Læsetid: 4 min.

Ny ballade om EU-udvidelse

16. september 1997

EU-udenrigsministre frygter, at krav om EU-reform skræmmer de østeuropæiske ansøgerlande. I Danmark frygter politikerne, at kravet skræmmer vælgerne

bruxelles
Det nye krav fra Belgien Frankrig og Italien om, at EUs institutioner skal ændres, før de nye medlemslande optages i Unionen, førte mandag til skarpe reaktioner.
Både i Bruxelles og København.
I Bruxelles blev kravet diskuteret af EU-landenes udenrigsministre. Og samtidig vendte næsten samtlige danske partiers EU-ordførere sig imod ideen om en reform nu.
De tre lande fremsætter deres krav i en fælles erklæring, som de ønsker indføjet i EUs nye Amsterdam-traktat.
Forkert signal
I Bruxelles pegede adskillige EU-landes udenrigsministre i følge Informations kilder på, at de fandt de tre landes erklæring om EU-udvidelsen for "uheldig."
Flere EU-udenrigsministre sagde, at selv om de i princippet er enige i, at der er behov for at få reformeret EUs institutioner i forbindelse med udvidelsen, så sender erklæringen et forkert signal til landene i Central- og Østeuropa om, at deres optagelse i Unionen kan blive yderligere forsinket.
Men den skarpe kritik fra adskillige udenrigsministre fik dog ikke de tre lande til at droppe deres erklæring.
Den franske udenrigsminister Hubert Vedrine understreger, at det efter Frankrigs opfattelse vil være dårligt for både EU-landene og de nye medlemslande, hvis EU ikke løser de institutionelle problemer inden udvidelsen.
"En handlingslammet Union vil ikke være en fordel for nogen," siger Hubert Vedrine.
Og hans italienske kollega Lamberto Dini fortalte italienske journalister, at det ikke hjælper noget at skjule, at reformarbejdet ikke blev færdiggjort i Amsterdam.
Ånden fra Amsterdam
De tre landes erklæring giver klart indtryk af, at Belgien, Frankrig og Italien mener, at en reform af institutionerne skal gennemføres inden et eneste nyt medlemsland lukkes ind i EU.
Og det er også det signal, som disse tre lande af indenrigspolitiske årsager ønsker at sende. For at få Amsterdam-traktaten godkendt i de tre landes nationale parlamenter er det en fordel, at disse lande klart erklærer, at de ønsker en institutionel reform af EU. Men flere diplomater peger på, at en nærlæsning af erklæringsteksten viser, at de tre lande ikke insisterer på, at man skal gå videre, end det kompromis, som blev indgået i Amsterdam.

Dansk nej
Nøjagtig som i Bruxelles, har de tre landes erklæring om behovet for reformer af EUs institutioner også ført til diskussion i Danmark.
Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen besluttede sig i går for at kalde udenrigsminister Niels Helveg Petersen i samråd for at Danmark til at gå imod erklæringen. Det er dog næppe nødvendigt, at udenrigsministeren benyttede gårdagens diskussion i Bruxelles om erklæringen til at vende sig imod den.
"Det er en underlig erklæring at komme stikkende med," sagde Helveg senere til danske journalister.
Keld Albrechtsen frygter, at hvis de tre lande står fast på deres erklæring, så vil den kunne bruges til at afpresse Danmark.
"Hvis Belgien, Frankrig og Italien står fast, så er der tale om et afpresningsforsøg. Man forsøger at presse små lande som går ind for udvidelsen til at bøje sig for en meget betydelig ændring af magtfordelingen i Unionen," siger Keld Albrechtsen til Information.
Ingen sammenhæng
SFs nye EU-ordfører Holger K. Nielsen siger til Information, at erklæringen efter hans opfattelse bekræfter SFs holdning om, at Amsterdam-traktaten ikke har meget at gøre med den kommende EU-udvidelse, sådan som de danske ja-sigere argumenterer for.
"Det svækker yderligere argumentationen hos ja-sigerne," siger Holger K. Nielsen.
Blandt EU-ordførerne i ja-partierne var reaktionerne stort set enslydende. Hvis erklæringen fra Belgien, Frankrig og Italien betyder, at der overhovedet ikke kan optages nye lande i EU, så er det et brud på det, som blev besluttet i Amsterdam. Sådan lød det samstemmende fra både Socialdemokratiets EU-ordfører Ove Fich, CDs EU-ordfører Peter Duetoft og Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da Information i går bad dem kommentere erklæringen.
Både Fich, Duetoft og Ellemann peger på, at det i Amsterdam blev besluttet, at EU kan optage fem nye medlemslande, inden der absolut skal vedtages en reform af EUs institutioner.
"Der ligger nogle klare aftaler i forbindelse med Amsterdam-topmødet, og dem må jeg gå ud fra holder," siger Uffe Ellemann-Jensen.
Grundstenen i den diskussion som Belgien, Italien og Frankrig nu har genåbnet ligger i spørgsmålet om, hvorvidt det bedste ville være, at de nuværende 15 EU-lande i løbet af nogle år afholder en ny traktat-forhandling, som begrænser sig til at ændre på EUs institutioner.
Det vil sige, at der indføres flere områder, hvor der kan træffes beslutninger med flertalsafgørelser, en ændring af stemmefordelingen i EUs ministerråd og eventuelt en ændring af Europa-Kommissionen. Eller om en sådan traktat-ændring kan vente til de først østlande er lukket ind i Unionen. Altså i princippet et spørgsmål om timing.
Mindre indflydelse
Men da spørgsmålet om en sådan reform også handler om, hvorvidt Danmarks stemmevægt i EUs ministerråd skal formindskes og at indførelsen af flertalsafgørelser vil gøre det sværere for eksempelvis Danmark at blokere for uønskede EU-beslutninger, er der samtidig tale om emner, som har en forholdsvis stor symbolsk betydning.
EU-modstanderne vil typisk argumentere med, at den kommende reform af EUs institutioner vil forringe Danmarks indflydelse i EU og da der ikke i Amsterdam-traktaten er skabt klarhed over, hvordan EUs institutioner skal fungere i fremtiden, er det sværere for de danske ja-sigere at modbevise modstandernes argumenter.
Socialdemokratiets EU-ordfører Ove Fich siger til Information, at det hele tiden har været klart, at der skal afholdes en minikonference blandt EU-landene for at løse de institutionelle problemer. Han lægger mest vægt på, at det i Amsterdam-traktaten er slået fast, at den første EU-udvidelse ikke behøver at vente på resultatet af denne konference.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her