Læsetid: 9 min.

I pagt med naturen

19. september 1997

Natur, arkitektur og udsmykning er nøgleord i Lin Utzons liv. Information mødte kunstneren i faderen, Jørn Utzons, hus på Mallorca

INTERVIEW
Huset tager kærligt imod. Stedet og stemningen lader en fredfyldt ro trænge ind i kroppen. Bygningen gør noget ved den besøgende. Gør det noget ved den arbejdende kunstner at arbejde i netop dette hus? Lin Utzon sidder over for mig og funderer over spørgsmålet.
"Jeg bor i et hus, min far har bygget, som er utroligt smukt. Det er hans store styrke, at han laver arkitektur, som gør en meget opmærksom på, hvor man er. På det sted, vi sidder nu, er man mellem himlen og havet. Her er en ro, som trænger ind i en. Det er et sted, som kræver meget af dig - der er jo ingenting, kun sten og hav. Husets æstetik gør, at man bliver mere klar over, at man er et lillebitte menneske i et kæmpestort univers. Jeg oplever det, når der kommer mennesker og besøger os. Det er ikke alle, der kan klare, at der ikke er en masse ting, nips, fjernsyn og sådan noget. Ting der distraherer en fra det at være. Her føler jeg, at man slipper alt det, man har i verden udenfor. Det kan være fantastisk befordrende for at arbejde og for at tænke klare tanker."
- Når du skal skabe et nyt værk til et nyt sted, hvordan arbejder du så? Din far har sagt, at han sanser stedets stemning og at han begynder helt forfra hver gang. Er det en metode, du har arvet?
"Når jeg arbejder med noget, er det som regel en udsmykning af et stykke arkitektur. Jeg prøver altid at finde ud af, hvad opgaven har i sig, som gør, at jeg kan styrke mit bidrag og rummet omkring det. Min udsmykning er oftest 'gift' med arkitekturen. Men jeg laver også andre ting, som ikke har noget med arkitektur at gøre."
- Altså værker, som kan stå for sig selv uden at have en baggrund eller en ramme?
"Ja, det er ikke bestillingsværker. En dag håber jeg, at de bliver udstillet. Her på Mallorca har jeg i to år arbejdet på en stor serie malerier, hvor jeg undersøger naturen på en bestemt måde."
- Din far har også talt om det fornuftige i at genskabe naturen i arbejdet, at forholde sig til det naturgivne.
"Naturen er jo det vi er af, så det er ret - om jeg så må sige - naturligt at nærme sig den i sin kunst. Det er det, der er så stærkt ved dette hus: Du føler, at du er i kontakt med naturen, og at du er af naturen."
Kunst med bindinger
- Du var med til at udforme Bagsværd Kirke i 1976. Du har arbejdet med interiøret i Volvos hovedsæde i Sverige. Fliser i Københavns lufthavn og i Tivoli. Steder, hvor mennesker samles. Der er altså ikke tale om værker i klassisk ophøjet forstand, men om arbejder, der i en eller anden forstand skal forhøje oplevelsen ved at være på stedet. Hvordan lever du dig ind i de konkrete opgaver - det må kræve en hypersensitiv person, hvis det skal lykkes at få det kunstneriske design til at gå i en symbiose med det menneskelige?
"Det er selve opgaven som kunstner at få dette til at lykkes. Jeg har været utrolig heldig, idet jeg har fået opgaver, som har været meget stimulerende for kreativiteten. Jeg har f.eks. lavet en 160 meter lang væg i en park i San Francisco. Den skulle stå i vand og lys, hvilket gav mig en masse muligheder for at gå ind i den opgave. Jeg vil gerne have, at folk får en lysoplevelse. Derfor arbejder jeg meget med sølv, guld og foldede materialer."
- Er det godt at have bindinger i en opgave, på samme måde som en J. S. Bach, der giver sig selv musikalsk 'spændetrøje' på for derefter at være i stand til at skabe et fuldendt univers inden for nøje fastlagte rammer?
"Det svære er, hvis nogen siger: Gør hvad du vil. Så bliver det svært. På den anden side skal der heller ikke være for mange bindinger. Det bedste er at samarbejde med en, der stoler på, at man kan lave noget godt. Man sætter sig selv nogle bindinger. Når jeg laver min serie malerier her på Mallorca, ser jeg naturen på en ganske bestemt måde, jeg giver dermed mig selv bindinger. For mig er der dermed nogle ting omkring naturen, som bliver klargjort: Hav, klipper, planter, vi selv, kommer af én ting, som ligger nedenunder det hele."
- Når man går gennem Københavns lufthavnen, ud til en eller anden finger, så ser man altid din udsmykning. Kan man sige, at du lever af at være 'behagsvækker' - du er formodentlig aldrig blevet bedt om at lave noget, der gør folk kede af det?
"Nej, det er en stor glæde at få de opgaver - jeg bliver enormt begejstret over det. Jeg har lige lavet en udsmykning i renseanlægget i Helsingør. Anlægget er lavet af Boje Lundgaard og Lene Trandberg. De lavede et stort voldanlæg. Derefter skulle jeg lukke anlægget fortil. Det har jeg gjort med 18 søjler, der står i en bestemt rytme. De er udsmykket med hvide, knækkede fliser. Det er kæmpestort - jeg siger jahuu når jeg skal i gang med et sådant arbejde. Det er et privilegium at leve et liv, hvor man kan koncentrere sig om at udtrykke noget, man har inde i sig selv."
- Er der bestemte typer af opgaver, du siger nej til?
"Ja, det er der. Og flere i de senere år, idet jeg i de sidste femten år har haft meget store opgaver i USA. Jeg har f.eks. lavet en meget stor porcelænsvæg i Californien, der er 45 gange 22 meter - en indgangsportal til et kongrescenter på 300.000 kvadratmeter. Det tog mig fem år at få kontrakten og to år at lave arbejdet på mit værksted i Danmark. Det at fastholde et billede i så lang tid, tærer på kræfterne."
At gøre mennesker glade
- Typer af opgaver, som du ikke vil røre ved?
"Det kan være opgaver, hvor det arkitektoniske ikke er interessant. Ofte kan det være, at folk gerne vil have noget, men at de hverken har tid eller penge til det. Hvis mærker, at der ikke er penge til at lave noget som helst, så går jeg ikke ind i det. Der skal være en vilje fra opdragsgiveren til at nå et vist kvalitetsniveau."
- Arkitektur og design koster penge. Man taler ofte om mislykkede samarbejdsprojekter mellem designere og bygherrer, om at designere er for dyre. Er det en myte, eller...?
"Jeg har været heldig. Da jeg f.eks. arbejde med Volvo havde jeg en fantastisk opdragsgiver i Pehr Gyllenhammer, som ville have det bedste. Ikke fordi han smed om sig med penge, men han var dybt interesseret i at få et smukt miljø. Det var et af de mest frugtbare samarbejder, jeg har haft. Et andet stimulerende arbejde var Ådalsparken, en 250 meter lang lejlighedsblok i Kokkedal. Både arkitekter og boligforening var utroligt gode samarbejdspartnere."
- Det lyder næsten for godt til at være sandt...
"Det har virkelig været 'luksuriøst': Jeg plejer at komme ind på et tidspunkt i et bygningsforløb, hvor alle er ved at kvæle hinanden på grund af økonomiske problemer og skænderier om det ene, det andet og det tredje. Så kommer jeg og får lov til at lave noget smukt og alle mennesker bliver glade igen. Det er en meget taknemmelig position at have som kunstner."
- I en udsendelse, Danmarks Radios tv lavede om dig for en del år siden, sagde du, at der gik mange år, inden du blev opdaget, anerkendt. Måske fordi skulle bevise noget, træde ud af din fars skygge.
"Nu har jeg selv børn. Jeg kan se hvor meget de er påvirket af, at mit arbejde er kendt. Da jeg var ung og ikke havde lavet særlig meget, var jeg min fars datter. På Den Kongelige Porcelainsfabrik var der en, som sagde til mig: 'Vi troede, du kom som en forkælet, kendt mands datter, men det gjorde du jo ikke.' Tidligere blev jeg altid knyttet til min fars navn. Jeg har siden haft så mange positive opgaver og gode tilbagemeldinger, at jeg har glemt om folk tænker på mig som datter af en kendt arkitekt."
- Hvornår vidste du, at du ville beskæftige dig professionelt med det, du laver?
"Jeg dekorerede mit første hus da jeg var seks år. Med slikkepinde og lakridskonfekt. Det var da min far havde bygget Kingo-husene i Helsingør. Jeg har altid rodet med ting, tegnet på væggene, revet papir, lavet blækklatter. Jeg er vokset op i et hjem, der har været meget befordrende for kreativiteten. Mine forældre har aldrig lagt bånd på mig og mine brødre. Vi fik lov til alt. Det betyder ikke, at jeg vidste, at jeg i fremtiden ville lave udsmykning til arkitektur. Jeg tog en uddannelse, der var præget af forvirring, fordi jeg gik på tre forskellige kunstskoler."
Blå som havet
- Hvad kalder du dig selv?
"Det ved jeg ikke. Ikke designer for jeg sidder ikke og tegner, jeg laver tingene selv. Jeg laver mine ting for at kommunikere med mennesker. Det er en stor glæde at mennesker ser mine ting og reagerer på dem."
- Det genkendelige er en del af din æstetik. Hvorfor?
"Det er nok fordi jeg tager udgangspunkt i naturen. Jeg slås med min måde at udtrykke mig på, nogle gange vil jeg gerne af med mit udtryk. Som kunstner er der hele tiden noget, jeg søger efter. I den søgen kommer der et udtryk frem, som er det, jeg er. Jeg kan drømme om at være en svane, men det kan være, at jeg kun kan være en and. Mit udtryk står i forhold til det, jeg er."
- Betyder den blå farve noget særligt for dig?
"Ja. Se ud på havet! Jeg har boet ved havet hele mit liv. Jeg har aldrig boet længere end 1000 meter fra havet, som betyder enormt meget for mig. Den blå farve befinder jeg mig godt med. Jeg bliver altid overrasket over, hvor mange blå nuancer der er i naturen."
- Hvordan ved du, at et værk er færdigt?
"Det er et svært spørgsmål. Jeg arbejder nøgternt med tingene. Jeg kan rode rundt med mit udtryk i lang tid, men efterhånden bliver målet indkredset. Til sidst bliver det nærmest som at stå og male en væg. Når først jeg har fundet nøglen til en opgave, gennemfører jeg projektet uden omveje. Her er der ikke plads til det spontane. Mit arbejde er en planlagt søgen efter et udtryk."
- Er der et afsluttet arbejde, som du vil fremhæve som særligt vellykket?
"Ja, søjlerne i Volvos hovedsæde kan jeg mægtig godt lide. Selv om mine udsmykninger er meget store og statiske, vil jeg gerne have, at der kommer noget flygtigt ind i udtrykket. Det har jeg haft svært ved at realisere. Disse 15 meter høje søjler har noget flygtigt over sig selv om de er monumentale. Det er næsten som en del af en birkeskov, der møder en, men det er ikke udtrykt som noget håndfast. Det er flygtigt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu