Den britiske regering sætter sig nu sammen med skotterne for at formulere loven, der gør Skotlands hjemmestyre til en realitet
I Storbritannien er regeringen netop nu ved at tage konsekvensen af skotternes rungende ja til hjemmestyre i torsdags.
74 procent svarede ja til parlamentet, mens 64 procent godkendte, at Skotland må øge indkomstskatten med op til tre procent.
En kommission bestående af skotske og engelske embedsmænd skal sammen i gang med at udforme loven om parlamentet med 129 medlemmer i hovedstaden Edinburgh. Loven skal senere vedtages af parlamentet i Westminster.
Foruden skatten, får skotterne nu ansvaret for deres egen sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling.
Forsvaret, udenrigspolitikken, herunder EU og den overordnede økonomiske politik skal fortsat varetages af London. Dronning Elizabeth skal fortsat være statsoverhoved, og parlamentet i London kan til enhver tid tilbagekalde de funktioner, det skotske parlament varetager.
Skotlands parlament blev opløst i 1707, da den britiske union blev dannet, og forud for afstemningen har Englands konservative advaret imod at lave om på den sag, fordi det ville splitte det britiske folk. Kommer partiet påny magten kan det profeti nemt blive selvopfyldende, siger Graeme Wilson, der er politisk korrespondent og analytiker for den ansete skotske avis, The Scotsman.
Men på kort sigt forventer Graeme Wilson, at et hjemmestyres mere befolknings-nære beslutninger vil gøre skotterne væsentlig mere tilfredse, end de har været under 18 års konservativt styre - og skabe en situation, hvor skotterne tager sig af egne problemer i stedet for at pege fingre af London.
Had og mistro
"Mest forsømt under de konservative var områder som jobskabelse, sundhed og og uddannelse. Eksempelvis indførte Margaret Thatcher prøver for de laveste klassetrin, noget skotterne ikke kunne fordrage", siger Graeme Wilson til Information.
Han henviser til, at Skotlands vælgere hovedsaglig stemmer Labour, og at partiet efter alt at dømme vil sætte sig på regeringsmagten i Skotland sammen med det mindre nationalistiske parti The Scottish National Party (SNP).
Særligt Margaret Thatcher har været genstand for skotsk had og mistro, fordi hun indførte den forhadte kommuneskat, Poll Tax, i Skotland et år før den trådte i kraft i England. Under det britiske valg i maj vandt de konservative ikke et eneste mandat i Skotland.
Graeme Wilson tvivler på, at et skotsk Labour-parlament på kort sigt vil bruge sin skatte-magt.
"De sætter næppe skatten op det første stykke tid, det har erhvervslivet bekymret sig meget og højlydt over. Sker det senere, vil man formentlig på forhånd sige, hvad pengene bliver brugt til for at sikre opbakning i befolkningen, men også for at folk kan få øje på forskellen, f.eks. på skole- eller sundhedsområdet."
At vente med skatterne er en god ide, mener også britiske økonomer. For selv om parlamentet satte indkomstskatten op med alle tre procent, vil det ikke betyde en væsentlig forøgelse af Skotlands økonomiske råderum.
Der er nemlig et enormt spænd mellem det beløb, som det britiske Skotlandsministerium bruger årligt og det, skotterne betaler i skat.
Skotterne er for dyre
De tre procent vil kun bidrage med 4,5 milliarder kroner til et ministerium med et budget på 150 milliarder kroner. Derudover har det britiske skatteministerium beregnet, at skotterne i dag bruger 32 milliarder kroner mere på offentlig service, end de indbetaler i skat. Forskellen har tidligere været oppe på 60 milliarder.
Den variabel mere end frygter skotske økonomer. De anslår, at blev Skotland uafhængigt og skulle betale for sig selv, ville det betyde en stigning i indkomstskatten på 21 procent oven i det, folk allerede betaler. Og det forudsætter, at Skotland får lov at beholde 90 procent af indtægterne fra Nordsøen.
"Parlamentet vil være nødt til at bruge det nuværende budget på en måde, der tager hensyn til de forsømte områder. Det må jonglere lidt, og det er et stort spørgsmål, hvordan politikerne har tænkt sig at gøre en forskel på dette punkt," siger Graeme Wilson.
Han peger således på, at den økonomiske situation ikke giver næring til nationalisters håb om en fremtidig total uafhængighed.
Han forventer ligesom den britiske premierminister Tony Blair og Labour, at hjemmestyret vil gøre den britiske union stærkere, fordi demokratiet kommer tættere på borgerne.
"Den første tid for parlamentet vil formentlig blive nogenlunde problemfri, fordi det efter alt at dømme bliver Labour-styret, og de kan ordne uenigheder inden for partiet. Kommer de konservative til magten i England med et Labour-styre i Edinburgh, er det logisk for dem at spørge, hvorfor de skal støtte Skotland med så mange flere penge, end englænderne får. Der kunne komme en bølge af fjendtlighed, hvis London pludselig vil begrænse tilskuddene i almindelighed og parlamentets magt i særdeleshed."
"Om det vil betyde, at folk hælder til uafhængighed, er svært at sige. Men hvis ikke London lader parlamentet styre, er det måske rimeligt, hvis folk spørger, hvad de så skal med det," siger Graeme Wilson.
