Læsetid: 4 min.

Ny britisk euro-linje kan presse Danmark

27. september 1997

Men de danske økonomer er uenige om i hvilken retning det vil få konse-kvenser for Danmark

I går citerede den britiske avis Financial Times en unavngiven minister i Labour-regeringen for at sige, at tiden er inde til, at Storbritannien er nødt til, at "signalere sin villighed til at være med" i ØMU'en.
Rygterne er ikke nye for Niels Thygesen, professor i økonomi på Københavns Universitet og en af Maastricht-traktatens fædre:
"Jo, rygterne har cirkuleret efter det sidste møde mellem finansministrene i Luxembourg for et par uger siden. Her blev det endnu mere sandsynligt, at startskuddet for ØMU'en lyder første januar 1999 - og at ØMU'ens medlemskreds bliver 10 måske 11 lande".
"Man skal medtænke, at briterne altid betragtet det som meget usikkert, om ØMU'en blev etableret. Med et stort antal medlemslande bliver det endnu mere ubehageligt at stå udenfor - navnlig for Storbritanien, som tror på, at det giver politisk indflydelse på Europa at sidde med ved bordet. Det tror vi jo ikke herhjemme... ", siger han med slet skjult ironi.
Niels Thygesen mener dog, at "det næsten er for godt til at være sandt":
"Hvis rygterne taler sandt - hvad jeg faktisk tvivler en hel del på - er det en virkelig god nyhed for Danmark. Briternes modstand mod ØMU'en har været mere fundamental end den danske modstand. De har end ikke været villige til at overveje det faste valutasamarbejde, som bliver tilbudt udenforstående. Og vi har naturligvis interesse i, at så mange lande som muligt er omfattet af den disciplin, som kurssamarbejdet giver".
"Men det ændrer jo unægteligt baggrunden for beslutningen om at holde Danmark uden for ØMU'en, at vi i så fald kommer til at stå udenfor sammen med Grækenland", siger han.
- Og Sverige?
"Jeg tror nok, at den britiske holdning - atter med det forbehold, at der er tale om rygter - gør større indtryk i Sverige. Sverige og Storbritanien har fælles erfaringer: Historisk set har de haft svage valutaer, som jævnligt har måttet nedskrives over for kontinentale valutaer. Begge lande deltog kun et par år i det gamle EMS-samarbejde, og blev kastet ud på grund af kraftig spekulation mod de to valutaer."
Ingen forskel
Jesper Jespersen, professor i Økonomi ved Roskilde Universitet mener ikke, at engelsk deltagelse i det økonomisk-monetære samarbejde vil gøre danske deltagelse mere nødvendig:
"Som den store svenske ØMU-redegørelse også lagde vægt på, er ingen af de europæiske økonomier, heller ikke den svenske og danske, tilstrækkeligt integrerede og robuste til at gå ind i ØMU'en. Dermed fraskriver regeringerne sig jo muligheden for at devaluere og føre en mere selvstændig rentepolitik - og det gør det vanskeligt at reagere på nationale økonomiske chok," siger han.
Jesper Jespersen anser bestemt ikke rygterne for at være gode nyheder:
"Man kan kun beklage, hvis endnu et land er villig til at acceptere den monetære spændetrøje. Men måske har det haft betydning, at Oscar la Fontaines har sagt, at det tyske Socialdemokrati, vil insistere på, at beskæftigelsen også skal indgå som et konvergenskrav, hvis det får regeringsmagten", siger han.
Både Thygesen og Jespersen ser kursændringen (hvis rygterne taler sandt, understreger begge) i et indenrigspolitisk perspektiv:
"Labour-regeringen gerne vil styrke sin økonomiske troværdighed. Jeg tror ikke, at briterne grundlæggende har ændret syn på Europa," siger Jesper Jespersen.
"Men en sådan melding fra Blair ville formentligt splitte det konservative parti totalt - så fra en indenrigspolitisk synsvinkel må det være en fristelse," siger Niels Thygesen.
Henrik Hofman, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lægger vægt på, at Danmark har besluttet sig for en fastkurspolitik i forhold til euroen:
"De økonomiske vilkår bliver sådan set ikke ændret -men det her handler jo om politik", siger han.
Cheføkonom i Den Danske Bank, Jørgen Birger Christensen, ser umiddelbart nogle fordele for Danmark, at en større del af vores export bliver handlet inden for det faste valutasystem:
"Det engelske pund har svinget meget i løbet af 1990'erne, hvilket har gjort det til en usikker affære at sælge til det engelske marked - og det har kostet danske eksportører store summer," siger han.
Svært forklarlig enegang
Jørgen Birger Christensen har imidlertid ikke svært ved at få øje på ulemperne:
"Britisk deltagelse i ØMU'en vil betyde, at jeg får sværere ved at forklare amerikanske investorer at Danmark holder sig udenfor. I dag kan jeg sige: "udenfor lige som England". Vi bliver for alvor outsidere i beslutningsprocessen om det økonomisk-monetære samarbejde."
Også Klaus Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Industri og Klaus Willerslev-Olsen, vicedirektør i Finansrådet, er bekymrede for, at britisk deltagelse i ØMU'en vil marginalisere Danmark i Europa:
"Det vil få indflydelse på langt flere områder end det økonomiske- monetære samarbejde", siger Willerslev-Olsen.
Klaus Rasmussen lægger vægt på, at Storbritanien er Danmarks tredjestørste handelspartner:
"Hvis både Tyskland, som er vores største samhandelspartner, og England deltager i ØMU'en begynder vi at nærme os halvdelen af samhandlen - så bliver ulemperne ved, at Danmark står udenfor, selvsagt større for virksomhederne", siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu