Et overraskende stort flertal på SFU's landsmøde afviste Amsterdamtraktaten
Næsten to trediedele af de delegerede, på SFU's ekstraordinære landsmøde i Odense denne weekend, stemte nej tak til Amsterdamtraktaten.
Både ja- og nejsigere, som Information har talt med, understreger, at debatten forud for afstemningen var både afdæmpet og sagligt.
Men ja-sigerne er selvfølgelig skuffede:
"Det er gået ad helvede til", er Ulrik Pram Gad, medlem af SFU's forretningsudvalg, helt umiddelbare kommentar på spørgsmålet, om hvordan landsmødet forløb.
"Men debatten koncentrerede sig om konkrete spørgsmål - og vi var langt hen af vejen enige om, at uenigheden først og fremmest handler om, at vi vurderer traktaten forskelligt i forhold til udvidelsen mod øst, Schengen-aftalen og miljøområdet", siger han.
Jacob Svarre, medlem af SFU's formandsskab, er på det vindende hold:
"Traktaten går ikke langt nok i forhold til de udfordringer Europa står over for - primært i forhold til optaghelsen af de østeuropæiske lande", forklarer han sit nej.
Ulrik Pram er uenig:
"Det bedste vi kan håbe på, i fald folkeafstemingen resulterer i et nej, er, at optagelsen af Østeuropæiske lande bare bliver forsinket. Men vi frygter, at et nej vil være med til at udløse nationonalistiske steminger i Sydeuropæiske lande, så hele projektet bliver langvarigt udskudt", siger Ulrik Pram Gad.
Miljøgarantien
Flertallet af SFU'ere mener, at miljøgarantien er blevet svækket i Amsterdam-traktaten:
"I traktaten står godt nok, at de forskellige direktiver skal miljø-vurderes. Men tænk blot på miljøvurderingen af det seneste forslag til finanslov - det er der ikke kommet noget som helst brugbart ud af", siger Jacob Svarre.
I modsætning hertil mener Ulrik Pram Gad, at traktaten indeholder "konkrete forbedringer": "Desuden får EU-parlementet får lige så meget indflydelse på de direktiver, der skal vedtages under miljøafsnittet, som det hidtil har haft på indre-markeds-direktiverne", siger han.
Hvor Jacob Svarre mener, at det danske retslige forbehold bliver udhulet af Schengen-aftalen, stemte Ulrik Pram Gad ja til at anbefale traktaten, fordi " det er den løsning man realistisk politisk set", kunne nå frem til på Schengen-problematikken:
"Det er så op til et indenrigspolitisk slagsmål at sørge for, at der er et flertal i Folketinget, der vil respektere den aftale. Man kan ikke påstå, at der sker nogen formelt med det danske forbehold", siger han.
