Læsetid: 4 min.

Øl og nissesnaps

3. september 1997

Århus Festuge er blodfattig på gadeplan, mener musikeren Bo Branner

Byens lys
Teltet på Pustervig Torv i Århus' latinerkvarter har sit eget parallelle festugeprogram. Det handler mest om øl, men man kan også få sig en "nissesnaps" - en sammensværgelse af bl.a. jordbærsaft, vodka, grenadine og Southern Comfort - serveret af tjenere iført nissehue og røde skjorter med julemotiver.
Derudover har programmet masser af musik, som heller ikke forholder sig særligt nøje til festugens tema.
Det spejl, som festugens bestyrelsesformand, borgmester Thorkild Simonsen, har sat op, for at "man kan se fra Latinamerika til Århus og tilbage igen", virker ikke på Pustervig Torv. Her er der så langt til Sydamerika som nogensinde.
Men hvad gør det? For Bo Branner har det ikke den store betydning.
Sent søndag eftermiddag i festugens første weekend sidder han bænket alene ved et af de aflange borde i ølteltet og drikker en fadøl.
Han er langt væk. Øjnene tinnet til og blikket tilsyneladende tungt fæstnet på en af de brankede frankfurtere på grillen i teltets pølsebod.
Vi havde mødtes et halvt døgn tidligere i festugens prestige-telt ved Domkirken, Univers, hvor Bo Branner og hans selskab, en ganske ung og helt igennem lyshåret pige, lige skulle ind og have en sving-om på det lydløse diskotek; et særpræget koncept-disko, hvor gæsterne tripper rundt med hver deres miniradio og hver deres sæt hovedtelefoner med drønende musik.
Hjulpet på vej husker Bo Branner vores natlige møde i byen og oveni, hvem han var i selskab med.
Gammel festugerotte
Men der kommer først for alvor liv i ham, da han få minutter senere har fået sat strøm på bassen og står på scenen sammen med de seks andre i calypso-bandet Roy Pascal and On Purpose. Og med calypsoens hjemland, Trinidad i Caribien, beliggende kun 15 kilometer nord for det sydamerikanske kontinent er det lige før, festugens tema alligevel sniger sig ind i teltet på Pustervig.
De sidste 15 år har Bo Branner været til festuge hver gang, og flere gange som aktiv udøver i den ene eller den anden bandkonstellation.
For ham har der altid kun været musikken. Siden de sidste klassetrin på Langelands Efterskole har den nu 31-årige Bo Branner komponeret musik og spillet bas og guitar i lang række mere eller mindre kendte Århus-bands. De sidste to år har den udelukkende stået på calypso.
Inspireret af en turné tidligere på året i Trinidad, hvor bandet bl.a. spillede til karneval i hovedstaden Port of Spain foreslog han festugens sekretariat, at en åben vogn med et calypso-band - for eksempel hans eget - på ladet skulle køre langsomt gennem byens gader og trække glade optog gennem centrum.
Sekretariatet var begejstret for ideen, men efter to måneders benarbejde døde projektet, da det var "nået lidt op i politihierarkiet".
"Politiet så det som sådan en kaosting med musik og larm og trafik," siger Bo Branner.
"Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke giver lidt mere los. At der skal så mange tilladelser til, og at der er så meget besvær ved at sætte noget i gang. Der skal være en masse kaos i gaderne under festugen. Det er underligt, at man ikke er lidt mere tolerant," siger han.
Kedeligt på gadeplan
Bo Branner har aldrig haft noget særligt forhold til temaerne i festugen, for hans festuger er mest i fri luft. Han er ikke typen, der udser sig et par teater- eller danseforestillinger i løbet af ugen.
"Jeg har mere været den der gademand, der går rundt og ser en masse... gratis. Og så møder man en masse folk, og så ender man inde et eller andet sted sidst på aftenen," siger han.
Det er en stor fejl, synes han, at Århus Festuge er gået bort fra de store folkelige åbninger, som de er foregået tidligere f.eks. på havnen og foran byens rådhus.
De senere år har der været en tendens til, at festugen er blevet mere elitær, mener Bo Branner.
"Modsat før i tiden, hvor der var mere undergrund i festugen, masser af gadegøgl og teater og mystiske sager i gadebilledet, virker det mere stramt og finkulturelt i dag," siger han.
"I år er festugen på gadeplan bestemt ikke særlig flot. Det er ærgerligt, at man ikke satser mere på det udendørs, særlig da i år, hvor det har været så godt vejr. Det er gået tilbage siden det asiatiske tema for to år siden, eller siden dengang kaospiloterne pyntede byen op med vasketøj," mener han.
"Og jeg synes ikke det der telt foran domkirken rykker", siger han med adresse til Univers-teltet på Bispetorvet.
"Det er alt for pænt. Og det er synd, at man har investeret i et telt, der er så dyrt, at man er nødt til at bruge det de næste ti år. Det er sikkert fint nok, at man kan rykke lidt rundt på det og lave nogle nye hjørner hist og her, men alt hvad man laver på den plads de næste mange år, skal altså knibes ind i den samme ramme," siger Bo Branner.
Som det plejer
Men på en måde er alt, som det plejer at være med Århus Festuge. Så lang tid, den lange, krølhårede musiker kan huske, har det været det samme billede: For de allerfleste er festugen en lang forlænget weekend. Og for Bo Branner og calypso-bandet handler det om publikum i teltet på Pustervig, og de er glade.
Når bandets fire koncerter er gennemført, er der knap 20.000 kroner til deling blandt de syv musikere, et honorar, som dog for Bo Branners vedkommende bliver modregnet i dagpengene fra Dansk Musiker Forbund.
Og da musikken stopper først på aftenen, slingrer et par gode tredjedags branderter ud af teltet og gennem de smalle gader omkring Pustervig, måske på udkig efter et godt hjørne til den endelige nedsmeltning med en cykel eller to trukket godt over sig mod den begyndende aftenkulde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu