Læsetid: 3 min.

Skotterne vil selv

10. september 1997

Alt tyder på, at skotsk hjemmestyre bliver en realitet, når skotterne i morgen går til folkeafstemning. Men prisen kan blive høj, advarer økonomer

Alt tyder på, at den største ændring af Storbritanniens forfatning i 290 år sker i morgen, når de skotske vælgere går til folkeafstemning.
Et flertal vil efter al sandsynlighed svare ja til to spørgsmål om henholdsvis oprettelsen af et skotsk parlament og dets ret til at hæve og sænke indkomstskatten.
Mandag aften viste en meningsmåling foretaget af det britiske institut Mori, at ca. 67 procent af skotterne vil stemme ja til parlamentet og 51 procent ja til retten til at ændre i skatten.
Bliver det et ja, skal det britiske parlament i løbet af november vedtage en lovændring, som baner vejen for decentraliseringen.
Skotlands parlament besluttede i 1707 at forene sig med det britiske og accepterede således, at styringen af landet skete fra London. Men siden 1930 er støtten til hjemmestyre steget støt, og mange nationalister siger i dag åbent, at de gerne så Skotland helt uafhængigt.
At folkeafstemningen overhovedet er kommet undervejs skyldes premierminister Tony Blairs parti New Labour, der under valgkampagnen i foråret blæste hårdt i sækkepiben for et hjemmestyret Skotland. Labours efterfølgende jordskredssejr ved maj-valget efterlod hjemmestyrets eneste modstandere, de konservative, uden et eneste skotsk parlamentssæde.
De konservative har advaret om, at hjemmestyre-ordningen vil føre til rigets opløsning, men alt tyder nu på, at skotterne ignorerer den advarsel.
Tidligere premierminister Margaret Thatcher har sat hele sin anseelse ind på at agitere imod hjemmestyre-ordningen.
Men, mener iagttagere, Thatchers deltagelse i debatten gør sandsynligvis endnu flere til ja-vælgere, fordi hun indførte den forhadte kommuneskat, poll tax, i Skotland et år før den trådte i kraft i England.
London bevarer magt
Mandag sagde en sejrssikker Tony Blair til den britiske avis The Guardian, at skotterne intet havde at frygte ved et ja udover frygten selv
Men, advarer skotske økonomer, hvis den britiske regering vil, kan det gøre hjemmestyret surt for skotterne. Og meget, meget dyrt.
Et eventuelt skotsk parlament får kontrol over "den skotskternede skat" - the tartan tax. Det må hæve indkomstskatten for skotterne med op til tre pence pr. pund (1 pund er 10,94 Dkr.). Parlamentet får derudover ansvaret for sundhed, uddannelse, økonomisk udvikling, kriminalitet, miljø, sport og kultur.
Forsvaret, udenrigspolitikken og den overordnede økonomiske politik skal fortsat varetages af London, herunder også EU-spørgsmål. Dronning Elizabeth skal fortsat være statsoverhoved og Parlamentet i London kan til enhver tid tilbagekalde de funktioner, det skotske parlament varetager.
Skotskternede skatter
Centralt i debatten forud for afstemningen har været de økonomiske rettigheder og pligter, som skotterne får.
Den skotskternede skat kan nemlig ikke dække det spænd, der er mellem beløbet, som det britiske Skotlandsministerium bruger årligt og det, borgerne betaler i skat.
De tre pence, som skotterne maximalt må hæve skatten med, vil således bidrage med 4,5 milliarder kroner til et ministerium med et budget på 150 milliarder kroner. Det britiske skatteministerium har beregnet, at skotterne i dag bruger 32 milliarder kroner mere på offentlig service, end de indbetaler i skat. Men forskellen har tidligere været oppe på 60 milliarder.
Den variabel mere end frygter skotske økonomer. De anslår, at blev Skotland uafhængigt og skulle betale for sig selv, ville det betyde en stigning i indkomstskatten 21 pence pr. pund, folk allerede betaler - forudsat at Skotland fik lov at beholde 90 procent af indtægterne fra Nordsøen.
Økonomerne frygter, at de engelske vælgere skal blive onde i sulet, når det går op for dem, at halvdelen af det skotske bruttonationalprodukt fremkommer ved offentlige udgifter mod kun 40 procent syd for grænsen. Skotland bruger også 25 procent mere på offentlig service pr. person og 30 procent mere på uddannelse. Også det britiske handelskammer, der støtter fremmede investorer, bruger pr. indbygger dobbelt så mange penge i Skotland som i England.
Disse finansielle aftaler skal fortsætte, ellers vil Skotlands hjemmestyre overhovedet ikke kunne fungere, siger økonomerne.
Samtidig peger de på, at disse misforhold næppe kan rettes op på under 20 år, og at englænderne formentlig mister tålmodigheden længe før.
18. september skal vælgerne i Wales tage stilling til en lignende hjemmestyre-aftale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu