Læsetid: 2 min.

Pønk

3. september 1997

SPROG
Det norske kulturministerium afviste i 1996 en række fornorskningsforslag fra Norsk Språkråd, som modsvarer Dansk Sprognævn. Man havde foreslået en norvagisering af en lang række fremmedord, men nogle blev ikke godkendt i første omgang, bl.a. følgende:

fansy for fancy
ransj for ranch
taksi for taxi
sprei for spray
boke for booke
pes for pace.

Men fornorskningerne gik altså ikke igennem. Det gjorde derimod

fait for fight
feide for fade
finsj for finish
gaid for guide
keitering for catering
pønk for punk
sjampanje for champagne
sjarter for charter
skvåsj for squash
tøtsj for touch
sørvis for service.

For en dansk betragter er sidste eksempelrække ikke væsensforskellig fra første. Men nordmændene, man kunne næsten have lyst til at kalde dem ordmændene, vil nok fornorske stavemåden af almindelige fremmedord, men de er ikke helt enige om takten og udstrækningen. Og mange af dem vil egentlig hellere klare sig helt uden disse fremmedelementer. Nogle af ordene er foreslået erstattet: enterteinar af underhaldar, gaid af omvisar, keitering af matforsyning, polisj af poleremiddel.

Det er klart, at det er lettere for norske skolebegyndere end for danske at finde frem til den rigtige form, for de norske kan i højere grad forlade sig på stavningen: sykkel, sitron, stasjon, intervju! Omkostningen er på længere sigt, at genkendelsen af det fælles gods i en række af verdenssprogene kan være vanskeligere for norske end for danske. Men lad nu være med at tilskrive det norsk isolationisme og lyst til enegang.
Også dansk sprog kompromisser sig nemlig frem. Vi skriver jo ikke længere turn og club, men tørn og klub, vi skriver ikke conclusion, lieutenant, milieu, boeuf, terrain, qualificere, men konklusion, løjtnant, miljø, terræn, kvalificere. Vi kan heller ikke sige os fri fra at holde hus med en lang række andre forskelle på dansk og anden europæisk gengivelse af det fælles ordstof. Vi skriver adresse, men skal huske, at det på engelsk hedder address, vi skriver prætentiøs og ressource (eller resurse), men englænderne vælger andre staveformer af disse engelske låneord: pretentious, resource osv. Lad dem bare det, men lad være med at opfatte vore afvigelser som principielt mere forkastelige.
Men nordmændene har vitterlig flere fornorskninger, end vi har fordanskninger, og der er større tendens til dannelse af afløsningsord. Efter islandsk mønster har man optaget ombordstigingskart for boarding pass, man prøver sig frem med ordet skriftkastar som erstatning for overhead /overhedd), og der er dannet et konkurrenceord til cyberspace: kyberrom. Det stilles hermed til fri afbenyttelse for danske læsere.
Min norske kollega Helge Sandøy har skrevet udførligt om alt dette i et dugfrisk eksemplar af Sprog i Norden 1997, som sendes ud af de samarbejdende nordiske sprognævn på forlaget Novus. Tidligere blev det udgivet af Nordisk Sprogsekretariat, som blev nedlagt på trods af sund fornuft, et minimum af bureaukrati og et maksimum af nyttige aktiviteter. Forholdet mellem sprog og kultur er aldrig gået op for ret mange politikere og embedsmænd. Måske er de på udebane begge steder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her