Læsetid: 4 min.

Den sidste tango

8. september 1997

Festugen er forbi. Men mon ikke tango-kurserne vil stortrives i Århus denne vinter?

FESTUGE
Så er Århus Festuge slut - den latinamerikanske eksotisme kan nu igen fordampe fra byen og lade det danske efterår tage over. Som byfest betragtet er Festugen blevet rost, men selvfølgelig også kritiseret - mest måske for sin manglende udsmykning af byen og de mange gader uden fest. Men næppe alle kan være tilfredse ved sådan et kæmpearrangement.
Til gengæld er der al mulig grund til at rose programmet for teater og dans - forestillingerne har været udvalgt med overbevisende sans for både niveau, stilistisk spændvidde og kunstnerisk originalitet. Eneste letvægter har været den kulørte åbningsforestilling med Den Mexicanske Nationalballet, der var yderst passende som diplomatisk uskadelighed, men som kunstnerisk set ikke rykkede noget som helst; alligevel blev forestillingen interessant rent trinmæssigt, fordi den introducerede så mange forskellige danse.
Engleærme
Den sceniske afslutning på festugen bød da også på to spektakulære forestillinger - Englens Sygdom med den columbianske danser Alvaro Restrepo og Perfumes de TANGO med de argentinske mestre Tango por Dos.
Englens Sygdom var først og fremmest en meget smuk danseforestilling. En forestilling, der næsten blev så billedlig, at tiden gik i stå - et billede med store konkylier lagt i rækker på gulvet og et stort stykke stof, der hang ned fra loftet som et imødekommende engleærme. Og skønheden var også rent kropslig: Alvaro Restrepos skikkelse var vitterlig englesmuk, da han langsomt kom til syne indefra det skinnende stof, og da han begyndte at dreje rundt sammen med stoffet i lysende cirkler, mens han tordnede løs på stoffet med underlige 'knoglestokke' som en tavs trussel mod døden. En lille, kejtet dreng optrådte også i forestillingen - som hans søn eller bror eller bare ham selv som barn. Og i følge programmet er forestillingen netop tilegnet Restrepos lillebror, der er autistisk. Måske var det denne association, der spontant fik mange i Ridehuset til at rejse sig op i begejstring efter forestillingen - måske var det blot æstetikken i sig selv.
Dramaturgisk blev forestillingen imidlertid unødigt svækket af mange gentagelser og uklare, symbolske tegn. Alligevel vil det være svært at glemme Restrepos påklædningsscene, der var en sand skønhedsaskese: Nøgen trådte han ud fra stoffet og nærmest gled ind i en hvid skjorte, der havde ligget på gulvet som en bededug - med samme renfærdige og dog drivende sensuelle bevægelser som han senere fjernede et hvidt klæde fra en stol. Offer eller engel, død eller livbringer - det var himmelsk smukt, dette her.
Tv-show
Perfumes de TANGO bragte tilskuerne ned på jorden - og næsten med ind i de tilrøgede saloner i Buenos Aires. I et forrygende åbningsnummer med titlen 'Ben duel' præsenterede Milena Plebs og Miguel Angel Zotto den mest raffinerede form for tango - tindrende kølig og overlegen og dog hedere end hed. Hun er smuk og med former som en sand diva, og han har denne her maskuline udstråling, hvor hvert hoveddrej oser uhæmmet virilt. Og sammen danser de så elegant og lynhurtigt, at blikket knap kan følge deres indviklede bagudspark ind mellem hinandens ben. Hendes fødder hviler tilsyneladende aldrig på de høje hæle - hele tiden er hun svævende parat til at følge ham.
At opleve dette par i en virkelig salon i Argentina må være en drøm. At opleve dem i en forkromet og tæppebelagt koncertsal som Musikhuset i Århus er snarere som at overvære en tv-transmission: De danser og danser nede på den fjerne scene, men dansen bliver aldrig til andet end udvendigt show og numre, der fyres af med hyperprofessionel profession. Ånden bagved, lidenskaben og smerten og tvivlen og drilskheden, den bliver liggende i kulissen. Og det gør ingen forskel, at hoveddanserparret suppleres med tre andre næsten lige så fantastiske teknikerpar.
Gade-jalousi
Faktisk formår orkestret at forære sit publikum mere af den argentinske sjæl, ikke mindst når pianisten Jorge Rutman slipper sine uanstrengte anslag løs, og når Daniel Binelli flår og trykker i bandoneón'en, så hans knæ nedenunder næsten bliver søsyge. Her hvirvler melodiguldklumper fra Gardel og Piazolla og alle de andre.
Tilskuerne i Musikhuset var vilde fra første nummer. De hujede og klappede og kunne ikke få nok. Det var imidlertid først i tredje ekstranummer, at orkestret overgav sig og spillede Gades 'Tango Jalousie'. Men her skete det mærkelige, at den for os så kendte og elskede melodi pludselig kom til at lyde tamt og skrigende i hænderne på dette rigtige tangoorkester. Alle musikere sad med øjnene fastklistret til noderne, og dén udsøgte, virtuose balance mellem instrumenterne, der ellers havde præget hele aftenen, var med ét forsvundet. Men dermed fik Tango por Dos også et uimodståeligt og tiltrængt skær af virkelighed og menneskelighed - og forunderlig tilnærmelighed.
Da tilskuerne bagefter strømmede ud fra Musikhuset, standsede flere op for at prøve tango-trinene af. Så mon ikke tangokurserne vil stortrives i Århus denne vinter? Det vil jo ikke være den dårligste effekt af årets festuge.

*Le Enfermedad del Angel - Englens Sygdom. Koreografi og scenografi: Alvaro Restrepo. Musik: Pärt, Bach, Ossa og Barber. Lys: Sérgio Pessanha. Athanor Danza fra Columbia i Ridehuset, torsdag.
Perfumes de TANGO. Koreografi: Miguel Angel Zotto og Milena Plebs. Orkesterleder: Daniel Binelli. Lys: Colettte Barni. Tango por Dos fra Argentina i Musikhuset, fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu