Læsetid: 6 min.

De røde vælger også den hvide skole

18. september 1997

I en ny brochure giver Blågårdskolen den 'faktuelle oplysning', at kun en tredjedel
af eleverne er tosprogede. Indre Nørrebros tre andre folkeskoler skilter ikke med de høje indvandrerprocenter

BLÅGÅRDS PLADS
De to skoler ligger lige over for hinanden på hver sin side af Hans Tavsens Gade på Indre Nørrebro i København. Men man fornemmer, at andet end 20 meter asfalt skiller Hellig Kors Skole og Blågårdskolen.
For eksempel når man læser Bydelsrådets farvestrålende informationsbrochure "Folkeskolen er din og dit barns skole", der uddeles til alle forældre til fem- og seksårige børn på Indre Nørrebro.
Hvor Hellig Kors Skole reklamerer med, at "det skal være sjovt at gå i skole", fremhæver Blågårdskolen "at en tredjedel af vores elever er tosprogede" samt skolens mange "arrangementer med rod i dansk kultur og tradition".
En tredjedel lyder umiddelbart - hvis man bor i Gentofte eller Ringkøbing - som rigtig mange. Men Blågårdskolens 30 procent tosprogede elever skal ses i forhold til de 58 procent på Hellig Kors Skole, de 68 procent på Sjællandsgades Skole og de 72 på Stevnsgades Skole. Ingen af de tre sidstnævnte Indre Nørrebro-skoler skilter i præsentationsbrochuren med de indvandrerprocenter, som er blevet en vigtig konkurrenceparameter i mange storby- og forstadsskoler.
En udfordring
Anni Christensen, mor til en dreng i første klasse på Hellig Kors Skole, synes ikke, at procenttallet er noget, man skal sælge sig selv på:
"Hellig Kors Skole gør det til en udfordring at arbejde med mange kulturer. Det tiltaler mig, for sådan ser verden ud på Indre Nørrebro," siger hun.
"Og mange af de såkaldt tosprogede børn er tredjegenerationsindvandrere, hvis forældre taler udmærket dansk. Derfor er det svært at bruge de der procenter til andet end at skræmme folk væk med," siger hun.
Anni Christensen har også en politisk indfaldsvinkel til skolepolitikken på Indre Nørrebro. Hun er SF-politiker, formand for bydelsrådets børne- og ungeudvalg og medinitiativtager til bydelsrådets kampagne for at få forældrene til at vælge de lokale folkeskoler. Kampagnen består ikke bare af reklamebrochuren med den glade sorte og den glade hvide pige - der er fælles om en alderskarakteristisk mangel på fortænder i overmunden - på forsiden. Når bydelsadministrationen i november får overblik over, hvor mange forældre der har valgt de lokale folkeskoler - for øjeblikket er tallet så lavt som 41 procent - vil de forældre, der har valgt Indre Nørrebros folkeskoler fra, blive opsøgt af en lærer og om nødvendigt en tolk.
Vi har et godt tilbud
"Så siger de til forældrene: 'Vi har et godt tilbud. Kunne du tænke dig at snakke med os om det?'," forklarer Anni Christensen.
- Hvad siger forældrene til, at det offentlige kommer for at erobre deres børn?
"Det ved vi ikke. Men man har gjort det i Albertslund med rimelig godt resultat. Vi er interesserede i, at forældrene bevidst vælger fra eller til. Det koster os en hel del at have bydelens børn i privatskoler eller i folkeskoler i andre bydele. Vi vil have kunderne hjem i butikken," siger udvalgsformanden.
Også Allan J. Christensen fra det parti, der har markeret sig som bydelsrådets klareste opposition, Socialdemokratiet, "har det lidt blandet" med Blågårdskolens fremhævelse af antallet af tosprogede elever:
"Men jeg må respektere skolens og skolebestyrelsens valg af, hvad de skriver i brochuren," siger han.
Han sidder også i bydelsrådets børne- og ungeudvalg - dog uden selv at have skolesøgende børn. På spørgsmålet om, hvorvidt han ville anbringe sine egne børn i en folkeskole på Indre Nørrebro, svarer han.
"Jeg er faktisk i tvivl. Men jeg vil gerne være med til at udvikle skolerne, så jeg ikke længere har grund til at være i tvivl," siger han. Han mener, at for få tosprogede taler dansk ved skolestarten, og efterlyser en skarpere profilering af den enkelte folkeskole.
Faktuel oplysning
