Læsetid: 4 min.

Ozonhullet vokser stadig

17. september 1997

Danmark er klassens duks ved Montreal-protokollens tiårs-jubilæum. Men smugleriet florerer, og ozonlagets skæbne afgøres i Rusland og Asien

Verdenssamfundet fejrede i går tiårsdagen for vedtagelsen af Montreal-protokollen, der skal beskytte kloden mod nedbrydning af ozonlaget i den øvre atmosfære.
På mødet i Montreal blev der sagt lovord og uddelt hæderspriser til et vidt spektrum af firmaer og organisationer - fra Coca Cola til Greenpeace.
"Montreal-protokollen er et strålende eksempel på løsningen af internationale miljøproblemer," sagde lederen af FN's miljøprogram, UNEP, Elizabeth Dowdeswell.
Men hun bemærkede også at beskyttelsen af ozonlaget fra nu af især afhænger af udviklingslandene:
"Hvis de fortsætter med at forøge deres forbrug af CFC med de nuværende vækstrater, vil deres brug af ozonnedbrydende stoffer blive fordoblet hvert syvende år og hurtigt nå et højere niveau end det, industrilandene var oppe på."
Og så løftede hun pegefingeren: "Udfasningen af de ozonnedbrydende stoffer i udviklingslandene kan kun nås med økonomisk støtte og teknologisk vejledning fra industrilandene."
Men det kniber med viljen.
Selv om der er fundet teknisk anvendelige alternativer til de ozonnedbrydende stoffer, findes der i dag fabrikker som kan fremstille ca. 300.000 tons af de værste ozonædere, CFC'erne.
Halvdelen af dem (47 procent) ligger i Rusland. Halvdelen af resten (28 procent) ligger i Kina.
Montreal-protokollen er bygget sådan op at storproducenterne i i-landene skal afskaffe de ozonnedbrydende stoffer først - og bistå u-landene til at følge efter.
Russisk ozonroulette
Rusland er et i-land, som skulle have afviklet CFC for halvandet år siden. Men statsmagten i Rusland er for svag, økonomisk og politisk, til at håndhæve forbudet.
Sidste år bad Verdensbanken derfor de vestlige regeringer om at give en støtte på 40-50 millioner dollars til at betale arbejderne og afvikle produktionen på de syv russiske fabrikker.
Forgæves.
Stillet over for donorlandenes passivitet, skar Verdensbanken sit program ned til 27 mill. dollars.
Men indtil nu er der kun tilsagn om det halve, siger Bill Rahill fra Verdensbanken til det britiske tidsskrift New Scientist. Kun fire lande har meldt sig: USA, Storbritannien, Norge og Danmark.
Ifølge den officielle russiske statistik kører de syv russiske fabrikker på en femtedel af deres fulde kapacitet, ca. 25.000 tons om året.
Men måske produceres der alligevel mere - til salg på det illegale marked.
Storsmugleri
En miljø-kampagne og analysegruppe i London oprettede for nylig et firma med navnet Trans-Cool Trading.
Firmaet sendte fax'er rundt til forskellige adresser, blandt andet fundet på Internettet - og blev i løbet af få dage tilbudt illegal CFC til en værdi af mere end en halv million pund.
Stofferne kom fra Rusland og Kina via firmaer i Tyskland, Polen og Spanien, siger miljøgruppen til det britiske blad The Guardian.
Selv hvis man kommer smugleriet til livs og får løst det russiske problem, vil nedbrydningen af ozonlaget i bedste fald først begynde at tage af om nogle år - og de årligt tilbagevendende huller over polerne vil ikke være helet før om 50 år.
Derfor skal mødet i Montreal også tage stilling til to væsentlige stramninger af tidsfristerne:
EU og Schweiz vil fremrykke udfasningen af de såkaldte bløde ozonnedbrydere, HCFC'er. Efter de nuværende regler skal de først være endeligt afskaffet i år 2030.
USA går i spidsen på et andet punkt, nemlig udfasningen af stoffet methylbromid, der bruges til desinficering af frugt og grøntsager, krydderier, nødder mv. USA vil fremrykke udfasningen af dette stof til år 2001.
Danmark er duks
Danmark er klassens duks på begge områder. Vi vil afvikle HCFC'erne i år 2002 og methylbromid i år 1998.
I begge tilfælde ligger der stærke økonomiske interesser bag.
For eksempel har Danmark køleskabsfabrikker og andre virksomheder, der er kommer forud med udviklingen af alternativer i kraft af den tidlige danske udfasning.
De har naturligvis en interesse i at markedet for alternative løsninger vokser i de øvrige lande.
USA har gennemført en udfasning af methylbromid fra år 2001 og frygter derfor en unfair konkurrence fra andre lande der deltager i den internationale handel med frugt, grønt, krydderier mm.
Men det springende punkt er den økonomiske og tekniske udvikling i de lande, der i kraft af deres klima får et meget stort behov for køleudstyr og airconditionering i takt med at flere og flere får råd til en industrialiseret, vestlig livsstil.
Kinesisk solstråle
På det punkt har Greenpeace en solstrålehistorie at fortælle: Greenpeace sagde ved festlighederne i går ja tak til at modtage UNEP's ozonpris. Ikke så meget for sin indædte kampagne og lobbyvirksomhed i almindelighed, men får udviklingen af de fuldstændig CFC- og HCFC-frie køleskabe, den såkaldte Greenfreeze-teknologi.
Solstrålehistorien er ikke at der i dag er solgt 12 millioner Greenfreeze-køleskabe og -frysere og at Greenfreeze efterhånden har fået overtaget på det meste af det tyske marked og en stor del af det danske.
Nej, Greenpeace glæder sig især over at den største kinesiske køleskabsproducent, Kelon, med 8.600 ansatte og en årsproduktion på 1,8 millioner af de i alt 10 millioner køleskabe, der laves i Kina, har overtaget teknologien og planlægger at nå op på at producere en million ikke-ozonskadelige køleskabe årligt ved udgangen af 1997.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu