Poul Nyrup Rasmussen vil bruge den danske EU-skepsis til at modernisere EU. I Bruxelles forhandler han med Fru Nielsens stemme i sit øre
INTERVIEW
Der bor en indre EU-skeptiker i Poul Nyrup Rasmussen.
Og det er dén del, der lytter til de mange socialdemokratisek vælgere, som ikke deler partiets officielle EU-begejstring.
For statsminister Poul Nyrup Rasmussen er EU nemlig ikke kun de socialdemokratiske plusser i Amsterdam-traktaten, men også bekymringen for det elitære, bekymringen for, at den europæiske elite glemmer, hvor de kommer fra.
Derfor opfatter han det som sin opgave at sige fra over for eliten og sætter en ære i at bruge den danske skepsis til en "modernisering" af EU-samarbejdet.
Og så insisterer statsministeren på, at han konstant kan høre Fru Nielsen fra Valby Langgades stemme i sit øre, når han sidder ved forhandlingsbordet i Bruxelles.
Det siger statsministeren i et interview med Information om det EU, som Holger K. Nielsen kalder elitært, og EU-modstanderne kritiserer for manglende folkelighed.
Fru Nielsen taber
Selv mener statsministeren ikke, der behøver at være en modsætning mellem det nære og det folkelige på den ene side og de europæiske visioner på den anden side.
"Det er forkert at sætte det nære og Fru Nielsens hverdag op som en modsætning til visionen om et grænseoverskridende europæisk samarbejde. De er ikke i modstrid med hinanden", insisterer han.
"Hvordan skal Fru Nielsen fra Valby Langgade gøre sin indflydelse gældende i forhold til det udelte Europa uden et grænseoverskridende samarbejde?", spørger Poul Nyrup Rasmussen.
- Fru Nielsens tænker vel ikke så meget på det udelte Europa, som på folkepensionen og på sine børnebørns uddannelse?
"Jo, men hvis fru Nielsen som lønmodtager holdt sig væk fra det europæiske og det internationale, så bliver hun taberen. Hvem er interesset i, at lønmodtagerne holder sig væk fra det europæiske samarbejde. Jeg ønsker, at demokratisk valgte repræsentanter kan tage beslutninger om Danmarks fremtid i Europa og om Europas fremtid. Det skal ikke være ØK, ISS eller andre virksomheder."
Købmandens brev
"Det kan ikke nytte noget at man siger, at EU er for langt væk, eller, at EU kan man ikke lide. EU er der. Og der er en sammenhæng mellem det nære og det europæiske. Den er lige så konkret, kærlig og direkte som købmand Nielsens brev til Bulganin i Oswald Helmuths kendte gamle revysang.", siger Poul Nyrup Brevet til Bulganin.
Den handler om den lille købmand fra Åboulevarden i København, der midt i 1950'erne ikke kunne få sin udlejer til at reparere et hul i taget.
Udlejeren vil ikke, fordi han tror sovjettiske Bulganin meget snart vil erklære amerikanerne krig, så hvorfor bruge penge på reparationer, når det hele alligevel vil gå galt.
Og så får Oswald Helmuth købmand Nielsen til at sende et brev til Bulganin og beder ham om at slutte varig fred med amerikanerne. Af hensyn til hullet i taget.
Statsministeren holder af revysangen og citerer den gerne og ofte. Som her i Information, og som på partiets EU-kongres i Århus, hvor de 1.500 delegerede måtte lægge øre til Oswald Helmuths sang.
Skilte og agurker
- Presse og tv fokuserer ofte på, når beslutninger i Bruxelles griber ind i danskernes hverdag. Det kan være i sagen om runde eller firkantede flugtskilte eller i sagen om de krumme agurker?
"Diskussionen om skilte og agurker er i virkeligheden ikke så forskellig fra diskussioner af detailreguleringer i Danmark."
- Du vil blive mødt med eksempler på irriterende EU-beslutninger i den offentlige debat om Amsterdam-traktaten?
"Så må jeg sige, at livet har sine irriterende sider."
"Når vi for eksempel snakker snakker DSB og jernbaneskinner, der måske snor sig lidt for meget, så er vi ikke i tvivl om, at jernbanerne er en meget god transportform. Det forhold, at EU-beslutninger kan irritere behøver ikke betyde, at så vil vi slet ikke have noget med EU at gøre."
Det halvfulde glas
- Aviser og tv fortæller ofte om sammenstød mellem danske miljøstandarder og EU's regulering. Det må være svært at sige til folk, at de skal sige ja til Amsterdam-traktaten, når de kan se, at EU ikke lever op til det høje danske niveau?
"Hvorfor starter man ikke diskussionen med at sige, at i fem ud af seks tilfælde indebærer miljøbeslutninger et løft for Danmark. Hvorfor starter vi ikke med det?"
"Men der er da problemer, og så må vi tage kampen op, og det gør vi så."
"Med Amsterdam-traktaten tror jeg vi kommer til at stå endnu bedre. Det gælder både med miljøgarantien og de med overordnede miljøhensyn, som også skal gælde for landbruget."
"Men vi skal fortælle om det hele og ikke kun om de enkelte sager, fordi vi har et bestemt syn på EU."
En indre nej-siger
- Steen Gade fra SF siger, at der bor en indre ja-siger og en indre nej-siger i de fleste danskere. Har du det også sådan?
"Ja, jeg siger det på en lidt anden måde. Man må ikke tro, at nejsigere og skeptikere i JuniBevægelse har monopol på deres skepsis over for EU, der er en skeptiker i os alle."
"Den sunde danske skepsis er omsat til praksis i Amsterdam-traktaten. Jeg mener, Amsterdam-traktaten er den konsekvente udmøntning af det nationale kompromis. Amsterdam-traktaten plus de fire forbehold."
- Hvorfor det?
"Jo, fordi befolkningen afgør om et eller flere af forbeholdene skal ophæves."
"Og fordi det europæiske samarbejde ikke udvikler sig stærkere end befolkningerne ønsker det."
"I forhandlingerne om Amsterdam-traktaten refererede mine kolleger så mange gange som aldrig før til befolkningernes ønske om at få en traktat, der respekterer deres tempo. Det tror jeg er meget centralt."
Frygten for det elitære
- Hvor ligger din egen skepsis over for EU?
"Den ligger først og fremmest i forhold til bureaukratiet og det elitære, der ligger min skepsis."
"Jeg vil kunne høre fru Nielsens stemme for mig hele tiden, også når jeg sidder ved forhandlingsbordet", siger Poul Nyrup Rasmussen.
"Og hvis der er nogen, der har glemt deres Fru Nielsen, så vil jeg minde den pågældende om hende. De, der kører i sorte limousiner og har en passende gage, må ikke glemme, hvor de kommer fra. Hvis de glemmer det, så vil jeg ikke tøve med at sige det til dem."
"Det er dét, jeg mener med skepsis. Der er jo ingen logik i at sige, at fordi vi er euroskeptikere, så siger vi nej til EU. Det spændende er at sige ja og bruge den skeptiske ja-holdning til at modernisere det europæiske samarbejde og gøre det mere nærværende."
"Der er da ikke noget spændende ved at række hånden op og sige, at så vil vi slet ikke være med. Heller ikke for Fru Nielsen."
