Læsetid: 3 min.

Regeringen trækker det lange strå

30. september 1997

Uanset om den bebudede finansstramning ender med forlig eller valg, er Nyrups sejr sikret

ANALYSE

Det er ikke hver dag regeringens to økonomisk hovedansvarlige ministre, finansminister Mogens Lykketoft (S) og økonomiminister Marianne Jelved (R), udsender fælleserklæringer om en nationaløkonomi, der er ved at løbe løbsk, og en finanspolitik, som derfor må strammes hurtigst muligt.
Men dagen oprandt i går. De to ministre indrømmede i en fælles pressemeddelelse, at væksten i både investeringer og forbrug i årets første halvår er "væsentligt kraftigere end forventet".

Tid til bekendelse
For den del af den borgerlige opposition, der i lang tid har påstået, at regeringen lever over evne, blev Lykketoft-Jelved-erklæringen straks inkasseret som noget nær en religiøs syndserkendelse:
"Hellere én omvendt synder end ti frelste," forkyndte den konservative finanslovsordfører Pia Christmas-Møller over Ritzaus Bureau.
"Det er godt, at regeringen nu har erkendt, at finanslovsforslaget (for næste år) er alt for slapt." Venstres finanslovsordfører Anders Fogh Rasmussen sekunderede: "Regeringen har taget de lette gevinster hjem. Nu skal regningen betales."
De hoverende reaktioner har Lykketoft og Jelved naturligvis kunnet forudse. Alligevel udsætter de og statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig for dem. Skyldes det virkelig, at de seneste nationalregnskabstal er kommet fuldstændig bag på tal-atleterne i finans- og økonomiministeriet og deres chefer?
Regeringen ønsker tydeligvis at efterlade det indtryk, siden den har ladet "sive" til verdenspressen, "at regeringens økonomer i de kommende dage graver sig ned i talmaterialet for at finde frem til, hvor det går for stærkt."

Højrefløjens ansvar
Men der er noget, som ikke stemmer.
Allerede under forsommerens forlig med SF og Enhedslisten kom det frem, at Lykketoft-Jelved gerne havde benyttet lejligheden til en stramning på yderligere et par milliarder kroner eller lidt mere.
Og af finanslovsforslaget, der blev fremlagt for godt en måned siden, fremgik det også, at regeringen sigter mod en mindre finanspolitisk stramning. Den skulle opnås ved større arbejdsgiverbidrag til sociale foranstaltninger, nogle afgiftsforhøjelser og lignende mindre reguleringer.
Hvad der hidtil er forbigået det meste af pressens opmærksomhed er imidlertid konsekvenserne af, at Venstre og konservative helt og aldeles har afvist tanker af denne art.
De to partier gentog så sent som i går, at de kun vil være med til nedskæringer i det offentlige forbrug. Hvilket endnu engang ville tvinge Socialdemokratiet og de radikale i armene på SF og Enhedslisten - som ved finanslovsvedtagelsen sidste år og det lille forsommerforlig i år. Det er imidlertid konsekvenser, som de to regeringspartier ikke er indstillet på at tage.
I stedet for skaber Lykketoft og Jelved, der lige har været på en udlandsrejse sammen, lidt dramatik til lejligheden: Venstre og konservative skal tvinges til forhandlinger under den mere eller mindre udtalte trussel om, at indgår de ikke et pænt og almindeligt forlig på midten af dansk politik, bliver der udskrevet folketingsvalg. I anledning af at Venstre og konservative ikke vil være med til at redde Danmark fra et ødelæggende overforbrug.
For hvem har nogen sinde tabt et finanslovsvalg?
Og hvem tør for resten vælte en socialdemokratisk ledet regering lige før en EU-folkeafstemning?
Så mon ikke Lykketoft-Jelved kommer nogenlunde igennem med deres lille finanspolitiske stramning uden selv at blive kvalt i den.
Skulle det alligevel føre til valg, får regeringen næppe heller noget bedre valggrundlag, inden den om et lille år alligevel skal udskrive et valget.
Den formelle baggrund for det kommende indgreb er de nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, der viser, at den økonomiske vækst sæsonkorrigeret steg 1,5 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal.
Den drivende kraft i væksten er privatforbruget, der alene i perioden april til juli steg 2,5 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Stigningen i forbruget fordeler sig på alle områder, men er størst på varige forbrugsgoder inklusive biler.
Også det offentlige forbrug er øget. Som følge af stigende offentlig beskæftigelse voksede det offentlige forbrug med 1,75 pct. i andet kvartal. Derimod faldt eksporten 1,75 pct. mens importen steg tilsvarende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her