Læsetid: 4 min.

Norge på vej mod ny klimakurs

18. september 1997

En Sentrumsregering prioriterer miljø højere end Jagland-regeringen. Det kan ændre Norges kurs på klimakonferencen om nedskæring af verdens CO2-udslip

Oslo
Hidtil har Norge, siger kritikere i ind- og udland, ageret mere som et olieselskab på FN's klimakonference end som et land med politiske mål om at nedsætte verdens CO2-forbrug. Men den attitude kan hurtigt blive forandret, hvis landet får en ny Sentrumsregering oven på valget i mandags.
Det bekræfter kilder i det norske miljøministerium over for Information.
Mens den afgående Arbeiderparti-regering under statsminister Thorbjørn Jagland har kæmpet for Norges ret til en forøgelse af sit CO2-udslip med op til 30 procent, går de tre partier i den formentlig kommende Sentrumsregering ind for, at også Norge bør tage sin tørn i forsøget på at mindske verdens samlede CO2-udslip.
Miljøspørgsmål kan oven i købet gå hen og blive et af de få klare samlingspunkter, når de tre partier - Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre - sætter et regeringsprogram sammen i løbet af næste måned.
Derfor afventer man hos den norske forhandlingsdelegation på klimakonferencen, der slutter i Kyoto i Japan i december, hvilket mandat de norske diplomater skal have med sig til de afgørende forhandlinger.
Gaskraft i modvind
Kristelig Folkepartis Kjell Magne Bondevik, den kommende statsminister, har allerede anslået en anden miljøkurs end Jagland. Blandt andet ved at fastslå sin - og de to andre Sentrumspartiers - modstand mod den Jagland-regeringens kontroversielle planer om at give selskabet Naturkraft lov til at bygge to gaskraftværker i det vestlige Norge. De to værker vil øge Norges CO2-udslip med seks procent.
Arbejderparti-regeringen gav med støtte fra Høyre og Fremskrittspartiet politisk rygdækning i Stortinget til selskabet i juni i år. Disse partier har fremdeles flertal i det norske parlament, fordi Sentrumsregeringen vil være en mindretalsregering.
"Men Sentrumspartierne vil gøre, hvad vi kan for at forhindre udbygning af disse stærkt forurenende gaskraftværker. Når klimaforhandlingerne i Kyoto i Japan er ovre i december, vil det være naturligt at bringe sagen op i Stortinget igen. Så får vi se, om politikerne fortsat mener, at vi kan begynde en reduktion af CO2-udslippet med at øge det med seks procent", sagde Kjell Magne Bondevik på valgnatten.
Både Venstres næstformand Guro Fjellanger og Senterpartiets parlamentariske leder Johan J. Jakobsen virkede overbeviste om, at gaskraftværkerne ikke bliver til noget.
"Den største chance for at undgå gaskraft i Norge er, at der bliver dannet en Sentrumsregering", sagde Johan J. Jakobsen i går til det norske nyhedsbureau NTB.
Modstandere jubler
Gaskraft-spørgsmålet kan blive en af de første prøvelser for den nye regering, som dog ikke vil "styrte i døden," hvis den bliver stemt ned på spørgsmålet.
Hos bevægelsen 'Fellesaksjonen mot Gasskraftverk', der har 2.500 aktivister klar til at lænke sig til anlægsmaskinerne i tilfælde af at værkerne påbegyndes, er der jubel over udsigt til et regeringsskift.
"Vi håber, at den nye regering holder fast i den politik, den har lovet, og stopper gaskraftudbygningen. De tre partier har sagt, at de vil føre en strengere klimapolitik, og det tror jeg, de vil", siger Åsne Berre Persen fra Fellesaksjonen til Information.
Hun forventer også, at en ny Sentrumsregering vil give nye signaler til den norske forhandlingsdelegation på klimakonferencen.
"Vi håber, at Norge nu vil indtage en mere konstruktiv rolle i klimaforhandlingerne og holder op med at optræde som en sinke på den internationale arena", siger Åsne Berre Persen.
Det er alene regeringen - og ikke Stortinget - som giver de norske forhandlere mandat med til Kyoto.
Vil 'hjælpe' Danmark
Mens regeringsforhandlingerne foregår, kan de norske miljødiplomater kun forholde sig til de instruktioner, som man har fået af Jagland-regeringen:
At Norge går ind for en aftale, der ikke nævner et fast procenttal for hvert land. Det vel sige en aftale, der tillader Norge at øge sine CO2-udslip, mens andre lande skal nedsætte deres. Argumentet er, at Norge eksporterer meget elektricitet til andre lande i kraft af sine olie- og gasressourcer. Hvis Norge fortsætter med det, hjælper de eksempelvis Danmark, Finland eller Tyskland med at skære i sit CO2-udslip fra kulfyrede kraftværker.
EU-landene har på sin side forslået en løsning med procentttal: At EU forpligter sig til at nedsætte sit CO2-udslip med 15 procent inden år 2010. Men netop EU's samlede udspil er, siger nordmændene, det bedste argument for deres forslag.
Der er nemlig store forskelle inden for EU med hensyn til, hvor meget hvert land skal skære ned. For eksempel har Danmark tilbudt at reducere sit udslip med 25 procent, mens de sydeuropæiske lande kan reducere med mindre end de gennemsnitlige 15 procent.
Klimakonferencen kan ende med det hidtidige norske ønske om en differentieret løsning, hvor forskelligheder mellem landene tillades. Men med en ny Sentrumsregering, der er imod gaskraftværkerne, vil Norge næppe kræve at kunne øge sit udslip af CO2 med 30 procent.
Tværtimod vil landet formentlig frivilligt tilbyde at reducere sit udslip.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu