Læsetid: 3 min.

En skøn dag i Harlem

29. september 1997

Da 57 berømte jazzmusikere mødtes på en gade i Harlem i 1958, det fotografi der kom ud af det, den film der blev lavet over fotografiet 36 år senere - og en efterskrift

Forleden faldt jeg ind hos O's American Breakfast & Barbecue, en vist nok relativt ny café på Øster Farimagsgade 27. Interiøret domineres af fire fotostater, som straks fanger en jazzelskers interesse. To af dem er portrætter, et af Coleman Hawkins af Jan Persson, et af Billie Holiday, som jeg troede var af Skippy Adelman (i bogen Jazzways), men dér huskede jeg nu fejl.
Man er selvfølgelig i godt selskab med Bean og Lady, men jeg blev alligevel mere optaget af de to andre billeder, som jeg godt kendte i forvejen, men ikke havde ventet at se i en restaurant på Øster Farimagsgade.
Det ene stammer fra San Francisco i 1921 og viser King Olivers daværende Creole Jazz Band, som foregiver at spille på gaden. Det er et år før Armstrong dukkede op, men Johnny Dodds, Honore Dutrey og Lil Hardin er godt nok med dér på fortovet; Ed Garland og Minor Hall trakterer bas og trommer, og desuden ses den ellers ukendte violinist Jimmy Palao og tenorsaxofonisten David Jones, som i 1929 indspillede fire sider med Jones and Collins Hot Eight i New Orleans.
Og så var der endelig Art Kanes berømte fotografi af 57 kendte jazzmusikere samlede foran et brownstone-hus i Harlem i 1958. Det fik mig til at stryge hjem og genopfriske videoen med den film som Jean Bach i 1994 lavede over Art Kanes billede, og som blev Oscar-nomineret. Samtidig fandt jeg den fine artikel frem, som Jack Lind skrev i jazz specials nummer for juni/juli 1996 under overskriften "En nostalgisk genforening i Harlem."

Jean Bach og filmen
Der var næppe blevet en film, i hvert fald ikke en så usædvanlig film, ud af Jean Bachs projekt, hvis det ikke var lykkedes hende at støve de fotografier og den smalfilm op, som bassisten Milt Hinton og hans kone Mona optog den august-formiddag i 1958. Men hendes interviews med en række af de overlevende 36 år senere og deres beskrivelser af den usædvanlige dag i Harlem er i sig selv fascinerende, og de fører videre til erindringer om en mængde af de musikere der er med på Kanes billede.
Disse erindringer illustreres af en række musikalske indklip fra film- og tv-programmer, så man både ser og hører de musikere der tales om. Mange af disse eksempler er hentet fra tv-programmet Sound of Jazz, men mange sjældnere kilder er også benyttet.
Dertil kommer så Milt og Mona Hiltons stills og smalfilm, der får Art Kanes billede til at blive levende, så man oplever forberedelserne på gaden, det livlige samvær mellem musikerne, af hvem mange ikke havde set hinanden i adskillige år, et leben som gjorde det næsten umuligt for Kane og hans assistent at få dem stillet op, så billedet kunne tages. Tilmed var Kane kun amatørfotograf og hans hjælper knap nok det.

Jack Linds scoop
Efter at billedet, mirabile dictu, er i kassen, opløses gruppen, og musikerne spredes, muntert samtalende, ned ad 126. gade. Vi har mødt et bredt udsnit af kendte og mindre kendte jazznavne, fra den 71-årige ragtime-pianist Luckey Roberts til den 27-årige Sonny Rollins, kun tre kvinder (Mary Lou Williams, Maxine Sullivan og Marian McPartland - ingen Billie Holiday, desværre). Louis Armstrong og Duke Ellington savnes, men Count Basie sidder på fortovskanten, for enden af 12 lokale småknægte. Thelonious Monk står i betryggende nærhed af Mary Lou Williams, og Dizzy Gillespie får Roy Eldridge til grinende at vende sig væk fra kameraet. Osv. osv.
For to år siden besluttede Life Magazine at samle de overlevende fra 1958 til en optagelse på åstedet. Det viste sig at der kun var 13 tilbage, og af dem stillede de 11 op på 126. gade i oktober 1995. Jack Lind var tilfældigvis i New York, kom til stede og overværede sammenkomsten, som han også tog billeder af (Art Kane havde samme år begået selvmord).
Linds fotografier af den nu stærkt indskrumpede og ældede flok illustrerer artiklen i jazz special og gør den yderligere værd at kigge på. Jean Bachs film, A Great Day In Harlem, kan fås på (amerikansk) abc Video 41110. Den er en kostelig oplevelse, og man kan kun håbe på at en af vore hjemlige tv-kanaler tager sig sammen til at programsætte den. Den måtte f.eks. lige være noget for DR2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu