Læsetid: 5 min.

Pessimisme på Cyperns solside

13. september 1997

Græsk-cyprioter er frustrerede over manglende fremskridt i forhandlinger med tyrkisk-cyprioterne om en genforening af Middelhavsøen

Nicosia
"Desværre har jeg ikke nogen gode nyheder med" siger Leonidas Pantelides, netop hjemvendt fra Canada.
Han er chefforhandler for Cyperns legitime regering (den græsk-cypriotiske i syd) i de nyligt genoptagede forhandlinger med den tyrkisk-cypriotiske regering (i nord), er lige kommet tilbage fra den anden runde af de FN-ledede forhandlinger om en genforening af øen, der har været delt siden 1974. Dengang invaderede Tyrkiet den nordlige del af øen efter et græsk-cypriotisk militærkup, som havde til formål at forene øen med Grækenland. Selv om kuppet kun var kortvarigt har Tyrkiet beholdt ca. 30.000 soldater på nordøen for at 'beskytte' det tyrkisk-cypriotiske mindretal, og talrige forsøg på at genforene Cypern har været resultatløse.
Så den første runde af de nye forhandlinger blev brugt til at komme med synspunkter, kende modparten og til at skabe en atmosfære af dialog mellem parterne. Dette var næsten lykkedes og derfor troede alle, at en løsning på Cyperns problemer var i sigte. Men under den anden runde af forhandlinger havde den tyrkisk-cypriotisk delegation startet med at kræve anerkendelse som en selvstændig stat. Derefter kunne man måske snakke om samarbejde på enkelte områder, såsom turisme.
"Denne åbning var fuldstændig uacceptabel for os" siger Pantelides.
Cyprioternes udspil er et forenet Cypern, hvor det tyrkiske mindretal kan danne et oppositionsparti, og få plads i parlamentet, samt at alle fremmede tropper skal forlade øen.
EU kan være åbningen
Den tyrkisk-cypriotiske regering på sin side forlanger, at EU fastfryser Cyperns medlemsskab indtil man har fundet en løsning på øens problem.
"Tyrkiet kan ikke se at et forenet Cypern som EU medlem kan hjælpe dem i fremtidens forhandlinger" siger Pantelides. Cyprioterne ser EU medlemskabet som en chance for øen til at blive forenet.
"Det ville være godt, hvis et forenet Cypern bliver optaget i EU. Men hvis Tyrkiet blokerer for en genforening kan hverken EU eller vi bøje os for deres pres. De kan se at EU har sat et tidsfrist, for hvornår vi skal optages i EU. Samtidigt er deres chance for at blive optaget i EU lig med nul."
Om det tyrkisk-cypriotiske oplæg siger Pantelides:
"Det ser ud til at de foretrækker en konføderations model. Og det ser ud til, at de er styret fra Ankara. Derfor forventer vi ikke nogen løsning på konflikten før der sker et politisk skift i Ankara. Indtil da tør vi ikke håbe på en løsning", lyder Pantelides' melding.
"Men vores politiske uenighed skal ikke påvirke den anden type forhandlinger som vi er igang med, nemlig de humanitær spørgsmål, så som de 1700 forsvundne folk fra 1974 og enklaverne. I disse forhandlinger har vi kunnet overbevise dem om, at det er mennesker det handler om. Derfor har vi så sent som for to uger siden sendt 400 pilgrimme til et kloster på nord Cypern, Karpas."
Skyggesiden af Cypern
Mario Dianellos og Maria Pyrgon er et kærste par. Mario er radiojournalist og har sit eget program i Larnaca. Maria er kunstner og galeri ejer. For tre år siden åbnede de deres egen cafe, "Art Cafe 1900".
"Vi så det som en udfordring. Vi så at alle de turister der kommer til Cypern kun kender til sol siden af øen. Men Cypern er andet end evig sommer. Vi ville vise et andet billede af Cypern til turisterne," siger de enstemmigt.
Maria er selv flygtning fra Famagusta, den største by i det det tyrkisk-cypriotiske nord. For hende er drømmen om at vende tilbage til Famagusta stadig levende.
"Jeg kan ikke forstå hvordan vores regering kan være stolt over, at 400 har været på besøg i deres eget land" siger Maria, "Vi kan ikke forhandle med en gruppe der har besat 38 procent af vores land, selv om de kun er 12 procent af befolkningen. Og med den tyrkiske regering kan vi heller ikke forhandle. De kan ikke engang skabe fred i deres eget land. Så vi kan ikke forvente nogen løsning forløbig".
Maio fortsætter: "Der er en lille landsby på grænsen til det besatte område. Man kan besøge landsbyen og købe varer til en meget lavere pris end her. Men når man kommer tilbage bliver man stoppet af tolderne og hvis man har noget med skal man betale bøde. For al handel i det besatte område hjælper deres økonomi. Men regeringen har betalt over 30.000 kr. for de 400 pilgrimme. Hvorfor er det så ikke forbudt?"
Maria tilføjer, "der er også sket en folkeudrensning i det besatte område.
På grund af arbejdsløshed er en tredjedel af den oprindelige befolkning, ca. 50.000 flygtet til et andet land. Tilgengæld er der flyttet ca. 85.000 tyrkere fra Anatolia til det besatte område. Så tyrkisk-cyprioterne er igen blevet en minoritet. Tyrkerne har også ødelagt en del historiske bygninger i det besatte område, enten bevidst eller ved at ikke passe ordentligt på dem."
Og Mario fortsætter: "Vores regering har en indvandrerepolitik, der går ud på at tyrkisk-cyprioter har første prioriteret når det gælder erhvervelse af arbejdstilladelser. Desuden betragter cyprioterne alle historiske bygninger som kulturarv, der skal bevares. Derfor kan man på Cypern se mange moskeer, der er velbevarede, selv om der ikke findes så mange muslimer til at bruge dem."
Verden uinteresseret
"Det værste er omverdenens stillhed" siger Maria. "Jeg var i England og der var ingen nyheder om Cypern. Som om der ikke findes problemer her. Som om en del af vores land ikke er besat siden 1974".
"Det er også forståeligt," komenterer Mario, "når de europæiske lande og USA skal kigge på Cyperns problematik, ser de at Cypern har ca. 700.000 indbygere, mens Tyrkiet har 70 millioner. Tyrkiet er et større marked, derfor vil de ikke være uvenner med dem. Vi derimod er et lille land og vi klarer os fint. De er ikke interesserede i at løse vores problem".
Om EU medlemskabet siger de, at "vores levestandard er højere end gennemsnittet i EU. Vores produkter er frugt og vin. Men vores hovedindtægtskilde er turisme og den har det fint. EU medlemskabet vil ikke hjælpe os økonomisk. Men det har derimod et symbolsk værdi". Maria fortsætter, "Det vil være underligt at kunne rejse i EU uden pas og visum men ikke kunne rejse rundt i ens eget land."
Mario tager tråden op igen, "vores politikere tror at EU medlemskabet vil løse vores problem.
Men de tager fejl. Alle lande tænker kun på deres egne interesser. Man kan ikke en gang kalde det for en union. Men EU kan derimod bruge Cypern som en dør til Mellemøsten."
En ting er de enige med deres regering i "vores problem er ikke nationalt, religiøst eller kulturelt, men politisk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu