Læsetid: 4 min.

Økologisk Råd er i syv traktatsind

6. september 1997

Ud af seks adspurgte vil fire af rådets medlemmer sige nej tak til Amsterdam-traktaten

Det seneste døgn har der udspundet sig en debat mellem SF's formand Holger K. Nielsen og miljøorganisationerne, som Holger K. mener er for sammenspiste med EU-bureaukratiet. Han mener, det kan være årsag til, at organisationerne støtter Amsterdam-traktaten .
En del af den hjemlige fagkundskab på miljøområdet er samlet i Det Økologiske Råd, som indtil nu ikke har blandet sig i debatten om traktaten og miljøet. Rådet, der foretager uafhængige analyser og vurderinger af miljøudviklingen og miljøpolitikken, har ikke formuleret en officiel holdning til traktaten, men Information har talt med en række rådsmedlemmer om deres overvejelser forud for den kommende afstemning.
Samlet er rådsmedlemmerne dog ifølge dets formand enige om, at der både er positive og negative ting ved den nye traktat, men at den alt i alt "nok er en smule bedre end Maastricht-traktaten." Blandt de positive elementer er EU-Parlamentets øgede indflydelse samt den forbedrede miljøgaranti.
Modvilje mod væksttroen
Formanden for Økologisk Råd, professor på Roskilde Universitetscenter (RUC) Peder Agger, erkender, at han ikke er "dybt inde i" Amsterdam-traktaten - hvilket er fælles for fem ud af de seks adspurgte. Alligevel er Agger ikke i tvivl om, hvad han vil stemme.
"Jeg stemmer nej. Jeg er EU-skeptiker, men det er fordi, EU er til gavn for vækstsamfundet og markedet - og det er i den store sammenhæng dårligt for miljøet," siger Peder Agger til Information.
Hans nej er ikke bestemt af Amsterdam-traktaten, "for den er en lille ting", men af hans modvilje mod den "blinde væksttro", som EU står for.
En anden af rådets medlemmer er lektor på RUC, lic. scient. Claus Heinberg. Som Agger er Heinberg overbevist nej-siger og med de samme overvejelser som baggrund.
"Selvom man måske kan sige, at Amsterdamtraktaten er et lille fremskridt, så er det for mig ret ligegyldigt. For hvornår er en lille forbedring god i et projekt, som man synes er galt. Jeg er faktisk uinteresseret i den nye traktat," siger Claus Heinberg.
Han mener, at målsætningen i EU er "så radikal økonomisk vækstfikseret", at han kun kan være modstander. Samtidig siger Heinberg, at han er tilhænger af et forenet Europa, men at han først bliver ja-siger den dag, det europæiske fællesskab kommer til at bygge på nogle andre ting end de nuværende - uanset at Amsterdam-traktaten "sikkert er god, helt konkret."
Over for både Heinberg og Agger står Sju G. Thorup, der er datalog og rådsmedlem. Hun synes heller ikke, hun er særlig godt inde i stoffet, men hun "hælder mest til et ja."
"Der er både plusser og minusser, men jeg tror, at den nye traktat er lidt bedre end den gamle i miljømæssig forstand. Vi stemmer ikke om EU som sådan, og jeg tror, vi kan få større indflydelse indenfor end udenfor. Selvfølgelig kan det altid være bedre, men der er nogle gode ting i den nye traktat," siger Thorup. Hun peger blandt andet på EU-Parlamentets større indflydelse.
Tvivleren
Blandt de seks adspurgte medlemmer af Det Økologiske Råd er der en tvivler. Han hedder Stefan Brendstrup og er miljøøkonom på Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning på Aarhus Universitet.
Hvis han skulle stemme i dag, ville det blive et nej, men hans endelige stilling er ikke gjort op, fortæller han.
"Jeg er i syv sind. Jeg kan godt få øje på nogle af fordelene ved Amsterdam-traktaten i forhold til Maastricht, men jeg har svært ved at komme ud over min skepsis over for selve EU," siger Stefan Brendstrup.
Hans skepsis er også vendt mod vækstfilosofien i projektet, og han har ikke den store tiltro til, at Danmark kan komme til at påvirke EU indefra, som et af argumenterne for at stemme ja lyder.
Endnu en nej-siger befinder sig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - civilingeniør og forskningsadjunkt Kaj Jørgensen.
"Jeg har svært ved at se den store forskel mellem Maastricht- og Amsterdam-traktaterne. Og jeg mener, at problemet med den kommende afstemning er, at man fokuserer på de små ændringer og glemmer de store perspektiver: om EU er godt eller skidt. Den nye traktat er nok et lille fremskridt, men jeg tror, jeg stemmer ud fra min overordnede modstand mod projektet," siger Kaj Jørgensen.
Den mest overbeviste ja-stemme kommer fra en uventet kant. Det er Christian Ege Jørgensen, som ikke er rådsmedlem, men Det Økologiske Råds sekretariatsleder og forfatter til to kritiske bøger om EU's miljøpolitik. Indtil nu har han været nej-siger.
"Det Indre Marked er til stor skade for miljøet, men der er ikke folkelig opbakning til at forlade det. Derfor er vores eneste mulighed at søge at få gennemført så mange miljøregler i EU på et så højt beskyttelsesniveau som muligt. Til det er Amsterdam-traktaten et lidt bedre redskab end Maastricht," siger Chr. Ege Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu