Læsetid: 4 min.

Præsidenten uden golfkøller

12. september 1997

Mary Robinson omdefinerede rollen som irsk præsident - og det bliver svært af finde en afløser

portræt
Bruxelles - Det var både en overraskelse og et klart signal fra vælgerne om behovet for forandringer i det katolske Irland, da Mary Robinson i december 1990 blev valgt som Irlands første kvindelige præsident.
Robinsons forgængere i rollen som irsk præsident havde alle gjort deres yderste for at leve op til forfatningens krav om, at præsidenten er og bliver en repræsentativ kransekagefigur, hvis hovedopgave er den årlige tale til folket på St. Patricks Day, åbning af alt fra supermarkeder til sygehuse og organisering af statsmiddage, når udenlandske statsoverhoveder dukkede op i Irland.
Robinson afløste den 3. december 1990 Patrick J. Hillery på præsidentposten. Hillery var dengang den typiske irske præsident.
Tidligere mangeårig politiker og blev i sin 14-årige embedsperiode mest kendt som en stor elsker af golf-spillet og blev ofte set på golfbanerne på den grønne ø.
Da Mary Robinson flyttede ind i præsidentpaladset i Dublin, var det slut med en æra, hvor irerne kom til at tænke på golf, når de hørte præsidentens navn.
Der findes flere teorier på Irland om, hvorfor det lykkedes for Mary Robinson at blive valgt til præsident, på trods af at hendes profil var totalt forskelligt fra alle tidligere præsidenter. Mary Robinson kom ikke til præsidentpaladset fra et mangeårigt job som politiker.
Kort politisk flirt
Hendes karriere begyndte som advokat og allerede som 25-årig blev hun overraskende udnævnt som professor i kriminalret på Trinity College i 1969. I sig selv en bemærkelsesværdig udnævnelse i det stærkt katolske Irland. Hun forsøgte en kort flirt med politikken, da hun stillede op til et valg som kandidat for arbejderpartiet Labor. Men blev ikke valgt.
Til gengæld sad hun i 20 år som repræsentant for Dublins universitet i det irske overhus. I den periode blev Mary Robinson kendt fordi hun som advokat var involveret i flere højt-profilerede retsager om menneskerettigheder i Irland.
Den mest kendte sag var en, hvor hun var med til at få det daværende irske forbud mod homoseksualitet erklæret ulovligt.
Det var Labor-partiets leder Dick Spring der fik Mary Robinson til at stille op som præsidentkandidat ved valget i 1990. Men officielt stillede hun op som en uafhængig kandidat, der fik støtte fra Labor-partiet. Inden valget troede de fleste, at præsidentposten automatisk ville gå til det borgerlige parti Fine Fails kandidat Brian Lenihan. Men en kombination af forskellige omstændigheder gjorde, at det blev Mary Robinson, der fik posten.
Første kvinde
Kort før præsidentvalget havde der været en folkeafstemning om, hvorvidt skilsmisser skulle gøres lovlige i Irland. Det afviste et flertal. Men ved at stemme på Mary Robinson kunne mange vælgere alligevel på en mindre forpligtende måde pege på, at de ønskede en gradvis liberalisering i landet. Og da Irlands nuværende EU-kommissær Padraig Flynn under valgkampagnen kom for skade at beskylde Robinson for at være en dårlig mor i en erklæring som indirekte gik på, at det havde været bedre, hvis hun var blevet hjemme ved kødgryderne, lykkedes det præcis for Robinson at få tilstrækkeligt med stemmer til at blive Irlands første kvindelige præsident.
Selv om hun i rolle som præsident i princippet skal være upolitisk, har hun reelt været det modsatte. Hendes første handling var at invitere til et tættere samarbejde mellem de mange irere, der bor uden for landet. Det skete ved at tænde et stearinlys i vinduet i præsidentpaladset som et tegn på, at udlands-irerne altid ville være velkomne på den grønne ø.
Svært at finde afløser
Ved adskillige lejligheder har Mary Robinson også formået at markere sine politiske holdninger på forskellige måder, uden at det dog har været muligt at sige, at hun brød forfatningen. Hun har inviteret homoseksuelle til præsidentpaladset for at gøre opmærksom på deres problemer i det katolske land. Hun gav hånd til Gerry Adams fra Sinn Fein på et tidspunkt, hvor IRA endnu ikke havde etableret en våbenhvile. Og hun mødtes med Salman Rushdie på et tidspunkt, hvor regeringen ikke kunne eller ville gøre det.
I hendes taler er der ofte "kodede" budskaber, der maler til besindighed i de irske debatter om moralske emner som eksempelvis abort. Og hun er blevet beviset på hendes eget valgslogan om, "at den hånd, der rokker vuggen, også kan rokke systemet." Nemlig at kvinderne også udgør en magtfaktor i Irland.
Tiltræder FN-job
Nu tiltræder hun jobbet som FN's højkommissær for menneskerettigheder og på trods af sin fortid i det upolitiske præsident-job, har hun også i de seneste år markeret sig stærkt på netop dette område.
Hun har ophidset kineserne ved at tale om Tibet og iranerne ved at mødes med Rushdie. Og hun vil sikkert blive en kontroversiel person i sit nye job, hvor det i hvert tilfælde er klart, at hun ikke har meget sympati for de asiatiske argumenter om, at menneskerettigheder skal ses i lyset af kulturelle traditioner. Underforstået at asiatiske lande ikke behøver at opfylde de samme standarder på dette område som Vesten har sat.
Med Mary Robinson borte fra præsidentpaladset kæmper irerne for at finde en ny præsident, som skal vælges om et par måneder.
Blandt de nuværende kandidater er der ingen, som ser ud til at blive en ny Mary Robinson, der i nogle målinger af 93 procent af irerne blev anset for at være en god præsident.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu