Læsetid: 3 min.

Ole Vigs skolefredsplan kan udløse krig

9. september 1997

Undervisningsministerens to-årige fredsplan giver fred i Folketinget. Men lærere og kommuner er skeptiske

De ømme tæer er godt dækket i undervisningsminister Ole Vig Jensens nye to-års fredsplan for folkeskolen. Men spørgsmålet er, om det egentlig er fred, de pæne ord og forsigtige formuleringer lægger op til. Planen bevæger sig
ind på spørgsmål, som kommuner og lærere er enige om i virkeligheden hører hjemme under overenskomstforhandlingerne om to år.
Til gengæld lægger planen op til fred i Folketinget. Planen er godkendt af alle partierne.
De otte punkter understreger mål, som allerede står i folkeskoleloven fra 1993. Men planen skal nu forhandles med Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Her skal de pæne ord gøres til konkrete handlings-anvisninger.
Else Købstrup (V), formand for folkeskoleudvalget i Kommuneres Landsforening, er spændt på at høre, hvad ordene i virkeligheden dækker over.
Men hun understreger, at kommunerne allerede er i færd med at gøre meget af det, planen taler om - og at man i øvrigt også er midt i en overenskomst-periode.
"Der er allerede mange forsøg i gang. Over halvdelen af kommunerne er for eksempel i gang med at lave kvalitetsmål og evalueringer for skolerne, sådan som fredsplanen lægger op til. Og mange af de øvrige punkter hører jo også hjemme i kommunerne. Men måske handler det også om en tilvænningsproces for folketingspolitikerne. De tror stadig, at de skal følge med i alt omkring folkeskolen på et niveau, hvor de kan gå ind på og trykke på en knap, og så får de at vide, hvad der sker på alle landets skoler. Det mener vi er forkert," siger Else Købstrup.
Ole Vig Jensen begrunder sin to-årige plan med, at den repræsenterer en ny løsningsmodel.
"Vi prøver en ny måde at løse opgaverne på. I stedet for diktater fra oven eller krav fra neden, så overlader politikerne nu en fælles opgave til folkeskolens dagligt ansvarlige, kommunerne og folkeskolens ansatte. Vi må have tillid til, at de kan løse opgaven og så må vi give dem stabile forhold imens," siger Ole Vig Jensen i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev.
Penge og tid
Men det er ikke sikkert, at det går så let. Et af punkterne hedder for eksempel: Mere undervisning og bedre økonomistyring. Det handler om "en omlægning af skolens økonomi" og en "fleksibel udnyttelse af skolens samlede personaleressourcer".
Oversat kan det betyde flere timer til de samme penge. Og at lærerne blandt andet skal lade pædagogerne være med til at undervise i de første klasser.
Men flere timer uden flere ansatte og pædagoger i folkeskolen er ikke noget, som Danmarks Lærerforening uden videre går ind for.
Formand Anni Herfort har udtalt, at problemet er, at pædagogerne ofte er uuddannede, og at det ikke styrker fagligheden, hvis de skal være med i undervisningen.
Men det er trods alt noget, som allerede sker på flere skoler rundt omkring i landet.
Flere undervisningstimer uden flere penge betyder som regel, at lærerne forberedelsesfaktor skal sættes ned. Det foregår ingen steder i øjeblikket.
Med de ord tramper undervisningsminister Ole Vig Jensen rundt på en meget øm tå hos lærerne. Begge punkter hører hjemme under overenskomstforhandlingerne.
Styrkelse af lederne
De øvrige punkter handler om, at der skal laves planer for evaluering og handleplaner for hver enkelt skole. Den enkelte elev skal sikres flere udfordringer, og det skal skolelederen sørge for.
I det hele taget skal skolelederens rolle styrkes. Der skal laves en lederuddannelse og der skal ske en "konkretisering af ledelsesbegrebet".
Skolen skal have tidssvarende undervisningsmidler, edb-maskiner og skolebiblioteket skal styrkes.
Det skal også undersøges, hvordan forældrene bedre kan inddrages i skolens arbejde. Alt sammen uden at skolen skal tilføres flere penge.
Kommunernes Landsforening har bedt om et separat møde med undervisningsministeren inden de egentlige forhandlinger om planen skal foregå.
Lærerforeningen har meddelt, at de er positive, men i øvrigt arbejder med deres egen samlede plan for skolen, som skal fremlægges på kongressen i november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu