Læsetid: 2 min.

Skolen kan ikke redde alle

3. september 1997

Regeringens opskrift på større lighed og inddragelse af samfundets dårligst stillede, duer ikke, siger professor
Erik Jørgen Hansen fra Socialforsknings-instituttet

Uddannelse alene gør det ikke. Det kræver fuld beskæftigelse og en omfattende indkomstudligning, hvis samfundets dårligst stillede skal ind i varmen igen.
Det skriver Erik Jørgen Hansen, der er forskningsleder på Socialforskningsinstituttet og professor ved Danmarks Lærerhøjskole, i dagens avis og går dermed stik imod regeringens grundlæggende filosofi.
Regeringens kongstanke er, at uddannelse er vejen til større lighed og inddragelse af samfundets udstødte.
Men dén opskrift duer ifølge Erik Jørgen Hansen ikke.
Alle undersøgelser af arbejderklassens muligheder for at udnytte uddannelsessystemet viser i hvert fald det stik modsatte.
"Vi må sætte spørgsmålstegn ved 90'ernes voldsomme tro på, at mere uddannelse til alle vil løse væsentlige samfundsproblemer af både socialpolitisk og arbejdsmarkedspolitisk art," skriver han.
Det er nemlig ikke uddannelsen i sig selv, der giver social sikkerhed, påpeger Erik Jørgen Hansen:
"Den nærliggende konklusion er tværtimod, at sammenhængen er den omvendte", siger han. "Nemlig at kun gennem fuld beskæftigelse og indkomstudligning med den heraf følgende øgede tryghed - også blandt de hidtil uddannelsesfremmede befolkningsgrupper - vil vi kunne få en mere ligelig fordeling af de uddannelsesgoder, som anses for samfundets vigtigste råstof."
Udviklingen gået i stå
Erik Jørgen Hansens synspunkt bygger bla. på undersøgelser, der viser, at arbejderbørns chancer for videregående uddannelse blev forbedret stærkt i årene 1930'erne til 1970'erne, men at udviklingen derefter gik i stå.
Ifølge Erik Jørgen Hansen er den mest sandsynlig forklaring på dét fænomen, to ting.
For det første blev levestandarden for arbejderklassen stærkt forbedret i årene 1930-70.
Og for det andet faldt børnetallet per familie i samme periode voldsomt.
"Denne udvikling fjernede arbejderfamiliernes behov for supplerende arbejdsindkomster fra deres børn i de tidlige ungdomsår", siger han.
"Og dermed blev sluserne åbnet for en realisering af de ønsker for videregående uddannelse, som har ligget latent hos en stor del af arbejderbørn. Om ikke andet så fordi dagligdagen for uddannelsessøgende - uanset fremtidsmulighederne - er og har været mere behagelig end dagligdagen som arbejdsdreng, landbrugsmedhjælper, husassistent eller lærling i mesterlærens kronede dage."

Socialt Set side 8:
Tryghed giver uddannelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu