Læsetid: 4 min.

Radikale vil rydde op i Danida

3. september 1997

Gruppeformand Jørgen Estrup mener, at den danske udviklingsbistand skal være mere målrettet, men han vil ikke være med til at skære i bistanden

En økonomiprofessors kritiske gennemgang af, hvad vi får for den danske u-landsbistand, har igen sat gang i diskussionen om, hvorvidt Danmark bruger bistandskronerne godt nok.
Og dét siger den radikale gruppeformand Jørgen Estrup nu, at vi ikke gør.
"Hjælpen er ikke tilstrækkelig målrettet, og dermed er den heller ikke god nok," siger Jørgen Estrup i et interview med Information. Han mener, at der er tale om et omfattende problem.
Grundlæggende er det danske udviklingsarbejde i orden, mener han, men det sker alligevel for ofte, at det ikke er målrettet nok - og at problemerne ligger hos Danida.
Bla. peger han på en uheldig sammenblanding af interesser mellem erhverslivet, ulandsorganisationerne og Danida.
Han mener også, at Danida skyder med spredehagl i stedet for at saste målrettet på at bekæmpe fattigdom, som er organisationens vigtigste formål.
Mangler mål
"Det er Danidas praksis, der er noget galt med. Målsætningerne for u-landsbistanden er politisk bestemt, og dem ønsker jeg ikke at ændre på, men jeg kunne godt tænke mig, at Danida administrerede målsætningerne bedre," siger Estrup.
Han mener ikke, det er en politisk opgave at administere, men at det derimod er Danidas opgave at fortælle politikerne, hvordan de kan - eller ikke kan - administrere den udstukne opgave.
"Danida skal ikke bare køre videre og sige, at Folketinget har givet for mange målsætninger og 'derfor gør vi lidt sådan og lidt sådan'. Det er simpelthen for bekvemt."
Nej til nedskæringer
Jørgen Estrups kritik af Danida falder sammen med andre partiers kritik af u-landsbistanden i den forgangne uge. Både Venstre og Konservative mener, at der er for mange mislykkede u-landsprojekter, men deres kritik er også af økonomisk art.
De to partier præsenterer derfor snart et fælles oplæg til den kommende finanslov, hvor de vil sænke u-landsbistanden fra 1,0 til 0,8 pct. af bruttonationalproduktet. Danmark giver årligt ca. 10 milliarder kroner i u-landsbistand.
Jørgen Estrup fastholder imidlertid trods sin kritik, at der ikke skal skæres i det beløb, Danmark bruger.
Pengene skal bare bruges anderledes. Og så skal det være mere gennemskueligt, hvad pengene bliver brugt til, for det er forudsætningen for, at den folkelige opbakning til den danske u-landsbistand bevares.
Jørgen Estrup mener, at ét af problemerne med Danida er, at organisationen forsøger at dække sig ind under politikernes ønske om alsidighed i u-landsbistanden.
Uigennemskuelig
"Danida prøver at tilgodese lidt hist og lidt pist, og når udviklingsministeren bliver kritiseret, vender han tilbage til det gamle Radioråds ord om alsidighed; 'vi skal både gøre dette og hint' og det er for bekvemt. Det bliver uigennemskueligt, når man ikke sætter nogle klare mål og forsvarer sig med, at man skal være alsidig," siger Estrup.
Han mener, at ressourcerne bliver brugt "temmelig forkert".
Et eksempel er ifølge Estrup et projekt med elektricitetsforsyning i det borgerkrigshærgede Mozambique, der i virkeligheden burde have haft fødevareforsyninger i stedet.
Estrup mener, at den brede skepsis, der er over for, hvad Danmark får ud af u-landsbistanden, er et faresignal.
Han siger, at Danida bør gøre langt mere for at dokumentere de positive resultater, der kommer ud af arbejdet.
"Uanset hvor svært det er at måle succes på bistandsprojekterne, er man nødt til at gøre det. Man skal ikke tro, at man kan nøjes med at lave et simpelt billede med nogle enkelte tal. Vi skal kunne se, hvad det er, vi får ud af de ti milliarder kroner," siger han.
Sammenblanding
Men ud over, at Danida bør evaluere og dokumentere resultaterne langt bedre, så er det også nødvendigt at gøre selve beslutningerne om bistanden mere gennemsigtige, mener Estrup.
"Man har lukket den lobby, der er på u-landsområdet, inden for i beslutningsprocesserne i Danida. Ingen uden for murene ved præcis, hvilken rolle NGO'erne og erhvervslivet spiller i Danidas beslutninger. De forskellige interessegrupper tages med ind i afgørelserne, før de forelægges for Danidas styrelse til endelig afgørelse. Og dermed er Danida i den behagelige situation, at de normalt bliver rost af græsrodsorganisationerne og i et vist omfang også af industrien."
"Hvis du forestiller dig, at nogen gerne ville sælge et elektricitetsværk et eller andet sted, og Danida så går ud med, at nu vil man tilbyde det pågældende land et elektricitetsværk, så er der ingen der kan gennemskue, om det er fordi, det er en god idé, fordi det er vigtigt i det pågældende land eller om det var andre interesser, der var gældende. Det er betænkeligt." siger Estrup.
Han synes, at beslutningerne om u-landsbistanden skal træffes åbent, så der kan komme en offentlig debat. Og så ser han meget gerne, at Folketinget bliver brugt som medspiller til Danida i langt større omfang end nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu