Læsetid: 3 min.

Revolution på nettet

16. september 1997

Internettet kan blive et redskab for alternative samfundskritiske grupper, mener sociologer

Tidsskrift
Det er ikke mange måneder siden, at den britiske journalist og konservative medlem af Overhuset Lord William Rees-Mogg proklamerede, at velfærdsstaten ville uddø omkring år 2010.
Med internettet og alle de andre fænomener i informationssamfundet ville det blive muligt for borgerne at undgå at betale skat ved at have konti i cyperspace. Hermed ville grundlaget for staten dø bort.
Tanken om statens bortdøen ville ikke - som Karl Marx havde forudset - markere enden på kapitalismen, tværtimod ville informationssamfundet blive et libertansk paradis.
Nu cirka et halvt år senere har en international gruppe sociologer - med mere eller mindre løs tilknytning til venstrefløjen - taget udfordringen op, og skitseret det - som de ser - som de mulige og sandsynlige konsekvenser af internet-revolutionen. Deres konklusioner er samlet i et særnummer af det sociologiske tidsskrift City.
De alternative på nettet
Særnummeret er især opbygget omkring Berkeley professoren og sociologen Manuel Castells teorier om informationssamfundet.
Castells medgiver i sit indlæg, at informationssamfundet og den revolution, som internettet er ved at skabe, kan resultere i "en uhæmmet kapitalisme, med større uligheder, polarisering og social udstødelse".
Castells mener dog - på baggrund af amerikanske erfaringer - at kunne påvise, at internetkulturen ofte kan have den modsatte effekt, ikke mindst da den kan styrke sociale bevægelser, som kan bidrage til at ændre samfundets grundopfattelser. Gennem internettet kan sociale grupper erfaringsmæssigt skabe en kultur og udbrede opfattelser, som tidligere kun eksisterede i byerne.
Denne tendens anser Castells ikke mindst for værende sandsynligt, da det primært er alternative og samfundskritiske grupper, der har udnyttet internettet som medie.
Denne opfattelse bliver delt af sociologen Herbie Giradets case-studie af FN's overvejelser om byernes rolle i informationssamfundet.
Giradet kritiserer den opfattelse, at man traditionelt kun har set de moderne storbyer, som New York, Hong Kong, London og Frankfurt, som kapitalmetropoler, hvorfra pengestrømmene styres via avancerede computersystemer.
Giradets kan påvise, at denne tendens ikke primært er en konsekvens af internettet, idet banker og finansieringsinstitutioner allerede har opereret i cyperspace. Hvad væksten i internettet har betydet er at finansieringsinstitutionerne ikke længere er alene; de må dele cyperspace med radikale grupper, som tilpasser sig disse opfattelser.
Giradet kan således påvise, at tendensen i New York - der har verdens højeste andel af internet opkoplinger - er gået i retning af, at finansieringsinstitutionerne har mistet deres traditionelle indflydelse.
Miljø
Der er næppe noget område hvor der er større behov for offentlig regulering end miljøområdet. Udsigten til at staten bryder sammen - som følge af at det bliver umuligt at opkræve skatter - er derfor ikke kun et tragisk scenarie fra en social synsvinkel; udsigten til statens bortgang er gruopvækkende fordi den kan betyde at miljøforureningen ikke kan kontrolleres fra centralt hold.
Det er dette problem, der bliver taget op til behandling af geografen Sophie Watson og sociologen Adrian Atkinson, som begge ekstrapolerer Manuel Castells overvejelser over de "revolutionære potentialer", som ligger i internettet.
Sophie Watson foretager samtidig en grundig sociologisk-økonomisk undersøgelse af de reelle muligheder for at staten vil dø bort under informationssamfundet. Hendes konklusion er, at staten ofte har stået overfor vanskelige problemer i forbindelse med skatteunddragelse, men at staten altid har formået at tilpasse sig, og dermed fastholde sin magt.
Denne konklusion betyder ikke kun, at mulighederne for miljømæssig regulering fortsat vil være til stede, men - hvad der er mere opsigtsvækkende - at kravet for yderligere regulering sandsynligvis vil vokse, da internettets brugere primært vil være veluddannede borgere med såkaldte post-materialistiske værdier.
Den konklusion, som sociologerne når frem til i dette temanummer af City, peger således i en anden retning end den, som blev udstukket af William Rees-Mogg.
Det er næsten tankevækkende at et af temanummerets sidste indlæg er en anmeldelse af en bog med titlen The End of Capitalism.

*Information, Identity, and the City, s. 192, Årsabonnement 32.50 pund. Eksempler kan bestilles hos City, 127 Botley Road, Oxford OX2 OHD, England

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu