Læsetid: 3 min.

Ny tvivl om gensplejset roe

25. september 1997

Køer fodret med med gensplejsede roer indeholdende Roundup-rester
havde gift i lever og nyre op til fire uger efter fodringen

Der er stadig en lille mulighed for, at den gensplejsede foderroe, der kan tåle sprøjtning med ukrudtsmidlet Roundup, ikke bliver godkendt i Danmark.
Både den radikale miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, SF's ordfører Jørn Jespersen og miljøorganisationen Greenpeace rejser tvivl om eksperternes sagsbehandling.
"Det vil være et brud med forsigtighedsprincippet, hvis Svend Auken godkender gen-roen," siger Elsebeth Gerner Nielsen. "Der er ikke dokumentation for, at den er uden risiko for miljø og sundhed, som direktivet kræver."
Sundhedsrisiko
Hun frygter at rester af giftstoffet glyfosat og dets nedbrydningsprodukter kan på-virke mælk og kød. Virkningerne på sundhed og reproduktionsevne er ikke tilstrækkeligt undersøgt, siger hun. Hun tvivler også på om forbruget af sprøjtemidler vil falde, sådan som Landbohøjskolens eksperter siger. Desuden efterlyser hun undersøgelser om risikoen for ukrudt, der udvikler resistens mod Roundup, en ny vurdering af selve giftstoffet i Roundup samt konsekvenserne for den biologiske mangfoldighed hvis Roundup bliver mere og mere udbredt.
Jørn Jespersen bekymrer sig især om risikoen for et voksende forbrug af ukrudtsmidler på langt sigt, biodiversiteten og risioen for at økologiske landmænd kommer til at bruge gensplejsede roer som foder uden at vide det.
Underdirektør Hans Henrik Christensen i Miljøstyrelsen sagde tidligere på måneden til Informtion, at det vil være imod loven, hvis Auken ikke indstiller gen-roen til godkendelse når alle eksperter har sagt god for den og alle høringsregler er overholdt.
Men Jørn Jespersen mener godt, at Auken kan lade sagsbehandlingen gå om. "Det vil altid være et spørgsmål om skøn inden for lovens rammer. De betænkeligheder, SF, Enhedslisten og de radikale havde på forhånd, har vi fået bekræftet af ministeriets svar på vores spørgsmål," siger han.
Forsinket
Svend Auken er allerede langt bagud for tidsfristen. Fristen for et svar på ansøgningen fra Danisco, DLF Trifolium og Monsanto udløb egentlig den 29. august i år. Den er blevet udsat to gange, og Auken har nu lovet svar senest på fredag.
I mellemtiden har Miljøstyrelsen haft travlt med at svare på en byge af spørgsmål fra Folketingets miljøudvalg.
En del af svarene viser mangler i sagsbehandlingen, mener Greenpeace. I et brev til Folketingets miljøudvalg påpeger Jan Hulevad og Tarjei Haaland at Greenpeace for et år siden har sendt en artikel til Miljøstyrelsen om glyfosat-resistent rajgræs i Australien. Miljøstyrelsen siger i et af sine svar til Folketinget at det ikke var muligt at få nærmere oplysninger om dette rajgræs inden for den korte tidsfrist.
Greenpeace assisterer
Miljøstyrelsen skriver også til Folketinget, at den ikke kunne skaffe en bestemt artikel om glyfosats giftighed, som udvalget bad ministeren kommentere. Det tog Greenpeace halvanden time før de fik den pågældende artikel fax'et fra Universitetsbiblioteket.
Greenpeace er "stærkt foruroliget over den tilsyneladende sparsomme og tilfældige viden om mere kritiske og Monsanto-uafhængige undersøgelser/artikler, Miljøstyrelsen stiller til skue" og sender for en sikkerheds skyld en udførlig videnskabelig oversigtartikel om glyfosat.
Greenpeace finder det "lidet betryggende" hvis Miljøstyrelsen og de tyske myndigheder, der for tiden er rapportør ved EU's revurdering af glyfosat, kun forholder sig til "de undersøgelser der er indsendt" og "de videnskabelige artikler, der er gjort tilgængelige for rapportøren." Hvordan får man relevante - og også kritiske - oplysninger, hvis ikke man selv er opsøgende, spørger Greenpeace.
Giftrester
Elsebeth Gerner Nielsen hæfter sig blandt andet ved at der ikke er lavet langvarige forsøg med fodring af køer med gensplejsede roer der indeholder Roundup-rester. I de kortvarige undersøgelser blev der fundet gift i lever og nyre op til fire uger efter fodringen, men ikke i fedt, muskler eller mælk.
Monsantos egne undersøgelser viser rester på 0,2 mg glyfosat pr. kilo i de Round-Up-sprøjtede roers blade (der bruges til ensilage) og 0,3 mg. pr. kilo i selve roerne. Hertil kommer nedbrydningsproduktet AMPA og en rest på mellem 2 og 7 procent som kan være bundet i selve plantens aminosyrer mv.
Dette restindhold er ifølge det hollandske Centrum voor Landbouw en Milieu ikke tilstrækkeligt undersøgt. Norge har derfor krævet yderlige oplysninger i forbindelse med godkendelsen af en gensplejset sojabønne. Og den danske Miljøstyrelse siger selv, at Veterinær og Fødevaredirektoratet endnu ikke har taget stilling til, om der skal kræves yderligere undersøgelser før man kan fastsætte de grænseværdier, der skal gælde for foderroen i Danmark.
Elsebeth Gerner Nielsen mener at den slags undersøgelser burde være en forudsætning for Aukens godkendelse af, at man må sælge roen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her