Hakon Havgaard - skoleinspektør på det, der går for at være bydelens 'hvide' skole, Blågårdskolen - fremhæver, at brochurens ord om, at en tredjedel af skolens elever er tosprogede, er "en faktuel oplysning":
"Vi har ikke nogen forklaring på, hvorfor vi er havnet på den procent, og hvorfor den ikke har flyttet sig," siger Hakon Havgaard.
- Jeres "arrangementer med rod i dansk kultur og tradition" lugter også lidt af, at I fremhæver det danske?
"Det er en dansk skole. Er der noget forkert i det?" siger Hakon Havgaard, der understreger, at forældre ikke skal vælge Blågårdskolen, fordi der er "færre sorthårede".
Traditionelt har Blågård-skolen efter de massive saneringer i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne været søgt af "den lidt røde del af Nørrebro", som Hakon Havgaard siger - forældre med rødder i bydelens daværende stærke DKP-miljø.
Anderledes på Hellig Kors Skole, der historisk har været socialdemokratisk. Her fremhæver skoleinspektør John Paulisen, at skolen lægger vægt på at "behandle skolens forældre med respekt". Det indebærer, at kødet i hjemkundskabstimerne er halal-slagtet, at undervisningen i kristendomskundskab tidligt giver et udblik til andre religioner, og at muslimske, buddhistiske eller hinduistiske højtider ikke forbigås i tavshed i skolen.
"Selvfølgelig fejrer vi jul her. Men vi markerer også ramadanen," siger skoleinspektøren, der har ledet skolen i 21 år, men går af som 60-årig netop i dag, torsdag.
De svømmer
Til gengæld lykkes det i langt de fleste tilfælde også at få de tosprogede elever med på lejrskoler, i svømmehallen og ind under bruseren efter gymnastiktimerne. Muslimske piger svømmer i badedragter, der når til ankler og håndled. Men de svømmer.
"Meget af det her afhænger af, at man har tillid til hinanden. Vi laver en kontrakt med forældrene, og hvis tilliden skal bevares, må kontrakterne overholdes," siger John Paulisen. Inspektøren på Hellig Kors Skole erklærer sig "helt uinteresseret" i procenttallet for tosprogede børn. Og på spørgsmålet om, hvorvidt det ville være et problem, hvis det steg til 90, svarer han:
"Næh. Så kunne vi med endnu større ret kalde os en international skole."
John Paulisen mener ikke, at en høj andel af tosprogede elever sænker det faglige niveau. I hvert fald ikke, hvis man kigger på niveauet hos de elever, der forlader skolen:
"Selv om det måske er hovmodigt, vil jeg lige nævne, at vores afgangselever ligger over landsgennemsnittet, når man ser på, hvor mange der søger til de gymnasiale uddannelser," konstaterer han og fortæller om udefrakommende censorer, der er positivt overraskede over det høje niveau i skolens 9. og 10. klasser.
Ambitioner
Men det høje niveau hænger også sammen med forældrenes ambitioner på børnenes vegne, mener John Paulisen. Mange indvandrerforældre har problemer med at få arbejde og er meget bevidste om betydningen af en ordentlig skoleuddannelse:
"Når ambitionerne bliver for høje, slår vi bremsen i. For: Det skal være sjovt at gå i skole," siger John Paulisen og citerer Hellig Kors Skoles motto fra den nye reklamebrochure.
De to skolekulturer på hver sin side af Hans Tavsens Gade får muligvis ikke lov til at forblive adskilte. Ved John Paulisens afgang er hans viceinspektør konstitueret i chefstillingen, mens bydelsrådet og skolebestyrelserne diskuterer en sammenlægning:
"Vi har ikke lagt os fast på nogen model. Men en ide kunne være, at Blågårdskolen havde 1.-7. klasse, og man gjorde Hellig Kors Skole til en overbygningsskole. Det ville give tryggere rammer omkring skolestarten og bedre tilbud til de store børn," siger udvalgsformand Anni Christensen.
Hendes parti, SF, går ind for en sammenlægning af de to skoler, og hun regner med, at bydelsrådets flertal vil støtte tanken. Så inden længe er det måske slut med, at de røde på Nørrebro kan vælge den hvide skole frem for den sorte.

Tidligere artikler i serien om Blågårds Plads stod i Information 26., 27., 28. og 29. august og 2., 3., 9., 13., 16. og 17. september. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu