Læsetid: 3 min.

Regeringen i splid om Danida

4. september 1997

Jørgen Estrup bakkes op i Danida-kritik fra både industrien og økonomiprofessor. Poul Nielson og græsrodsorganisation er uenige

I onsdagens udagve af Information fremførte den radikale gruppeforamnd, Jørgen Estrup en kritik af Danidas manglende strategi, og organisationens alt for brede målsætning.
Det er faldet Estrup for brystet at bistandsprojekter skal tilgodese både kvinder, demokrati, økonomisk vækst, miljøaspekter samt fattigdomsproblemerne. Det gør baggrunden for hvert enkelt projekt uklart.
Estrups udtalelser får udviklingsminister Poul Nielson (S) til at reagere skarpt:
"Med de udtalelser er det første gang, nogen siger, at vi ikke skal holde os til den strategi, Folketinget selv i 1994 var den afgørende part i formuleringen af. Det vi laver er formuleret af folketinget. Derfor stiller jeg mig lidt undrende over kritikken," siger Poul Nielson om den radikale udmelding.
Estrup bakkes op
Men Jørgen Estrup bakkes op fra flere sider.
I Dansk Industri så man gerne, at der var klarere politiske retningslinier for Danidas virke.
"I dag er det svært at sige til Danida at I har gjort jeres arbejde dårligt. Man kan altid sige om et projekt, at det ihvertfald var godt for miljøet eller menneskerettighederne. Når man har mange aspekter, så er det svært at lave entydige evalueringer eller konklusioner. Og det er selvfølgelig meget rart for Danida, for der er mange faldgruber i Den tredje Verden, så de er måske ikke interesserede i meget håndfaste kriterier, som de kan blive hængt håndfast op på," siger Hans Peter Slente, der er cand. polit og arbejder med bistandspolitik for Dansk Industri.
Hvis det stod til Dansk Industri måtte der gerne indføres meget håndfaste succeskriterier i de enkelte projekter, som for eksempel hvor mange ton appelsiner en given plantage skal give, eller hvor mange lærere en given skole skal uddanne.
Også økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Martin Paldam, bakker Estrup op. I sidste uge udgav professoren en kontroversiel bog, der gør op med netop Danidas mangeartede formålsbestemmelser.
"Det er som talt ud af min mund. Der er ikke nogen, der har udviklet en metode, så man kan anvende fem sideordnede kvalitative mål i praksis. Hvis du står i Afrika og skal lave et projekt, så har du ikke megen glæde af en spiseseddel der indeholder alt godt fra havet. På den ene side er det godt at have store idealistiske mål, men så må man erkende, at fra målene og til det konkrete er der et gab. Det er det gab, Danida helt har overset," siger Martin Paldam.
Cost-benefit på kogning
Mellemfolkeligt Samvirkes formand, Christian Friis Bach, maner til forsigtighed. For Mellemfolkeligt Samvirke er det vigtigt, at man inddrager mange aspekter i u-landsbistanden. Samtidig er han ikke sikker på tanken om, at opstille alt for firkantede målekriterier for et projekts succes.
"Man kan ikke lave en cost-benefit analyse over nytten af at lære kvinder i Tanzania at koge deres vand," siger Christian Friis Bach.
"Du kan ikke tænke isoleret på tingene. Så hvis du ikke skal bruge en haglbøsse med spredhagl, så skal du dog bruge et projektil der inkorporer en masse af de ting der er nødvendige for at et projekt går godt," siger formanden for en af de store bistandsorganisationer.
Han bakkes op af udviklingsminister Poul Nielson, der ikke finder kritikken af Danidas spredte målsætninger berettiget.
"Jeg prøver netop at værge os imod at det enkelte projekt skal afspejle alle forskellige hensyn. Man skal gøre sig klart, at det er svært at dokumentere virkningen specifikt for kvinder, når Danida renoverer lufthavnen i Entebbe."
"Hvert projekt kan ikke meningsfyldt forlanges at leve op til alle de krav vi stiller. Og der er vi ikke blevet stillet over for nogen form for kritik af. Før nu. Hvis Estrup mener, at dét at koncentrere sig om et enkelt aspekt, nemlig fattigdomsbekæmpelse, er en formel man kan bruge, så tager han fejl. Vi véd udfra analyser, at bekæmpelse af fattigdom kræver en angrebsflade fra mange vinkler," siger udviklingsminster Poul Nielson.
Udviklingsministeren mener heller ikke, at bistandsorganisationerne har for meget at skulle have sagt i formuleringen af den danske bistandspolitik.
Ifølge udviklingsministeren er organisationernes indflydelse tværtimod blevet begrænset i de senere år til fordel for folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu