Skrøner om Somalia-aftaler

9. september 1997

Forløbet i sagen om Somalia-støtten har været præget af selvmodsigelser og taktiske udtalelser

KOMMENTAR
"Christiansborg: Finansudvalget. I eftermiddag fra kl. 13.00 behandles aktstykker om bl.a. Somalia-støtte," står der i tirsdagens Ritzau-liste.
Hermed får oppositionen chancen for at sætte et - af indenrigsminister Birte Weiss uønsket - punktum for Danmarks asylhandel med de nordsomaliske ledere. Og måske forhindre, at et antal afviste somaliske asylansøgere kan tvangshjemsendes, hvilket i hvert fald oppositionen til højre for regeringen må betragte som en uønsket konsekvens.
Birte Weiss agiterer til det sidste for en godkendelse af bevillingen på 44,5 millioner kroner. Men det eneste parti uden for regeringen, der har signaleret en vilje til at støtte aktstykket, er Centrumdemokraterne. Resten af Folketinget vil - ud fra vidt forskellige motiver - ikke stemme for.
Sagen startede, da regeringen 9. juli kunne fortælle om "et gennembrud, der bidrager til at løse en umulig situation for de danske udlændingemyndigheder". En dansk delegation af embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen havde forhandlet med magthaverne i Nordøst- og Nordvestsomalia og var nået til enighed med dem om tilbagesendelsen af et antal afviste asylansøgere.
Til gengæld ville Danmark "afsætte en ramme til finansiering af yderligere genopbygnings- og repatrieringsaktiviteter", som det hed i regeringens pressemeddelelse.
Da det - adskillige uger efter - gik op for oppositionen, hvad regeringen havde indladt sig på, opstod en af de sjældne situationer i dansk parlamentarisme, hvor ordet mindretalsregering skal tages helt bogstaveligt.
I det centrale spørgsmål om sammenhængen mellem tilbagesendelsen og bistandsaftalen har regeringen givet flere forskellige udlægninger. I sit indlæg i dagens avis gør Birte Weiss endnu et forsøg på at rumme flere forklaringer. Vi får at vide, at det hænger sammen - uden helt at gøre det.
Birte Weiss skriver videre om "juridiske regler", der forpligter stater til at tage deres egne statsborgere tilbage:
"Nogle vil hævde, at det at sende afviste asylansøgere hjem er ganske enkelt, for har ikke alle lande en pligt til at tage deres egne statsborgere tilbage?
Sandheden er imidlertid den, at sådanne formelle juridiske synspunkter ikke tæller så meget i virkelighedens verden. Sagen er jo den, at efter mange års borgerkrig er landet i ruiner. Og det har ikke nogen mening at henvise til juridiske regler, når der ikke er noget, de afviste asylansøgere kan vende tilbage til."
Ingen "juridiske regler"
Svaret på Birte Weiss' retoriske spørgsmål er imidlertid nej. Ingen "juridiske regler" forpligter en stat til at tage sine egne statsborgere retur. I et svar til Folketingets retsudvalg 6. august skrev samme Birte Weiss (om situationen i Libanon): "Udenrigsministeriet har oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at det ikke i dag blandt staterne er muligt at påvise en fælles international retsopfattelse på området vedrørende forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere. Der kan derfor ikke identificeres en folkeretlig sædvaneret, hvorefter hjemstaten er forpligtet til at modtage egne statsborgere mod disses ønske."
Det kan give anledning til at spørge - som Information gjorde i lederen 26. august: Hvad mener Birte Weiss?
I sit indlæg i dagens avis skriver hun videre, at en "misforståelse har været, at aftalen med Somaliland (Nordvestsomalia, red.) var talmæssigt begrænset til 50 personer. For at udrydde enhver tvivl bad regeringen myndighederne i Somaliland om at bekræfte, at aftalen ikke indeholdt nogen talmæssig begrænsning. Og den bekræftelse har myndighederne i Somaliland givet i forrige uge."
Det er rigtigt, at endnu en dansk delegation for en halv snes dage siden afsluttede - langvarige, forstår man - forhandlinger i Hargeisa, hovedby i den selverklærede republik Somaliland. Forhandlinger, der alene havde til formål at bekræfte den knap to måneder gamle aftale af 6. juli.
I det Joint Statement, der kom ud af forhandlingerne, hedder det, at "any person from Somaliland declared by the Danish Refugee Board as illegal/rejected asylum seeker can be returned to Somaliland".
Dermed synes der ikke at være noget loft over antallet at personer, der kan sendes tilbage til Somaliland. Men Birte Weiss er tidligere citeret for at sige, at aftalen skal tages op til overvejelse efter 50 tilbagesendelser. Ritzaus Bureau citerede hende 9. juli for: "Aftalen træder i kraft den 1. august og indebærer, at når de første 50 er vendt hjem, skal Danmark og lokalregeringen undersøge de betingelser, de har fået, og hvordan det i det hele taget går."
Men - forklarede Birte Weiss, da Information foreholdt hende citatet halvanden måned senere - der var tale om, at Ritzau havde begået en fejl.
En tilsvarende "fejl" forekommer i udlændingedirektør Claes Nilas' brev til Flygtningenævnet af 11. juli: "Aftalen, der er indgået med myndighederne i Nordvestsomalia, omfatter i første omgang 50 personer," skriver Claes Nilas. Fejlagtigt, forstår man.
Weiss skriver om "skrøner" og "misforståelser". Begge dele har der været i Den somaliske Asylhandel. Spørgsmålet er, hvem der har skabt dem.