Læsetid: 3 min.

Salgskulturel oplevelsesforskning

24. september 1997

Ebbe Lundgaard: Øget forskerindsats skal dæmme op for fordummelsen
i kulturlivet

LANGT UDE
Kampen mod fordummelsen - ikke mindst i medierne - er en af de vigtigste, forestående kulturpolitiske opgaver. Det sagde kulturminister Ebbe Lundgaard, da han tirsdag eftermiddag holdt lukketale for todages-konferencen "Kulturpolitiske succeskriterier og evalueringsmetoder" på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen.
"Jeg påstår ikke, at det sker, men somme tider kan man have fornemmelsen af, at der på kulturområdet lovgives uden et solidt vidensgrundlag. Derfor vil jeg gerne være med til at fremme den kulturpolitiske forskning, hvad enten det skal ske i form af oprettelsen af professorater, netværksarbejde eller et institut under forskningministeriet."
Peter Duelund, forskningslektor ved Nordisk Kultur Institut, som i samarbejde med Kulturministeriet, Nordisk Kulturfond samt de nationale kulturdepartementer i Norge, Sverige og Finland havde arrangeret konferencen, gik til mikrofonen efter kulturministeren og sagde: "Det er er glædeligt at høre kulturministeren tale om at bedre forskningen og dermed højne vidensgrundlaget under de kulturpolitiske beslutninger."
Når kulturministerens ord glædede Duelund, skyldes det at forskningslektoren frygter - som det hedder i oplægget til konferencen - at "Kulturpolitisk forskning i Danmark er ved at sakke agterud. I Norden og Europa gøres der en betydelig større indsats for at fremme forskning, der kan belyse samspillet mellem æstetik, kultur og politik i de moderne samfund."
"I Norge har staten afsat 15 mio. kr. i de kommende tre år til udvikling af kulturpolitisk forskning på baggrund af flere års vellykket udviklingsarbejde på tværs af af fagdiscipliner og forskningsinstitutioner. Der er oprettet grundvidenskabelige forskningscentre ved universiteter og højere læreanstalter i Sverige, Norge og Finland. De fleste kulturministerier i Europa har i flere år haft selvstændige forskningsenheder til at varetage de mere anvendelsesorienterede opgaver."
Duelund fortsætter: "Men i Danmark er disse muligheder stort set fraværende. Den sporadiske forskning gennemføres af få enkeltpersoner på tidsbegrænsede projektmidler af kort varighed. Der findes ingen steder, hvor offentligheden løbende kan søge litteratur, information og andre kilder om de kulturpolitiske forhold."
Konferencen rejste spørgsmålene:
nHvorledes kan de forskellige fagområder være med til at udvikle kulturpolitisk forskning som forskningsdisciplin?
nHvilke teorier er relevante?
nHvilke metoder er tilgængelige?
nHvilke økonomiske og institutionelle forskningsrammer er ønskelige?
Konferencen rejste ikke spørgsmålene:
nHvordan skaber vi professorater og faste jobs til den næste generation af kulturteoretikere?
nHvordan lirker man kulturmidler fra kunstens lommer over i akademikernes?
nHvorfor hedder det ikke professor Duelund?
Relevante svar blev søgt givet af blandt andre lektor ved center for tværæstetiske studier ved Århus Universitet Henrik Kaare Nielsen, der talte om "Teoretiske reflektioner om forskning i æstetik, kultur og politik"; professor ved Centre de Sociologie des Arts/Ecole des Hautes Etudes et Sciences Sociales Pierre-Michel Menger der holdt oplæg om "Metodologiske udfordringer i kulturpolitisk forskning", samt Marit Bakke, professor ved Institutt for Medievitenskab ved Universitetet i Bergen, der talte om "Kulturpolitisk forskning i et velfærdsteoretisk perspektiv".
Anita Kangas, professor ved Jyväskylâ Universitet foredrog om "Kulturpolitisk forskning mellem modernitet og postmoderne kulturteori" og Niels Kayser Nielsen, lektor ved Center for Kulturstudier ved Odense Universitet talte om "Humanistisk kultur- og bevidsthedsanalyse, muligheder og begrænsninger som kulturpolitisk forskningsmetode".
Mandag aften var kulturministeriet vært ved en middag på Nationalmuseet.
Frugtbart kaos
Tirsdag bød på workshops med temaer som: "Kan antropologisk kulturforskning medreflektere den politiske dimension?" og "Pierre Bourdieu's teori og metode som kulturpolitisk metodologi".
Afslutningsvis konkluderede Peter Duelund, at konferencen havde affødt det frugtbare kaos, der kunne føre den kulturpolitiske forskning op på et højere niveau af kaos. Forinden havde Christian Hjort Andersen, professor ved Økonomisk institut ved Kø-benhavns Universitet, opfordret til en mere praktisk indfaldsvinkel til den kulturpolitiske forskning:
"Det er en vanskelig sag at definere kulturpolitik," sagde Hjort Andersen, "det er sikkert meget interessant at diskutere Habermases syn på kulturen i forhold til Bourdieu, men det er nok ikke særlig smart at sælge det som oplæg til praktisk politik. Jeg repræsenterer den mere hårdkogte del af samfundsvidenskaben, nemlig økonomien. Hvis man skal sælge ideen om kulturpolitisk forskning, så tror jeg, at det er nødvendigt - ikke kun at den er interessant for forskerne - men også at den vil blive oplevet som interessant for politikerne".
Ebbe Lundgaard oplevede ikke konferencen som mere interessant, end at han forlod den midt under Hjort Andersens "salgskultur for oplevelsesforskere".
Det fremgik ikke, om pengene til kulturministerens forstærkede indsats mod fordummelsen skal tages fra kunsten, eller om de skal hentes fra andre grene af kulturindustrien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu