Læsetid: 4 min.

Repremiere

13. september 1997

'Cyrano' duellerer igen på Gladsaxe Teater - og snart på Ålborg. Men er forestillingen væsentlig?

I søndags var der repremiere på "Cyrano" på Gladsaxe Teater. Salen var proppet med folk - de fleste velsagtens gengangere, der ønskede at se, hvad der var sket med forestillingen i løbet af de forløbne fire et halvt år.
For udadtil har Sebastian-Flindt-Enevold-succes'en jo vitterlig bredt sig: Fra Gladsaxe til Berlin, hvor forestillingen allerede kom op på Theater des Westens i 1994. Hurtigt efter kom den også på repertoiret i Lahti i Finland, og året efter i Stockholm på Oscars Teater.
Også herhjemme er opsætningerne vokset landet over: I 1995 skabte Flindt en speciel version af den til Musikhuset i Århus, og desuden har den har været opført som koncert, dels i Bikubens Gård og dels i Ledreborg Slotspark. Og til april næste år kommer den så op på Ålborg Teater, men her i Enevolds iscenesættelse efter Flindts oprindelige mis-en-scene. Her har Enevold dog omsider selv lagt næsen - om man så må sige - og givet hovedrollen som den poetiske slagbroder videre til Morten Staugaard.
Præcis som sidst
Men hvordan var den så, "Cyrano"?
Tja, den var faktisk præcis lige som sidst. Eller i hvert fald som jeg huskede den. Først og fremmest oplevelsen af rummet. Beni Montresors scene på langs ned gennem teatret virkede fortsat betagende med de store lysekroner og den geniale balkon-gynge, og kostumerne havde fortsat deres eksotiske glød af Sydeuropa.
Men selvfølgelig var det væsentligste selve skildringen af den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Cyrano og hans elskede Roxanne. Og selvom historien er mere end kendt, ja så 'virkede' den altså fortsat. Og jeg følte stadig ved gensynet, at Sebastian-Enevold-Westerdahl har formået at omdanne romanen til et scenisk sammenhængende værk i balance. Og at det er lykkedes for Flemming Flindt at ramme en elegant tone af tragedie og grotesk komedie, af kærlighedsdrama og historisk drama på én gang.
Ny jalousi
Men hvorfor egentlig se en sådan muscialomskrivning af et kendt værk? Er det væsentligt - er det nyt?
Egentlig ikke. Og i hvert fald ikke mere nyt end Evita eller Les Miserables eller Miss Saigon. Historierne i disse musicals er kendte til hudløshed, men det er naturligvis måden, de bliver fortalt på scenisk, som er det interessante.
Og så skuespillernes indsats. Og på Gladsaxe er de medvirkende virkelig fortræffelige. Ikke mindst de tre hovedpersoner i den pikante jalousitrekant - for flere ordentlige roller rummer forestillingen jo ret beset ikke.
Marianne Mortensens Roxanne var imidlertid lige så smuk og klog som sidst, men med endnu mere sceneautoritet, endnu mere styrke. (Hvornår mon vi får hende at se i den store tragedie?) Til gengæld var det blevet endnu sværere for Jesper Vigant som den kønne, men upoetiske musketer Christian de Neuvillette at hamle op med sin udkårne - Marianne Mortensens udstråling suger simpelthen alles blikke.
Flemming Enevold selv som Cyrano var energisk og selvbevidst, som rollen kræver det, men overraskende nok havde Enevold også udviklet 'bløde' kvaliteter. Aldrig før har jeg set ham så mør i knæene, aldrig før så rørt, som da han genser Roxanne midt ude på krigsmarken. Er rollen bare vokset med ham?
Klassiker eller succes
Spørgsmålet var, som tidligere nævnt, om også forestillingen var vokset. Om der var sket noget afgørende nyt med den. Eller omvendt: Om den fortsat virkede ny og aktuel - og væsentlig.
Det synes jeg ikke, den gjorde. Den imponerede, men snarere som en klassiker gør det - som en forestilling, man føler, man skal se for at komme til at lære teatret og historien at kende.
En tommelfingerregel siger, at det tager 50 år for en teaterforestilling at blive en klassiker. Men der må jo være undtagelser. Spørgsmålet er vel også, hvor mange tilskuere, der skal have set en forestilling, for at den opnår en anden status end blot en 'pøbelsucces'. Hvis man da ellers tror, at man kan bruge publikumstal til en anelse mere end oversigter over markedsføringseffekter.
Cyrano-tallene er i hvert fald imponerende. Alene på Gladsaxe Teater har omkring 250.000 mennesker nu overværet forestillingen, og totalt set - altså inklusive de forskellige opsætninger rundt om i Europa - er tallet oppe på 550.000!
I forestillingens program kommer Enevold med et bud på årsagen til den store succes: "... musicalbølgen er et udtryk for hvad der rører sig i den danske folkesjæl. En længsel mod det, som er alt andet end sødsuppe: Romantikken."
Måske har han ret. Også selvom en del tilskuere nok vil kalde historien for sødsuppe - eller i hvert fald fremkaldelserne. På Ålborg Teater kan de i hvert fald allerede nu melde, at omkring 80 pct. af de fremtidige 20.000 pladser er solgt, her et halvt år i forvejen!
Cyrano og Jeanne
Men hvad mon Gladsaxe Teater selv bruger denne kæmpesucces til?
Denne sæson fungerer Cyrano formodentlig som en slags venteforestilling, inden teatrets nye, store musical Jeanne D'Arc får premiere 22. februar. Flemming Enevold både skrevet manuskript og iscenesat - men spiller dog diskret nok ikke med denne gang.
Eller sagt på en anden måde: Gladsaxe Teater står tomt i tre måneder - en periode, der i følge teatret selv skal bruges til at bryde den ene sceneopbygning ned og sætte den anden op. Årsagen til den uhørt lange tilskuerløse periode er angiveligt, at begge forestillinger er totalteaterforestillinger, der kræver længere tekniske forberedelser - og som fordrer prøver på scenen og ikke blot i en prøvesal.
Gladsaxe Teater bakser i øvrigt selv med sin stagnerende repertoirepolitik. Teatret planlægger en 20 mio. kr. stor udvidelse af teatret til næste september, der både kommer til at rumme en workshopscene for eksperimenterende musikdramatik, en modernisering af teatrets foyer og et nyt sceneværksted.
Men dette ændrer ikke ved teatrets profil af musikdramatisk scene - det styrker den snarere.
Om publikumssucces'erne så også er aktuelle eller væsentlige forestillinger - det er åbenbart en anden sag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her