Læsetid: 5 min.

Nyrup overvinder EU-splittelsen i partiet

12. september 1997

Nyrups social-demokratiske fingeraftryk i EU-traktat bygger bro over EU-kløften i partiet. Problemet er, at vælgerne ikke følger med

Poul Nyrup Rasmussen har ro på bagsmækken, når han lørdag og søndag skal forsvare Socialdemokratiets ja til Amsterdam-traktaten på partiets EU-kongres i Århus. Ikke et eneste medlem af socialdemokraternes folketingsgruppe, og ikke et eneste medlem af partiets hovedbestyrelse, har op til kongressen anbefalet et nej til Amsterdam-traktaten.
Heller ikke partiets euro-skeptikere i Nordjylland lægger op til en fortsættelse af nej-kampagnen fra de seneste to folkeafstemninger i 1992 og 1993. Der er kun et - ret stort - problem tilbage for Poul Nyrup Rasmussen. Vælgerne.
Selv om Socialdemokraterne har gjort hvad de kunne for at sætte lighedstegn mellem Amsterdam-traktaten og socialdemokratiske mærkesager, så har kun en tredjedel af partiets vælgerne allerede nu besluttet sig for at sige ja til Amsterdam-traktaten ved den kommende folkeafstemning. En anden tredjedel har gjort deres regnestykke op og vil sige nej. Tilbage er der den sidste tredjedel, der endnu ikke har taget stilling til, hvad de vil stemme.
Et kæmpeproblem, siger en kilde dybt inde i det socialdemokratiske partiapparat, fordi partiets euro-skeptiske vælgere og nej-sigere ikke længere diskuterer EU.
Folkeafstemningen kan ende med, at skeptikerne bare sætter deres kryds i den lille firkant ud for nej'et. Op til selve afstemningen har de ikke i en eneste offentlig forsamling argumenteret for, hvorfor de vil stemme nej, de har ikke skrevet et eneste læserbrev i den lokale avis og de har ikke stået ved den lokale brugs og delt små pjecer ud med deres budskab.
De socialdemokratiske nej-sigere er helt tavse. Og der er mere end en kvart million af dem. De udgør jokeren i Nyrups spil om Amsterdam-traktaten.
"Man skal altid passe på med forudsigelserne, når vi snakker Danmark og EU. Vi får ikke fat i vores nej-sigere, når vi opfordrer til debat," lyder det fra kilden dybt inde i det socialdemokratiske partiapparat.
Selv om partiets vælgere kan gå mod partiets ja ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten næste forår, så er formanden for Lager og Handel i København, SiD'eren Klaus Lorentzen overrasket over, at nej-siden i Socialdemokratiet ikke har rørt mere på sig.
Sommeren og eftersommerens debat har været præget af EU-splittelsen i SF og en ny fokus på den borgerlige modstand mod EU-reguleringen.
Klaus Lorentzen står bag komiteen Socialdemokrater mod mere EU, der "aldrig bliver en massebevægelse". I dag har komiteen fire medlemmer. Kernen i Lorentzens argument for det socialdemokratiske nej til Amsterdam-traktaten er en kritik af det manglende demokrati i EU.
"Magten og kompetencen bliver flyttet væk fra det nære og overskuelige i Danmark og op til det fjerne og uoverskuelige i EU," siger Klaus Lorentzen.
Men argumentet fænger ikke, i hvert fald ikke blandt den organiserede del af de socialdemokratiske EU-skeptikere.
"De fleste socialdemokrater kan se, at Amsterdam-traktaten er en lille bitte drejning af EU-projektet. Den er ikke stor, men den er der," siger Marianna Egebrønd, der som amtsformand for socialdemokraterne i Nordjyllands amt er medlem af partiets hovedbestyrelse.
Hun betegner sig selv som EU-skeptiker og stemte nej ved de to folkeafstemninger i 1992 og 1993.
"Jeg er skeptiker på grund af den politik, der bliver ført. Når der er en åbning, så skal vi holde fast i den. Det er ikke ensbetydende med, at det går godt. Men vi siger ikke nej, når vi får noget. Heller ikke selv om vi gerne ville have haft mere," siger Marianna Egebrønd.
