Læsetid: 5 min.

En slyngelagtig samtid

5. september 1997

Henrik Stangerup er kendt og elsket i andre lande, men opfattes i Danmark som kværulant og drabant

PORTRÆT
Det er en ubærlig vished at lige meget, hvordan man vender og drejer sig, så er der altid nogen, der kan falde én i ryggen, og nogen at stå ansigt til ansigt med.
Henrik Stangerup, som forleden blev 60, har altid prøvet at dreje sig hurtigere end sin skygge, for at udkæmpe den enkeltes kamp mod den kollektive opslugen. Men når fjenden er lige foran, risikerer man jo at vennerne er i ryggen. Og pludselig kan de vise sig at være en ny drage, en uventet modstand, som vi her drilsk og fnisende vil kalde "denne slyngelagtige samtid".
For den gode Stangerup er ikke alene kendt, men også elsket i andre lande. Hvor han i Danmark modtages som drabant og kværulant og hidsigt taler imod et søvnigt, protestantisk velfærdssamfunds ulidelige og forstående samvittighedskvælning, så bliver han i Frankrig ganske enkelt forstået, lukket ind, hilst velkommen - og betragtet som noget typisk dansk.
Når øjeblikket så er overstået, hvor man blot lettet nyder at være set og forstået, så må man, som nogenlunde ortodoks Kirkegaardianer, kvide sig ved, at det ligner "denne slyngelagtige eftertid". Blot ikke en anden tid, men et andet sted. Det slemme ved denne slyngelagtige samtid i Frankrig er, at den fremkommer med den slyngelagtige eftertids allerstørste misforståelse, nemlig: "charakteerløs, tankeløs beundring".
Broder Henrik
Tag f.eks. Liberations' anmeldelse af Broder Jacob fra 1992. Forbrødringen er total og intim med overskrift på bogtillæggets forside "Frere Henrik" - broder Henrik. Behøver man at nævne at kanonsangen Mester Jacob på fransk synges Frère Jacques"?
Klokkerne bimler for broder Jacob og det religiøse stadie og Liberations totale forståelse for Stangerups projekt, som jo ikke mindst handler om det mærkelige og u-franske ved at være dansk.
Broder Jacob er en rigtig "god" dansker, for han er kristen (katolsk) og ikke protestantisk. I det 15 århundrede maler man i Danmark kirkerne hvide (hvor kedeligt) og lader kun ordet være tilbage. Broder Jacob er derimod franciskanermunk. Det er hans religiøse valg i modsætning til broderens broderfornægtende og magtbegærlige valg: at blive konge.
Så Jacob søger/flygter over Frankrig og Rabelais til Brasilien, hvor han i omvendelsen af indianerne, går imod den statslige kirkes voldelige og umenneskelige overgreb, og istedet formår at falde ind. Hans omvendelse både af de indfødte, og af sig selv, bliver en slags mystisk poetisk blanding af repuplikansk missioneren og Levi-Strauss antropologisk indsigt.
Ikke forstået
Så selvfølgelig elsker de Stangerup på Liberation og le Monde og Nouvels Obs. Og lad der ikke være nogen tvivl om, at undertegnede mener, at der i trilogien om de tre stadier, i stadieorden: Dieppe, Lagoa Santa, Brasilien bedrives mesterværk. Man bekymres blot på Stangerups vegne, fordi der stadig synes at være noget, de der franske ikke har forstået, og som ikke mindst handler om dem selv...
Det er jo også slemt at blive betragtet som værende typisk dansk, når nu hele projektet går ud på tale skråt op mod danskheden. Problemet er så, at man nok uagtsomt har begravet sig til halsen i danskhed, når man i romanform har ud- og indviklet Kirkegaards tre stadier, og forbandet den hellige almindelige (alt for forstående) tilgivelse i Manden der ville være skyldig.
Hyldesten og begejstringen for det æstetiske, som gemmer sig og trænger sig på alle steder, om det nu drejer sig om samba eller Møller, det kan de jo simpelthen ikke undgå at forstå disse franskmænd.
Fransk annektering
I le Monde skrev Pierre Lepape henrevet i anmeldelsen af Broder Jacob, at til denne historie krævedes "Stangerups bekymrede og suveræne prosa, hans særlige måde at sammensmelte fortællingen og digtet, epos'et og historien, dialogens livlighed og legendens fortryllelse, teologiens subtiliteter og naturfølelsens styrke, fremtidens og fortiden." Intet mindre. Uha, det er svært at holde hovedet koldt, og se slynglerne an...
Broder Henriks sidste lille bog om moderen Datter af har franskmændene også taget til deres hjerter. Der er roser over hele linjen. Og med anmeldelserne af denne bog præsenteres Stangerup næsten ikke mere. At han er dansk, synes blot at være et adjektiv. Franskmændene er på nippet til at annektere ham. Han har opnået noget så fornemt og sjældent for en dansk forfatter: at blive en del af det franske litterære landskab.
I udgivelsen la biblioteque ideale fra Albin Michel, er Stangerup da også mellem de første 25 nævnte forfattere i nordisk litteratur I. P. Jacobsen er eksempelvis meget længere ned på listen.
Fra fransk side bliver Stangerups figurer forståede og beundrede, måske netop fordi elementerne i deres opgør er så franske. Stangerups bedstefar - forfatteren Hjalmar Söderberg - flyttede til Danmark for at undslippe den svenske germanisme og nærme sig det frankofile. Stangerup fuldfører sammen bevægelse, ved i årevis at bo i Frankrig, men i alle hans figurer er kampen vendt mod det danske.
Våbnene er franske, de genkendes af anmelderne, og så tror de fejlagtigt, at Stangerup er på deres side. Om et øjeblik hvirvler han rundt og opdager den drage, der vokser i ryggen på ham.
For voldsomheden i Stangerups figurer kan måske netop kun forståes af folk (os), for hvem det æstetiske ikke er en automatisme.
Det er slet ikke sikkert, at franskmænd overhovedet har potentialet til at fornemme Kirkegaards tre stadier. De formår at leve en etisk æstetik og en æstetisk etik, med Gud placeret på en uopnåelig og ikke engang efterstræbt etage. De drikker sig aldrig hamrende fulde for at vælte rundt i en tilstand, hvor de dybest set tror de kan møde Gud (eller kvinden).
Når de kapper hoveder sker det i alt for ædru tilstand.
Og når de sorterer blomster og ordner verden, så farer de ikke hen og maler kirken hvid, men tager et sip af altervinen og tænker på en ordentlig Bordeaux...

*Forlaget Lindhardt og Ringhof har netop genudgivet tre små fabler, som Henrik Stangerup debuterede med i 1957: 'Lille håbs rejse' er udkommet i begrænset oplag (28 s. 198 kr. Ill. af Jens Nordsø)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu