Læsetid: 3 min.

Reinkarnation bevist!

22. september 1997

Pseudovidenskab og ny spiritualitet giver absurd religion

FEEDBACK
"Vi har videnskabeligt bevis for reinkarnation."
Udtalelsen fra manden med indiske rober, hårpisk og juvel i panden får mig til at reagere overdrevet allergisk. Jeg ignorerer ham aldeles. En reaktion, jeg af professionelle grunde ikke burde have, idet min uddannelse i religionsvidenskab har givet mig et nuanceret syn på nyreligiøse foreteelser. Men netop det aspekt af den nye spiritualitet, som denne prædikant manifesterer, må være enhver med intellektuel redelighed så inderligt imod: Forsyningen af religion med 'videnskabelig' aura.
Den ofte omtalte nye spiritualitet lider gevaldigt under at skulle passes ind i modernitetens rationalitetsparadigme, naturvidenskaben. Den vrider og vender sig i forsøg på at fremstå i en form, så moderne, 'videnskabeligt oplyste' mennesker kan få opfyldt deres behov for forsyn og udfyldelse. Religion og videnskab er ikke bare i konflikt, næh, det er Det samme verdensbillede, som titlen på en udbredt bog er. Hvad enten det er videnskabelige beviser på reinkarnation, UFO'ers højteknologiske overvågen af menneskeheden eller teoretiske fysikeres mystiske sværmerier ser vi det samme forhold. Religion skal med vold og magt rationaliseres, teknificeres og anatomiseres. Pseudovidenskab fra start til slut.
Og det bliver ikke blot elendig videnskab, det giver også en absurd religion. Tidligere var ritualer og ofre virkningsfulde i kraft af deres indordnen i et mytologisk verdensbillede. Man søgte dennesidige resultater, bedre høst, flere børn, flere køer, ved kontrakter med det hinsides. I dag gør man det samme - blot kan man ikke acceptere de mytologiske rammeforklaringer, men vil have naturvidenskabelige beviser. Hvad man får er en fragmentarisk mytologi, helt uden videnskabelig troværdighed og uden den institutionalisering, der kræves, for at en mytologi skal slå rod. Man stykker sammen efter forgodtbefindende - lidt videnskabeligt påvist reinkarnation, lidt pseudo-anatomisk chakralære, ånder og spiritister, Guds tilstedeværelse i the Big Bang.
Dumhed
Problemet er reelt nok - forholdet mellem religion og moderne videnskab. Men såvel kravet om videnskabelighed som forestillingen om religion som gør-det-selv samlesæt med vekslende handelsværdi er alt for let: det er ikke blot ikke rationelt, det er irrationelt i betydningen dumt. Og denne lethed, denne dumhed er længere fra, hvad en forpligtende religion giver, end den mest gudløse ateisme.
Det er idag kun muligt med redeligheden i behold at tilslutte sig en af to religioner, der ikke forlader sig på den slags årsager: Buddhisme af det tilsnit som kaldes theravada, og som findes i Sydøstasien samt kristendommens paradoks.
Kristendommen hvis uomgængelige centrum er Jesus Kristus, der er trådt ind i tiden som den absolutte anstødssten for fornuft og dennesidigt lykkemageri. Afgørende er, at her er noget, der ikke lader sig forstå, ikke kan tilegnes gennem nok så mange videnskabelige beviser, begrundes rationelt eller sammenstykkes, som man nu lyster. Søger man her rationel grund under fødderne, har man allerede undsagt sig troens nådegave.
Modsat theravada buddhisme, der i stedet favner det billede, som videnskaben tegner af vores verden, hævder materialismen, atomismen og sansningens dominans. I denne form for buddhisme gør man en dyd af netop den erkendelse, der hører til et videnskabeligt verdensbillede. Man stræber efter at nå til accept af, at vi ingen sjæl har, søger efter at opløses i den fragmentariske strøm af enkeltelementer, der udgør verden, at bringe begæret til ophør gennem en besindelse på de grundlæggende forhold i verden - forhold som falder i tråd med et naturvidenskabeligt billede uden at være afhængige af dette.
Forkortet af red.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her