Her skille vandene mellem de socialdemokratiske EU-skeptikere og Holger K. Nielsens unionsmodstandere i SF.
"Jeg tror, det vil give signalforvirring, hvis danskerne stemmer nej til Amsterdam-traktaten. Det vil blive udlagt som et nej til de små forbedringer, vi kan se i Amsterdam-traktaten. Hvis danskerne siger nej til Amsterdam-traktaten, så gælder Maastricht-traktaten og så fortsætter vi ad det hidtidige spor," siger Marianna Egebrønd.
Andre SF'ere, ja-sigerne, hjælper Marianna Egebrønd og andre socialdemokratiske EU-skeptikere til deres lille, men alligevel klare ja. Der bliver lyttet, når Lilly Gyldenkilde, Ebba Strange og Gert Petersen argumenterer for deres ja til Amsterdam-traktaten.
Dermed kan ja-sigerne i SF ende med at flytte langt flere socialdemokratiske end folkesocialistiske stemmer med deres ja. En bevægelse, der kan afgøre den kommende folkeafstemning, fordi den flytter fokus fra SF til Socialdemokratiet.
Et ja kan være på vej ved den kommende folkeafstemning, fordi Marianna Egebrønd og de socialdemokratiske euro-skeptikere ikke kan stemme nej.
Vælgerforskeren, professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, peger over for Information på, at der er sket et holdningsskifte blandt de socialdemokratiske vælgere. De tror mindre på, at EU er en trussel mod den danske velfærdsstat end tidligere.
Et skifte, der i følge Aalborg-professoren er godt hjulpet på vej af, at socialdemokraterne i dag sidder i regering i tolv EU-lande.
Samtidig peger Jørgen Goul Andersen på, at et socialdemokratisk ja til Amsterdam-traktaten er langt mere overskueligt end et nej for partiets medlemmer. Ja'et indebærer en fortsættelse af det danske EU-medlemskab med socialdemokratiske fingeraftryk. Her over for står, at det ikke er klart, hvad et nej kan komme til at betyde.
"Jeg tror ikke på Holger K. Nielsens krav om, at Danmark kan få en genforhandling af Amsterdam-traktaten efter et dansk nej. Hvis danskerne stemmer nej, tror jeg, at statsministeren meget hurtigt må udskrive en ny folkeafstemning, hvor det gælder et ja eller nej til EU," siger den socialdemokratiske skeptiker, Marianna Egebrønd.
En meget solid forudsætning for et ja til Amsterdam-traktaten er, at der ikke bliver rørt ved de danske EU-forbehold.
I dag tyder intet på, at partiledelsen gør klar til et opgør med et eller flere af de fire forbehold på denne side af folkeafstemningen. Partiets hovedbestyrelse foreslår, at kongressen vedtager en udtalelse, der helt enkelt konstaterer, "at de danske forbehold er sikrede".
Det er den sætning, der provokerer de unge socialdemokrater i DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. DSU'erne vil have fjernet både sætning og det afsnit, den indgår i fra udtalelsen.
"Der er strammet for meget op omkring forbeholdene i hovedbestyrelsens forslag udtalelse. Det kan få nogen til at tro, at de danske forbehold står til tid og evighed," siger DSU-formanden Morten Bødskov.
Det er sikkert, at Poul Nyrup Rasmussen med fuld opbakning fra kongressen vil afvise DSU'ernes ændringsforslag.
Det er også sikkert, at partiets kongres ikke tager fat på den store diskussion af partiets Europa-politiske linje efter Amsterdam-traktaten.
For partiets ledelse er der tale om en to-trinsraket i Europa-debatten, hvor det andet trin ikke skal affyres før det første, der går ud på at sikre et ja til afstemningen om Amsterdam-traktaten.
Det kan forhindre en fremtidsorienteret debat om den europæiske union i Socialdemokratiet. Men det giver til gengæld ikke alt for store problemer med partiets skeptiske vælgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu