Læsetid: 6 min.

Nyhed: Der er intet sket med arbejdsmiljøet

9. september 1997

Det står stort set lige så skidt til med arbejdsmiljøet som for fem år siden, viser en ny stor undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet

Det plejer at være en nyhed, når der er sket noget. Anderledes forholder det sig med den undersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde i går: Her er nyheden, at der stort set ikke er sket noget.
Nyheden ville være god, hvis arbejdsmiljøet generelt var godt nok. Men det er det ikke. Og derfor er det en rigtig dårlig nyhed, at arbejdsmiljøet ikke er blevet forbedret, men tværtimod på nogle punkter forringet i løbet af de fem år fra 1990 til 1995.
Antallet af arbejdsulykker er steget, antallet af arbejdsskader er steget og der er lige så mange nedslidende jobs. På trods af LO og DA's handlingsplaner. På trods af Arbejdsministeriets forsøgspuljer. På trods af at den ene kampagne for at forbedre arbejdsmiljøet afløser den anden,
EGA er forkortelsen for en af de helt store syndere: Ensidigt Gentaget Arbejde. Det er lige så kedeligt, som det lyder. Omkring 220.000 danskere, det vil sige omkring ti procent af lønmodtagerne, udfører sådanne monotone, tempoprægede fysiske opgaver med høje syns- og præcisionskrav. Især kvindelige arbejdere på fabrik, i metal-, elektronik- og procesindustrien. Men også mandlige slagteriarbejdere, metalarbejdere, chauffører og havnearbejdere er plagede.
De to forskere Vilhelm Borgs og Herman Burrs undersøgelse bygger på telefoninterviews med 14.000 danskere i henholdsvis 1990 og 1995.
Nogle af de mest deprimerende resultater, de når frem til, angår netop EGA. Kort sagt hober alskens ulykker sig op på skuldrene af denne gruppe lønmodtagere. Lidt mere udfoldet betyder det, at ensidigt gensidigt arbejde giver større risiko for:
net generelt dårligt helbred. Blandt de mennesker, der havde ensidigt gentaget arbejde i 1990, havde dobbelt så mange et forringet helbred fem år senere, end de mennesker med mere varieret arbejde.
net dårligere mentalt helbred,
nmindre energi til at klare tilværelsen,
nsmerter i skuldre, albuer og hænder.
Samtidig har lønmodtagere med ensidigt gentaget arbejde mindre indflydelse på deres arbejde, færre udviklingsmuligheder og mindre social kontakt med deres kolleger end lønmodtagere med varieret arbejde.
Og ikke nok med at helbreddet og humøret bliver ødelagt. Hvis man havde ensidigt gentaget arbejde i 1990, så var risikoen større i 1995 for at være arbejdsløs og varigt udstødt fra arbejdsmarkedet.
Intet tyder altså på, at målene i LO's og DA's handlingsplan fra 1993 om at halvere omfanget af de skader, som ensidigt, gentaget arbejde forårsager, bliver opfyldt inden år 2000.
Kun tekstilbranchen har succes på området: Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbunds medlemsskare er blevet mere end halveret siden 1980, fordi op mod 40 danske tekstilfabrikker er flyttet til Østeuropa.
Nu er det sikkert en ringe trøst for arbejdsløse danske syersker, at deres nedslidende arbejde eksporteres til udenlandske syersker. Men det er et vilkår for mange ufaglærte job, fordi danske arbejdere hverken kan, skal eller vil konkurrere med østeuropæiske lønninger.
I takt med, at nogle typer arbejde flyttes til udlandet, opstår der imidlertid nye job med nøjagtig de samme problemer.
Fra 1990-1995 er brugen af pc'er næsten fordoblet, viser undersøgelsen. Det har lettet arbejdet i nogle henseender. Men for eksempel har de småbitte hånd- og armbevægelser med musen ved skærmarbejde sneget en ny form for ensidigt, gentaget arbejde ind på HK-området og i de grafiske fag. Her produceres de næste årtiers langtidsmodtagere af sygedagpenge, arbejdsskadesager og efterlønsmodtagere, der holder op, fordi de ikke kan holde til mere.
Med mindre, at arbejdsmarkedets parter tager sig sammen til at omsætte årtiers forskningsresultater om jobrotation, udviklende arbejde og medindflydelse til konkrete jobs. I stedet for blot at tale om det.
Undersøgelsen viser også, at antallet af arbejdsulykker er steget med næsten en fjerdel. Det svarer til, at 110.000 mennesker i 1995 kom ud for en ulykke på deres arbejde, som medførte mere end en dags sygefravær. Samtidig er antallet af lægeligt anerkendte sygdomme steget - for kvindernes vedkommende med 30 procent.
En del af stigningen kan meget vel forklares med det eneste rigtigt opløftende resultat, forskerne når frem til: Nemlig at antallet af mennesker, der føler sig utrygge i deres ansættelsesforhold, er faldet med omkring en trediedel i alle jobgrupper. Denne mærkbare forbedring i det psykiske arbejdsmiljø skyldes selvfølgelig at arbejdsløsheden er faldet - og når risikoen for at blive fyret falder, stiger modet til at kalde arbejdsulykker og -skader ved rette navn naturligvis.
Men det forklarer næppe hele den markante stigning. Og sammenholdt med nedslidningen i det ensformigt gentagne arbejde, og med at tal fra det fysisk-kemiske arbejdsmiljø stadig kan chokere - næsten en femtedel arbejder i støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen - sætter stigningen i arbejdsulykker og -skader alvorlige spørgsmålstegn ved om arbejdsmarkedets parter er i stand til at levere varen.
Hvilket både formanden for LO, Hans Jensen, og underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Thomas Philbert Nielsen, da også indrømmede i gårsdagens udgave af Mandag Morgen:
"Det er et ganske alvorligt problem for arbejdsmarkedets parter, at man ikke kan måle resultatet af vores indsats," citerer ugebrevet Hans Jensen for at sige, mens Thomas Philbert Nielsen understreger, at danske virksomheder er kommet så langt med at forbedre arbejdsmiljøet, at det bliver svært at komme videre. Han fortsætter dog med at understrege sine gode intentioner:
"Arbejdsmarkedets parter har en klar fælles interesse her. For det dårlige arbejdsmiljø koster også mange penge og produktivitet på arbejdspladserne."
Selv om den nye undersøgelse er ét langt argument for handling, er sandsynligheden for, at der ingenting sker desværre større. Dansk Arbejdsgiverforening har nemlig trukket sig ud af det centrale Arbejdsmiljøråd, der rådgiver arbejdsministeren. Det skete i protest mod Jytte Andersens reform af den tyve år gamle arbejdsmiljølov, som efter arbejdsgivernes mening blev hastet gennem Folketinget i maj, og vedtaget med et lille flertal bestående af regeringspartierne, SF og Enheds-
listen.
Konflikten drejer sig først og fremmest om, hvordan arbejdsmiljøpolitiske apparat skal udformes: Arbejdsgiverne mener, at loven sætter det hidtil partsstyrede arbejdsmiljøsystem under administration ved at give arbejdsministeren kontrol over de nye branchearbejdsmiljøråds (som erstatter branchesikkerhedsrådene) budgetter og handlingsplaner.
De bryder sig bestemt heller ikke om, at loven lægger op til, at organisationerne bliver et element i myndighedernes kontrolsystem. Jytte Andersen er nemlig ude på, at opnå de resultater, som arbejdsmarkedets parter hidtil ikke har kunnet levere. Og derfor forsøger hun at skabe et system, hvor parterne bliver bundet til at føre aftalerne ud i livet - eksempelvis ved at Arbejdstilsynet følger de aftaler, som arbejdsgiver- og lønmodtagersiden indgår, op i sin tilsynspraksis.
Men nej. I så fald vil arbejdsgiverne slet ikke være med til at indgå aftaler i Arbejdsmiljørådet, siger de - og satser på at få ændret loven før den træder i kraft i 1999.
Den nye undersøgelse giver regeringen og forligspartierne gode argumenter for at bevare loven i den nyreformerede udgave: Der er åbenlyst behov for et system, der svinebinder parterne til at føre aftalerne ud i livet. Men DA kan reelt handlingslamme det nye centrale Arbejdsmiljøudvalg ved at holde sig væk - og det er forklaringen på, at Jytte Andersen er begyndt at tale om at arbejdsgiverne har misforstået hendes intentioner med loven.
Hvordan lovens endelige udformning bliver, afhænger af indviklede magtkampe ikke bare mellem ministeren, arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen, men også af interne uenigheder i regeringen og organisationerne.
Forhandlingerne kan i værste fald trække ud til efter det folketingsvalg, der kommer i 1998.
Problemet er for alvorligt til at ironisere over ordet foregangsland. Det handler efterhånden om elementær anstændighed overfor de virkeligt udsatte i samfundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu