underordnet behovet for at sikre Milosevic' medvirken til at skabe fred i Bosnien."
Knapt så sort ser tingene ud for Branislav Milosevic:
"Socialisterne vil vinde valget, men vil bagefter stå med kolossale problemer, økonomien, Kosovo, Montenegros tiltagende selvstændighedstrang, striden i Republika Srpska. Milosevic kan reagere med øget undertrykkelse, indsættelse af militær, lukning af oppositionens medier. Men han kan også vælge at satse på samarbejde med Vesten, lukke Vuk Draskovic ind i regeringen, sætte gang i privatiseringen og indlede en forsigtig politisk liberalisering".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu