Læsetid: 3 min.

RUC-lektor: Undervisning vigtigere end demokrati

12. september 1997

De studerende bruger ikke lærerne på universitetet godt nok. Giv lærerne rum til at undervise i det, de er gode til, siger RUC-lektor

Drop ideen om det glade demokrati, hvor alle har indflydelse på alt. Brug i stedet kræfterne på at få en bedre undervisning.
Sådan lyder kort fortalt det provokerende budskab til de studerende på det røde studentermiljøs gamle højborg, RUC, fra lektor Eva Sørensen, der underviser på forvaltningsuddannelsen samme sted. Hun holdt i går et oplæg om demokrati og uddannelse på en alternativ jubilæumskonference i anledning af RUC's 25 års fødselsdag.
Eva Sørensen forsker i demokrati og uddannelse, både teoretisk og praktisk. Hun mener, at der er i øjeblikket er krise i de almindelige ideer om sammenhængen mellem demokrati og uddannelse:
Der er blandt andet ingen mening i at holde fast i den glade myte om, at uddannelsesinstitutionerne kan styres demokratisk.
Alligevel har uddannelserne stor betydning for demokratiet. I skolen og på universiteterne skal elever og studerende trænes i demokratiets formelle og uformelle spilleregler. Derfor skal de have reel indflydelse. Men kun på afgrænsede områder.
"Det er bedre at kalde en spade for en spade end at holde liv i nogle myter. Lægfolk og eksperter har forstand på forskellige ting. Derfor er det godt, at de studerende deltager i demokratiet. Men det er ikke ensbetydende med, at alle skal have samme indflydelse," siger Eva Sørensen.
De provokerende ord havde de studerende selv inviteret til. Den alternative konference, Octopus, er arrangeret af studerende og varer tre dage. Det er et protestarrangement, fordi den officielle jublilæumskonference i næste uge er for dyr og har plads til alt for få studerende, siger de studerende i deres invitation til Octopus.
Studerende danner myter
Eva Sørensen talte om demokrati og uddannelse. Hun mener, at de studerende i de styrende organer har dannet nogle myter om lærerne, som betyder, at de ikke bruger den viden, eksperterne på universitetet har:
"Eksperter har ikke svarene. Men de har ofte et velbegrundet bud, simpelthen fordi de har beskæftiget sig med problemerne i mange flere år end de studerende. De studerende i de styrende organer skal anerkende, at forskere er eksperter på deres felt - og bruge dem som lærere og forskere," sagde hun og fortsatte:
"Hvor kan jeg fortælle om min forskning? Jeg kan gå ud i byen, for her på RUC mener de studerende i de styrende organer, at det kun er de studerendes projektideer, som skal bestemme undervisningen. Der skulle hellere være tale om en vekselvirkning mellem det, eksperterne brænder for at fortælle noget om, og så de studerendes egne valg."
Hold fast i kvaliteten
Eva Sørensen underviser dog i sin forskning, fordi hun aftaler med studerende, at de foreslår det som et emne.
Hun mener, at de studerende til gengæld skal stå fast, når det handler om kvaliteten i undervisningen. For her har de en viden, som eksperterne ikke har: De ved, hvordan undervisningen virker.
"I skulle insistere på, at der ikke bliver ansat lærere, som ikke har uddannelse i at undervise. For uddannelsen er jeres område. Hvad hjælper det, at jeg har ret i det, jeg siger, hvis ingen bliver klogere, fordi min undervisning ikke virker," spurgte Eva Sørensen.
En af de studerende, Jeppe Trolle, gjorde opmærksom på, at lærerne både er forskere og undervisere. Derfor betyder indflydelse på undervisningen også indflydelse på for eksempel ansættelse af forskere, et område, hvor de studerende ikke har indflydelse i dag.
Lidt klatforskning
De RUC-studerende havde i det hele taget valgt at provokere sig selv. For de havde også inviteret den danske skoledebats enfant terrible, direktør for Dansk Teknologisk Institut, Niels Christian Nielsen, som sammen med sin datter i fjor udgav bogen med den ironiske titel: Verdens bedste uddannelsessystem.
Han startede dagen med at oplyse de studerende om, at deres uddannelse var for dårlig:
"Hvor findes det professionelle uddannelsesmiljø i den danske universitetsverden. Hvor stiller man uge for uge sig selv spørgsmålet: Hvad har vi gjort godt, hvor har vi gjort fejl? Hvad kan vi gøre bedre i fremtiden? Hvor leder man i udlandet efter, hvor de er bedst til at uddanne inden for ens område," lød hans spørgsmål og han gav selv svaret:
"Det gør man slet ikke. Man tager ikke sin rolle som uddannelsesinstitution alvorligt. Man laver lidt klatforskning. Og så regner man med, at så bliver de studerende dygtige," sagde Niels Chr. Nielsen, som mener, at kvaliteten af uddannelserne skal hæves betydeligt, hvis Danmark skal klare sig i fremtidens globale konkurrence. Hvis de studerende i dag ender med at være dygtige, er det nærmest på trods af og ikke i kraft af deres universitetsuddannelse," sagde direktøren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her