Læsetid: 2 min.

Nordirsk håb om fred og selvstyre

17. september 1997

Nordirland kan få eget parlament og hjemmestyre, hvis fredsforhandlinger
i Belfast lykkes

Hvis ikke gårsdagens bombe knuser forhandlingerne om fred i Nordirland, så kan de ende med, at nordirerne endelig får lov at bestemme selv.
I dag styrer briterne regionen fra London og især fra Stormont Castle i Belfast, hvor forhandlingerne begyndte mandag.
For første gang er den Irske Republikanske Hærs (IRA) politiske gren Sinn Fein med, og selv arvefjenderne i det største protestantiske parti Ulster Unionist Party har indvilliget i at samtale.
Forhandlinger kom endeligt i stand efter, at IRA den 20. juli erklærede våbenhvile og holdt den i seks uger, som den britiske regering havde forlangt for at tillade Sinn Fein at være med.
Samtidig er det erklærede mål for forhandlingerne, at de mange våben blandt IRA og de protestantiske guerillaer skal afleveres. Det skal ske under opsyn af en uafhængig nedrustningskommission med bistand fra Canada, Finland og USA.
Afleveringen har været et genstridigt kardinalpunkt i fredsprocessen, fordi briterne under premierminister John Major krævede, at IRA afleverede våbnene, før forhandling kunne komme på tale.
Men da Labours Tony Blair kom til magten i maj, fjernede han kravet og åbnede en ny fase i fredsprocessen.
Protestanter størst
Hænderne, der i dag holder om Nordirlands skæbne, er mange. Først og fremmest er det den største politiske gruppering UUP og partileder David Trimble.
Hans parti vil efter al sandsynlighed få flest pladser i et parlament på 90 medlemmer valgt i Nordirlands seks amter.
Iagttagere vurderer, at han er fremtidens mest sandsynlige regeringsleder, enten for et parlament med tætte politiske forbindelser til London eller for et løsrevet Nordirland.
På den anden side står det moderat katolske Social Democratic Labour Party (SDLP), hvor partileder John Hume har slået en forsonlig tone an.
SDLP er ikke så kompromisløse som UUP, hvad angår våbenaflevering. UUP så helst våbnene afleveret inden forhandlinger, mens SDLP er optaget af at fjerne grunden til, at folk bærer våben.
Uden for umiddelbar indflydelse står en række protestantiske partier - og Sinn Fein.
Det skyldes, at et af grundprincipperne for forhandlingerne er, at ændringer for Nordirland kun kan vedtages med støtte fra de partier, der repræsenterer et flertal af en vælgergruppe. Og blandt katolikker hedder den gruppe SDLP.
Kommer freden til Nordirland, følger en folkeafstemning om aftalen, om tilhørsforholdet til kongeriget og om et nyt parlament.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her