Læsetid: 4 min.

Socialdemokratiske pralhalse

15. september 1997

Socialdemokraterne går til kamp for partiets resultater. Lad os prale lidt, opfordrer partisekretær

Kompetent ned til den mindste detalje har partisekretær Willy Stig Andersen tilrettelagt weekendens kongres i Socialdemokratiet.
Selv svingede han med oppe på scenen til tonerne af "Skuld gammelt venskab rejn forgo", da de 1.500 delegerede enstemmigt havde godkendt de to udtalelser, den europæiske og den politiske.
Kun tre andre socialdemokrater svingede sammen med partisekretæren, Poul Nyrup Rasmussen til den ene side, og de to næstformænd Lene Jensen og Ole Stavad til den anden side.
Villy Stig Andersen tilhører den absolutte inderkreds.
En af dem med pondus og lang taletid, menige socialdemokrater på talerstolen havde fire minutter til deres rådighed, partisekretæren brugte godt 25 minutter på at aflevere den organisatoriske beretning.
Her opfordrede han socialdemokraterne til praleri.
"En partifælle har sagt til mig, at vores politikere og tillidsrepræsentanter skal begynde at prale lidt mere af de mange resultater, regeringen har opnået. Vores partifælle har ret," sagde Willy Stig Andersen.
Partisekretæren tænkte først og fremmest på bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og på nedbringelsen af den offentlige gæld der er opnået, "resultater i endeløse baner", som han udtrykte det.
Dernæst henledte Willy Stig Andersen opmærksomheden på "det flotte resultat, som Poul havde med hjem fra Amsterdam, og som er hovedtemaet for os her i weekenden".
Så var dét sagt.
Slut på 25 års strid, men...
To dages indlæg fra talerstolen kunne ikke ændre på Willy Stig Andersens positive skudsmål af Amsterdam-traktaten.
Selv tidligere EU-modstandere bakker op omkring Poul Nyrup Rasmussen forhandlingsresultat fra Amsterdam.
En historisk enighed, sagde statsministeren selv i sin konklusion.
"Efter 25 års debat i Socialdemokratiet om Danmarks placering i Europa, så er det en historisk enighed i partiet. Det bliver afsæt for, hvad der skal ske i Danmark de næste år frem," sagde Poul Nyrup Rasmussen.
Det er ikke sikkert, at Poul Nyrup Rasmussen får ret. Enigheden om Amsterdam-traktaten er kun opnået, fordi partiet ikke tog fat på diskussionen af de fire danske EU-forbehold.
De unge i DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, prøvede ellers at forpligte partiet på en tekst, der lagde op til et opgør med forbeholdet over for dansk deltagelse i EU's økonomiske og monetære union, ØMU'en.
"Det er ikke aktuelt at sende det signal. Socialdemokratiet vil ikke anbefale, at Danmark deltager i ØMU'en fra dens start i 1999," sagde Ole Stavad.
Og så var DSU'erne driblet af banen.
EU-modstanderens ja
Forståeligt nok, for det er netop den holdning til de fire danske forbehold, der skabte den enige opbakning bag partiledelsens meget kraftige anbefaling af et dansk ja til Amsterdam-traktaten.
"Amsterdam-traktaten er god, men ledelsen kan ikke tage kongressen til indtægt for, at de fire forbehold skal ophæves. Det her er ikke en blankocheck, der giver partiet lov til at arbejde for dansk deltagelse i unionen," siger Thomas Adelskov, S-folketingskandidat i Nykøbing Sjælland, til Information.
Thomas Adelskov er en af veteranerne fra EU-modstandernes kamp. Op til folkeafstemningen om EU's Maastricht-traktat i 1992 sad han i ledelsen af Danmark 92, forløberen for JuniBevægelsen, og deltog i formuleringen af det politiske krav om de fire danske EU-forbehold.
"Min glæde over EU er begrænset. Jeg vil aldrig få et kærlighedsforhold til unionen. Men jeg glæder mig til at gå helhjertet ind for Amsterdam-traktaten. Vi skal tage stilling til en enkeltstående aftale og ikke til hele unionsprojektet. Der har vi jo forbeholdene," siger Thomas Adelskov
Den socialdemokratiske EU-modstander mener, at aftalen med de andre EU-lande om de fire forbehold, den såkaldte Edinburgh-afgørelse, er en "accept af forskellene i EU", fordi de andre lande accepterer, at Danmark står uden for udviklingen af tættere politisk samarbejde på de fire områder, forbeholdene dækker.
I ly af forbeholdene kan Thomas Adelskov koncentrere den politiske opmærksomhed på Amsterdam-traktaten. EU er blevet lidt mere socialdemokratisk og lidt mere demokratisk.
Bjerregaards røde EU
Lige her satte partiets og Danmarks EU-Kommissær Ritt Bjerregaard ind i en tale, der malede Amsterdam-traktaten i klare socialdemokratiske farver.
"De borgerlige politikere har ret i, at det er et socialdemokratisk projekt," sagde Ritt Bjerregaard og lagde op til, at Amsterdam-traktaten kun har lagt grundstenene til den socialdemokratiske EU-bygning.
"Vi socialdemokrater har brug for mere EU, og ikke for mindre. Mere EU, fordi vi har brug for at udvikle EU i bredden såvel som i dybden," sagde Ritt Bjerregaard.
Der er tale om et Europa-projekt, der bliver malet med den store socialdemokratiske pensel. Det er her, Ritt Bjerregaard vil tage fat, når hun skal overbevise socialdemokraterne om traktaten.
"Europæisk politik er lige som dansk politik, man er nød til at indgå kompromiser, og derfor er danske politikere også nødt til at forsvare upopulære beslutninger, der bliver taget i EU," siger Ritt Bjerregaard til Information.
Kampagne fremfor dialog
Der er tale om et budskab i traditionel politisk forstand, Ritt Bjerregaard diskuterer ikke Amsterdam-traktaten, indgår ikke i dialog om den, der er tale om en kampagnesituation. I det sene forår næste år skulle danskerne gerne stemme ja ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.
"Det er klart, at jeg op mod folkeafstemningen snakker kampagne. Dialogen finder sted lang tid før," siger Ritt Bjerregaard.
Lige her, omkring Amsterdam-traktaten, er der helle i den opslidende Europa-diskussion i Socialdemokratiet. Ritt Bjerregaard støtter sammen med DSU'erne et opgør med forbeholdene. Poul Nyrup Rasmussen siger, at de "fire forbehold står i dag og den dag, danskerne skal stemme om Amsterdam-traktaten".
Og på det grundlag er det store arbejderparti fit for fight som få andre partier.
"Der er ikke andet at gøre end at gå ud og slås nu. Vi er toptrimmede, vi skal slås i Bruxelles, i Århus i samtlige byer i hele landet. God valgkamp," sagde Poul Nyrup Rasmussen i sin sidste replik til partifællerne i Århus.
Med stående klapsalver lagde de delegerede op til et langt kampagneår, hvor kommunevalget i november afløses af folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten til foråret. Og så er der folketingsvalg om senest et år til september 1998.
Socialdemokraterne er klar til kamp. De kan meget vel få brug for at prale af deres resultater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu