Læsetid: 4 min.

Radikale pudser profilen

22. september 1997

Radikalt bagland kræver høj profil, selv om partiet ikke har defineret sine reformkrav klart. EU-debatten forsvandt på landsmødet

Marianne Jelved lover og lover. Det lille radikale regeringsparti skal både markere sig mere selvstændigt ved siden af Socialdemokratiet og samtidig fortsætte som loyal samarbejdspartner i regeringen.
Med den konklusion lagde weekendens landsmøde i Det Radikale Venstre op til en politisk balancegang for partiets ministre mellem hensynet til partiets bagland og hensynet til det fortsatte regeringssamarbejde.
To problemer venter forude. Det ene er, at den ene deltager efter den anden gik på talerstolen for at pudse den radikale profil uden samtidig at præcisere hvilke krav, den nye og mere markerede topledelse skal arbejde for.
Men det ligger i den radikale luft, at partiets ministre skal sætte fokus på den type krav om reformer af velfærdssamfundet, som Socialkommissionen under ledelse af den radikale Aase Olesen stillede i begyndelsen af 1990'erne.
En udtalelse fra landsmødet om velfærd med ansvar peger entydigt i den retning, selv om udtalelsen stort set ikke var til diskussion fra talerstolen.
Det andet problem er, at de radikale ikke har den store indflydelse på magtspillet på Christiansborg, der først og fremmest er præget af handlingslammelse.
SR-regeringen har på den ene side mere end svært ved at hive et flertal hjem for større reformer, på den anden side kan den borgerlige opposition ikke mønstre et flertal mod regeringen. Og så sidder regeringen med de fire radikale ministre dér, i midten af handlingslammelsen.
Et første fingerpeg om, hvor langt de radikale vil gå i forsøgene på at rykke ved handlingslammelsen og sætte radikale mærkesager til diskussion, kommer i statsministerens åbningstale til Folketinget den første tirsdag i oktober.
Vil Poul Nyrup Rasmussen benytte lejligheden til at profilere de to regeringspartier med et ambitiøst lovgivningsprogram, selv om det ikke har de store chancer for at blive gennemført?
Under alle omstændigheder er det i forhandlingerne om åbningstalen, at de radikale ministre for førte gang skal demonstrere deres evne til at balancere mellem de to hensyn, landsmødet opstillede.
Kongemageren
Det egentlige budskab fra landsmødet i det lille regeringsparti er derfor også, at baglandet fokuserer på behovet for velfærdsreformer, selv om partiet sidder i den for partiet bedst tænkelige regering.
Dansk politiks uudnævnte kongemager, Niels Helveg Petersen, der gjorde de radikale til fast støtteparti for ti års konservative Schlüter-regeringer, siger nu direkte, at han ikke har "lyst til samarbejde med V og K".
"Jeg synes, det er noget hø, de laver som oppositionspartier i øjeblikket. Deres agitation er både letkøbt og populistisk - det imponerer mig virkelig ikke," siger Helveg til Information.
"Jeg har siddet i regering med Venstre og Konservative, så jeg ved jo, hvordan de ræssonerede dengang. Da Anders Fogh Rasmussen var skatteminister var han ikke tilhænger af at afvikle lejeværdien, for dér vidste han for meget. Det er noget, der er kommet til i et overdrevet ønske om at få regeringsmagten. Det har jeg altid haft det dårligt med. Sådan havde jeg det også, da Socialdemokratiet var i opposition og førte urimelig oppositionspolitik," siger Helveg.
Og så er der kun to alternativer tilbage for de radikale. Enten fortsætter de radikale regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet. Eller også stopper regeringssamarbejdet efter folketingsvalget, hvorefter de radikale kan fungere som støtteparti for en socialdemokratisk mindretalsregering.
Oprøreren
Kulturminister Ebbe Lundgaard mener, at de radikale skal gå frem ved næste valg - ellers bør partiet trække sig ud af regeringen og bytte direkte regeringsindflydelse med muligheden for at markere sig med partiets egne mærkesager.
"Jeg synes ikke, det er klogt at komme med den slags meldinger," siger Jelved.
Det bliver derfor afgørende, om de radikale kan præge et kommende regeringsgrundlag med Socialdemokratiet. Selv om de radikale og Socialdemokratiet i fællesskab har skrevet under på målene i regeringsprojektet, Danmark år 2005, så savner de radikale de præcise anvisninger på, hvordan målene kan opnås.
"Jeg hører på vandrørene, at jeg skulle have bundet partiet betingelsesløst til Socialdemokratiet. Om det bliver de nuværende regeringspartier, der når målene, det afgør valget og et nyt regeringsgrundlag. Hvis vi kan blive enige - ellers er der ikke en SR-regering," sagde Marianne Jelved.
Mens det er diskussionen af velfærdsreformer og forholdet til socialdemokratiet, der for alvor tænder det radikale bagland, så ligger partiets EU-diskussionen i dvale. Det er et mere end åbent spørgsmål, om den når at vågne før folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.
Et netværk af radikale forsøgte ihærdigt at sætte dagsordenen for debatten på landsmøde. Talsmand efter talsmand fra partiets EU-kritiske netværk bombarderede de godt tre hundrede delegerede med en omfattende kritik af Amsterdamtraktaten.
På hele 11 punkter skulle traktaten fejle i forhold til den vedtagne radikale politik.
Nej, sådan er det slet ikke, lød det fra et overvældende flertal, næsten 80 procent af de delegerede støttede Marianne Jelved, Helveg og den øvrige del af partiledelsens fuldtonende ja til Amterdam-traktaten, da landsmødet søndag eftermiddag afgjorde partiets holdning til EU.
Krav til flygtningene
Hvor de radikale ikke fik optillet mere detaljerede krav til velfærdsreformer og ikke orkede at diskutere Amsterdam-traktaten, blev partiet meget detaljeret i diskussionen af integrationspolitikken over for flygtninge og indvandrere.
"Integrationspolitikken i Danmark er forfejlet," fastslog partiets flygtningepolitiske ordfører i Folketinget Henrik Svane.
Med opbakning i en landsmødevedtagelse med nye krav til integrationspolitikken foreslår Henrik Svane en reform af integrationspolitikken efter samme læst som reformerne af dagpenge- og bistandssystemet.
For det første vil han "skære toppen af nogle af bistandsydelserne" og bruge pengene som løntilskud til de arbejdsgivere, der ansætter en flygtning på op til halv tid.
For det andet skal danske kommuner arbejde tæt sammen med kommuner i flygtningenes hjemlande og forberede hjemsendelsen ned til meget små detaljer. Den hjemvendte flygtning skal ikke være en byrde for sit hjemland, men et aktiv. Danmark skal tilbyde flygtningene den uddannelse, der kan gøre hjemsendelsen til et plus for flygtningene og for deres land.
Det hele skal bygge på viljen til "frivillig re-patriering".
Nøgleordet er frivillig, midlet er krav. Den radikale model er klar til at holde sit indtog på nye områder af samfundspolitikken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her