Den norske statsminister Thorbjørn Jagland må have nerverne uden på trøjen.
Når han ikke den magiske grænse på 36,9 procent, må regeringen gå af
Oslo
"Skal Norge forbyde udvandring til Australien?"
Sådan lød spørgsmålet til den første meningsmåling offentliggjort i en norsk avis, dengang i 1946. I dag kunne spørgsmålet lige så godt være det omvendte. For debatten om flygtninge og indvandrere har raset i hele den norske valgkamp, og meningsmålingerne har taget totalt overhånd.
I de allestedsværende monopolagtige Narvesen-kiosker i Oslo, kæmper dagbladene en hård kamp om at komme med den rigtige meningsmåling før det nervepirrende norske valg på mandag.
"Jagland bryder den magiske grænse," hedder det i tabloidavisen Verdens Gang.
Den norske statsminister har, ifølge avisens måling, nået 37,5 procent af stemmerne, lige over den grænse på 36,9 procent, som Jagland selv har sat.
Kommer det regerende socialdemokratiske Arbeiderpartiet over grænsen, vil Jagland forsøge at danne en ny regering. Når partiet ikke det magiske tal, som er lig med Arbeiterpartiets resultat ved forrige Stortingsvalg, vil han overlade det til andre at forsøge at danne en regering. Det kan meget vel ske, spår iagttagere.
Tv-debat noget rod
Under alle omstændigheder bliver det et broget parlament, norske vælgere sætter sammen. Hvis de altså stemmer.
"Jeg så den seneste tv-debat med partilederne. Det var noget værre rod. Jeg har før stemt på Arbeiderpartiet, men denne gang orker jeg ikke at stemme på dem eller nogen andre," siger pensionisten Egon Fredriksen, inden konen skynder på ham, så han når bussen.
Ifølge analytikerne kan vi forvente politisk uro og vaklen mellem to statsministerkandidater, Thorbjørn Jagland og Kjell Magne Bondevik, der er statsministerkandidat for det såkaldte Sentrumsalternativ, bestående af Bondeviks eget parti, Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre. Men magtbalancen i koalitionen er nu - igen ifølge meningsmålinger - rykket så kraftigt, at Senterpartiet er på vej ud og måske vil støtte en Arbeiderparti-mindretalsregering. Det var netop Senterpartiet, som i sin tid førte tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland ind i varmen ved at sige nej til det konservative Høyre, der står til et katastrofevalg.
Fremskrittspartiets rolle
Mange Høyre-stemmer ventes at gå til det fremstormende Fremskrittspartiet, der ledes af Carl I. Hagen, der af nogen er blevet kaldt Norges svar på Østrigs Jörg Haider. En pæn mand, der taler til folket om flere penge til de syge og gamle, skattelettelser og færre fremmede i Norge. Partiet står til at få omkring en femtedel af stemmerne.
Carl I. Hagen kunne komme i regering, hvis de fire højrepartier fik et flertal tilsammen. Det tyder intet dog på, og de fleste andre partier vil forsøge at undgå at blive afhængige af Fremskrittspartiet.
Hagen kan imidlertid komme til at spille en afgørende rolle i kampen om regeringsmagten, hvis han får så mange mandater, at det er umuligt at komme uden om.
Det afgørende slag i valgkampen blev slået sent fredag aften med den sidste tv-transmitterede debat mellem partilederne.
I dag vil de norske aviser være fyldt med analyser af, hvem der klarede sig bedst. Det er også dagen med de sidste meningsmålinger. Søndag og mandag er de forbudt.
Side 3: Tema: Fremskrittsstorm i Norge
