Overflødiggør cd-rom-mediet mødet med det originale kunstværk?
Vores første møde med verdenskunsten foregår næsten altid i reproduktionens form. Det være sig i kunstbøger, der gengiver det originale værk mere eller mindre fair, på tv-skærmen, som kan give en bedre fornemmelse af den tredimensionale kunst end det statiske fotografi eller på lysbilleder, som stadig er den bedste måde at eksponere fotograferet kunst på. Det sker langt sjældnere, at vi møder Værket 'i egen person', men når det sker, er vi ofte ærbødige og nærmer os det sublime, auratiske værk med en let sitren. Som kunne vi ved at røre ved billedet trykke den for længst afdøde kunstner i hånden og afæske ham hans hemmelige formler fra hine tider, hvor kunst var kunst, dvs. summen af den visuelt begavede eners blod, sved og tårer i atelieret. Men i dette fysiske møde med det kunsthistoriske hovedværk i det fjerntliggende museum, hidkalder vi en sværm af tililende, formanende kustoder, og flove reaktioner opstår ude i krogene. Hvem kender ikke til dét?
En lille prut
At sidde med en reproduktion, der gengiver originalen fuldkomment, er en sjældenhed, som dog kan forekomme fra tid til anden. F.eks. i det nyudgivne katalog med Vilhelm Hammershøis værker, som Edition Bløndal sendte på gaden i forbindelse med udstillingen på Ordrupgaard. Heri findes reproduktioner, der er så tæt på malerens raffinerede, knækkede gråtoneskala, som vi man komme. Hertil kommer, at man har fanget den specielle stoflighed, som Hammershøis bevægelser hen over lærredet har skabt. Et andet eksempel er Poul Erik Tøjners bog 'Verdenskunst', som Fogtdals Forlag udgav i forsommeren, og som er en nydelse at skue (og læse): Har man f.eks. set Caspar David Friedrichs maleri Ishavet, der hænger i Hamburger Kunsthalle, så ved man, at reproduktionen yder det retfærdighed. Det sære lys, der kommer som en spot fra oven, og gør hele motivet med de sammenpressede, opadstræbende isflager hyperreelle, er ganske 'naturtro', for nu at tage ét eksempel fra bogen.
Men trods enkelte highlights, er reproduktioner i reglen misvisende eller allerhøjst vejledende. Formatet er ændret, vi møder det store barokbillede af Rubens i diminutiv form på en bogs 20 x 30 cm. Helt forkert. Rammen er taget væk, og det selv om den ofte er en del af billedets ikonografi, og en masse detaljer forsvinder ved nedfotograferingen; det monumentale, store tordenskrald svinder ind til en lille prut. Der er langt til 'the real thing'.
Encyclopædi
Nu har man i en årrække kunnet købe cd-rom'er med billedkunst. Ethvert stort internationalt museum med respekt for sig selv (og med et stort besøgstal, thi slige produktioner er dyre) har udgivet en cd-rom, der viser rundt i salene og præsenterer mesterværkerne.
Lad os her se se nærmere på en populær engelsksproget cd-rom i to bind Encyclopedia of Western Art, som er udgivet af EMME Interactive i Paris. Her er 486 billedreproduktioner, som er kategoriseret ud fra seks overordnede begreber: stilarter, kronologi, mesterværker, kunstnere, ordforklaring og kunstbyer. Slår man op på stilarter, møder man en tidslinie, der ved hjælp af farver angiver, hvornår den enkelte stilperiode dominerede. Man kan vælge at få et lille introduktionsforedrag til den enkelte stilart, oplæst af en kvinde eller mand på lærd engelsk med 'stiff upperlip'-diktion. Eller også kan man vælge selv at læse om stilperiodentil tonerne af tidens typiske musik.
Hvis man søger under periodens geografiske udgangspunkter, får man to valgmuligheder: Enten kan man søge efter byer eller kunstnere. Byerne præsenterer én for forskellige karakteristiske monumenter og de dertil knyttede 'skoler' med forskellige kunstnere. Og her bliver man hurtigt lidt skuffet: At der kun findes én romantisk kunstner i Dresden, nemlig Caspar David Friedrich, er langt fra dækkende, selv om han repræsenteres ved flere af sine værker. Hvor bliver f.eks. hans nabo, den norske store romantiker I. C. Dahl af? Og sådan går det tit. Søger man efter f.eks. Hammershøi, så figurerer han slet ikke, heller ikke Willumsen eller Kirkeby. I det hele taget, så ender Nordeuropa ved Eideren. Skuffende for en dansker.
Bedre går det med monumenterne, f.eks. de gotiske katedraler. Katedralen i Chartres ser man først på fotografi, og dernæst kan man søge og se hele grundplanen og opstalten, ligesom der sluttes af med et foredrag om den gotiske byggestil med stræbepiller, triforium, spidsvinduer m.m. En særdeles nyttig instruktion for den arkitekturinteresserede.
Men billedfremstillingerne er en skuffelse, selv om jeg så dem på en 16 bit skærm med stærke farver. På f.eks. Arnold Böcklins 'Die Toteninsel' var alle detaljer, selv når man trykkede sig frem til den yderste forstørrelse, stort set væk.
Konklusion: En cd-rom som ovennævnte er trods forbeholdene et udmærket værktøj i f.eks. introduktionsfasen til billedkunst i gymnasieskolen. Også lægfolk kan få glæde af den som introducerende oversigtsværk, men søger man mere grundig information, må man finde den andre steder.
Lysbilleder
En genvej til det originale værk er lysbilledet. Og her er der hjælp at hente, for Bodil Bjerring har et bureau, beliggende i Trondhjemsgade 13 i København, hvorfra man kan rekvirere et lysbillede af et hvilket som helst kunstværk fra dag til dag. I en lille folder, som hun netop har sendt på gaden, kan man se, hvad der bydes på: Manets Le Balcon fra 1868-69, Ingres' Den lille badepige fra 1828, Cailebottes Gulvafsliber fra 1875 m.m.fl. På et godt lysbillede, der projiceres på et stort lærred, får man stadig den største detaljerigdom, ligesom man kan gå op i en størrelse, der svarer til originalen.
Nyt fra kunstscenen
*Maleren Jesper Christiansen modtog i tirsdags Søndergaard-legatet på 200.000 kr. Det er det største malerlegat i Danmark, og han blev tildelt det, fordi han "udfordrer maleriets tradition med dets egne traditionelle virkemidler. I arbejdet lader han to brydninger inden for malerkunsten mødes: Det figurative og det abstrakte, hvilket betyder, at billederne kan opleves både fladt og rumligt på én gang", hed det i pressemeddelelsen.
*Næste lørdag åbner Louisiana-udstillingen med deltagelse af 53 danske og svenske kunstnere. Af de mere etablerede kunstnere kan nævnes Thomas Bang, Ola Billgren, Stig Brøgger, Hein Heinsen, Sven Dalsgaard, Anita Jørgensen, Per Kirkeby, Finn Renbothe, Jes Formsgaard m.fl. Af de unge og uetablerede kan bl.a. nævnes Superflex, Simone Aaberg Kærn, Tal R, Joachim Hamou, Nikolaj Recke m.fl. Næsten hele Louisiana er taget i anvendelse til udstillingen, som er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, der viser et ekstrakt af regionens kunstscene med fire års interval. Udstillingen vil blive anmeldt her i forbindelse med åbningen.
