Læsetid: 6 min.

Pressen der ville være skyldig

2. september 1997

Nytter det at skærpe straffene for paparazzi-virksomhed, eller bør læserne påtage sig ansvaret som politiske forbrugere?

I kølvandet på det trafikuheld, der søndag kostede Diana, prinsesse af Wales, livet, har den internationale presse dømt selvransagelse. Først og fremmest den kulørte presse og ugebladene sætter i selvransagelsens tegn mere fokus end normalt på deres egen rolle som nyhedsjægere med døden som det tragiske, men på sin vis selvfølgelige, resultat. Med ét er ordet paparazzi på alles læber som betegnelsen for pressens giftige spydspids. Ordet paparazzi stammer fra Fellinis film La Dolce Vita og betegner skruppelløse pressefotografer, der jagter de kendtes privatliv. Ikke for enhver pris, men for en stor pris.
I England, hvor man i modsætning til blandt andre Frankrig og Danmark ikke har lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred, raser debatten om indførelsen af samme. Adskillige britiske regeringer har afstået fra at lovgive og har i stedet hældt til et branchekodeks om selvregulering, men ifølge The Times mandag er det nu et spørgsmål om uger, før England får en privacy law.
"Hvis ikke medlemmer af parlamentet gennemfører den, vil domstolene gøre det selv," siger formanden for de engelske højesteretsdommere, Lord Bingham of Cornhill, til The Times.
Den engelske presse er på sin side gået i brechen for ytringsfriheden. Et af argumenterne imod strafferetslige tiltag mod krænkelse af ytringsfriheden lyder, at dødsulykken fandt sted i Frankrig, hvor lovgivningen på privatlivsområdet er blandt de strengeste i Europa.
Herhjemme, hvor Pressenævnet på onsdag afsiger kendelse i den af nævnet egenhændigt rejste sag om pressens formidling af nøgenfotos af kronprins Frederik og Maria Montell, har en rystet chefredaktør Niels Smidt-Jensen fra Se og Hør meldt ud til et af de lødige organer - Politiken - at han aldrig mere vil benytte paparazzi-fotos i sit blad.
"Se og Hør lever af at skrive om kendte mennesker," udtaler Niels Smidt-Jensen til Politiken, "og vi vil fremover forsøge at bevise, at det kan vi godt uden, at vi behøver at vise den slags billeder."
Politiken priser på lederplan initiativet, men understreger samtidig, at Smidt-Nielsen blot siger det, hans læsere helst vil høre. Spørgsmålet er, om man kan sælge blade på røde kinder og lejlighedsetik.
Politiken, der var ude med et særtillæg om dødsulykken, hvori bl. a. bringes et billede af den smadrede Mercedes, mener, det bør overvejes at skærpe lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred, så "det kan mærkes af en medieverden, der ikke længere er i stand til at kontrollere sig selv."
Informations mandagsleder er enig: "Mediemordet på Diana vil (...) give anledning til (...) overvejelser om, hvordan strammere regler om privatlivets fred kan hjælpe deres ransagelse på vej til en højere moral."
Lektor i strafferet ved Københavns universitet Jørn Vestergaard påpeger imidlertid, at en skærpelse af straffelovens paragraffer om krænkelse af privatlivets fred (paragrafferne 264 a, b, c og d) ikke nødvendigvis er patentløsningen:
"Problemet ligger i, at hvis man skal bruge strafferetten i den sammenhæng, så kræver det, at den krænkede ønsker, at der skal rejses sag. Hvis handlinger som dem, der her er tale om, var foretaget over for folk, der ikke var medlemmer af kongehuset, var der ingen tvivl om, at det var møghamrende strafbart, og hvis den pågældende ønskede at retsforfølge det, så kunne man med straffeloven i hånden uden videre kunne forfølge sagen," siger Jørn Vestergaard, "men det er mere kompliceret end som så, fordi et sagsanlæg indebærer en risiko for, at offeret bliver trukket gennem mudderet én gang til, i kraft af vidneførsel og bevisførelse etc."
"Jeg er personlig af den opfattelse, at man skal bruge de strafferetlige regler man allerede har. Måske skulle man indføre en mulighed for offentlig påtale i fredskrænkelsessager, men når det specielt drejer sig om kongehuset, er det som nævnt mere problematisk end som så," siger Jørn Vestergaard.
Han kalder paparazziernes opførsel i Diana-sagen noget "forbandet svineri" og understreger, at hans forbehold overfor skærpelser i straffeloven ikke skal tages til indtægt for, at pressen blot skal fremture som hidtil.
"Det er et delikat spørgsmål, om en offentlig myndighed er bedre egnet til at vurdere, om det er i den forurettedes interesse at køre sådan en sag, end den forurettede selv. Derfor synes jeg, at det, der fortjener en overvejelse, er, om området for offentlig påtale efter begæring er vidt nok."
Da Pressenævnet for nylig med seks stemmer mod to besluttede at rejse sag i forbindelse med de royale nøgenbilleder, skete det ifølge ekspert i pressejura og lektor ved Danmarks Journalist Højskole, Knud Aage Frøbert, nærmest i strid med Pressenævnets beføjelser:
"Pressenævnet burde efter min mening slet ikke beskæftige sig med sagen, for efter medie-ansvarsloven kan Pressenævnet kun beskæftige sig med en sag efter indhentet udtalelse fra den krænkede. Man har spurgt kongehuset, og de ønskede ikke at afgive en udtalelse men tilføjede blot, at såfremt Pressenævnet tog sagen op, havde man ikke noget imod, at kronprinsens navn nævnes. Når kongehuset ikke vil afgive udtalelse, mener jeg ikke, Pressenævnet er berettiget til at tage sagen op," siger Frøbert, som i øvrigt mener, at reglerne er gode nok som de er:
"Sagen er, at krænkelser af privatlivets fred kan straffes med bøde eller hæfte i indtil seks måneder. De strafferammer er aldrig blevet udnyttet af domstolene. Man har altid givet bøder og kun i en enkelt sag 14 dages hæfte. Så længe domstolene har muligheden for at sætte en redaktør i fængsel, er der ingen grund til skærpelse."
"Når billeder er optaget på den måde, som vi har set i den aktuelle sag, er det ulovligt at offentliggøre dem i Danmark, og her kan man altså gå op til fængsel i et halvt år, og når det drejer sig om tronfølgeren endda ni måneder," siger Knud Aage Frøbert.
"Det er udmærket, at der ikke kan gribes ind uden, at den krænkede selv ønsker det, for der er tale om så personlige forhold, at det, der er krænkende for den ene, vil blive betragtet som reklame af den anden."
Journalistforbundets formand, Lars Poulsen, mener også, at de nuværende regler er gode nok.
"Det, som tragedien i Paris understreger, er behovet for, at medierne er sig bevidst, hvilke konsekvenser bestemte former for journalistik kan få. Det ser jeg mere som et moralsk, et etisk spørgsmål, som ikke kan løses ved stramning af loven, men alene ved at medierne tager stilling til, om de vil købe f. eks. paparazzi-billeder. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis medierne i Europa ændrer kurs overfor disse billeder, vil markedet for dem forsvinde," siger Lars
Poulsen.
"Vi har i de sidste dage hørt reaktioner fra forbrugere, som siger, at de vil boykotte den slags varer, og jeg kan godt forestille mig en forbrugerreaktion, som kan sammenlignes med de reaktioner, man har set i forhold til Shell og Burma m.m."
"En reaktion, som bygger på holdninger fra forbrugernes side, vil påvirke producenter," siger Lars Poulsen, "og det er klart, at den her debat dør ud, men jeg tror den vil betyde nogle overvejelser fra mediernes side, som gør at man vil tænke sig om en ekstra gang, før man køber billeder af den art, fordi man ikke kan tåle at havne i en situation, hvor man kan kritiseres for at have brudt nogle etiske grænser, som befolkningen har."
"Debatten har været fraværende, og jeg synes, det er flot, at nogle billedbrugere har markeret, at de har fået en brat opvågnen, men at de nu har nogle holdninger til det. Det skal så vise sig, om læserne belønner Se og Hør, når de holder op med at bringe den slags billeder," siger Lars Poulsen, som efterlyser øget forskning inden for journalistik.
Der skal mere til, mener en repræsentant for vælgerne, de politiske forbrugere, Kim Behnke, Fremskridtspartiet:
"Repressaliemulighederne er for svage," siger Kim Behnke, "risikoen, når man bringer usmagelige billeder bør være større, og den bør komme an på, at man bliver ramt på pengepungen. Det kan ikke være rigtigt at det i øjeblikket er sådan, at det kan betale sig at bringe en historie og kalkulere med at betale en uanselig bøde," siger Behnke, som regner med at sagen vil blive taget op "helt af sig selv" i Folketinget til efteråret.

Artikler på for- og bagside

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu