Utilfredse kommuner får indflydelse på sager om familiesammenføring, selv om det er
imod udlændinge- lovens ånd
Udlændingestyrelsen er på vej ind i et tæt, formaliseret samarbejde med de kommuner, der er utilfredse med Udlændingestyrelsens behandling af familiesammenføringssager.
Kommunerne har i adskillige sager oplevet at anbefale et nej til familiesammenføring, hvorefter Udlændingestyrelsen alligevel har givet grønt lys.
Direktør i Udlændingestyrelsen Claes Nilas "forstår godt" kommunernes interesse for styrelsens sagsbehandling. Derfor vil Udlændingestyrelsen nu oprette såkaldte 'praktiker-grupper', hvori både styrelsen og de utilfredse kommuner skal være repræsenteret. Foreløbig drejer det sig om otte kommuner i Københavns vestegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Karlebo.
"Jeg har godt kunnet fornemme en frustration i kommunerne, derfor vil jeg gerne gøre mit til, at de ikke i fremtiden bliver frustrerede over det, vi laver i styrelsen " siger Claes Nilas.
Skal give tal
I sager om familiesammenføring har kommunerne - formelt - kun én meget enkel opgave. De skal levere økonomiske oplysninger om de personer, der søger familiesammenføring.
Så Udlændingestyrelsen kan afgøre, om ansøgerne er i stand til at forsørge de familiemedlemmer, der gerne vil flytte til Danmark.
Men en række kommuner går langt videre. De anbefaler nemlig samtidig et ja eller nej til familiesammenføringen. Det gælder bla. Ishøj.
"Vi forventer at få en forklaring på, hvorfor vi ikke kan få vores afgørelser igennem," siger borgmester, Per Madsen om det kommende samarbejde.
I Udlændingestyrelsen, derimod, forventer man at få mere ro om afgørelserne:
"Vi har fuldt ud respekt for det arbejde, kommunerne varetager: At give os økonomiske oplysninger, men så håber jeg også, at de vil lade os om at udføre det arbejde, vi skal: Nemlig at træffe afgørelser efter Udlændingeloven," siger Claes Nilas.
