Læsetid: 5 min.

Somalia-hjælpen er død

18. september 1997

Regeringens forslag om bistand til Somaliland er dødt og borte. Regeringen ved ikke, hvordan den gordiske knude skal løses op

Det politiske nederlag i den såkaldte Somaliasagen har efterladt regeringen uden strategi for hjælpen til Somaliland.
"Den konkrete sag faldt, da den blev nedstemt i finansudvalget", siger Det radikale Venstres gruppeformand, Jørgen Estrup.
Dermed har regeringen erkendt et klart nederlag i Somalia-sagen, hvor Birte Weiss forsøgte sig med en sammenkædning af dansk ulands-bistand og returnering af afviste somaliske asylansøgere.
Alligevel gør de radikale sig tanker om, hvordan sagen skal lande i sidste ende.
"Jeg tror, sagen er løst allerede før kommunalvalget i november", siger Estrup.
Problemet er, at den konkrete sag er kørt i hårdknude.
"Sagen beviser, at det politiske system kan være det godes fjende. For det politiske spils skyld ender man med ingen indsats at gøre. Og det er absurd. Alle er enige om at hjælpe folk i nød, og hvis aktstykket i finansudvalget ikke havde været sammenkædet med en tilbagetagelsesklausul, så tror jeg, det var gået glat igennem. Alligevel er der ikke kun tale om en drilagtig opposition, for sammenkædningen mellem afviste asylansøgere og dansk bistand er problematisk", siger Estrup.
Vil starte på en frisk
Den radikale idé til at løse problemet er at starte helt forfra på en frisk.
"Jeg har ikke nogen løsning nu. For når tingene er kørt så skævt, som de er, så kan det være svært at få dem tilbage på sporet. Folk sidder fast i deres egne tanker. Men vi må sætte os ned og se, hvad der kan laves på fornuftig vis", siger den radikale gruppeformand.
Hans eget bud på en løsning vil han ikke ud med.
"Jeg har nogle tanker, men der er ingen grund til at komplicere sagen yderligere ved at bringe dem på banen lige nu", siger Estrup.
Flere kilder i regeringen melder klart ud, at regeringen i den konkrete sag ikke har nogen løsning på bedding.
Utrolig og akut problem
SF's nyudnævnte gruppeformand, Jes Lunde, er åben over en frisk snak om asylpolitikken.
"Hvis de vil forhandle en langsigtet asyl- og flygtningepolitik med os, så må de jo komme. Men vi vil ikke lege fejeblad i den konkrete sag. Den er forkludret, og regeringen har skabt sig et utroligt og akut problem. Det håber vi så, at de lærer af", siger Jes Lunde.
Hans idé til regeringen er, at man skaber en samlet strategi over for områder, der har været igennem ødelæggende borgerkrige.
"Hvis regeringen vil opstille langsigtede principper for hjælp til områder smadret af borgerkrige, så er det udmærket for os. Og vi er også positive over at bruge MIKA-rammen (den såkaldte miljø- og katastrofe-ramme, red.) til de flygtningeproducerende lande. I det konkrete eksempel var der lagt op til direkte menneskehandel, og dér står vi af", siger Lunde.
Den nye SF-ordførers positive vision for dansk hjælp til borgerkrigshærgede områdere og til løsningen af de udviste flygtninges problemer er ligetil:
"Vi vil gerne give penge til genopbygning. Og efterhånden som der så kommer bedre forhold i landet, kan flygtningenævnet vurdere, om der er basis for hjemsendelser", siger Jes Lunde.
V afviser at hjælpe
Venstres Anders Fogh Rasmussen er også afvisende over for at hjælpe regeringen ud af kattepinen. Men han vil gerne hjælpe til, når det gælder om at slippe af med afviste somaliske asylansøgere.
"Venstre vil gerne hjælpe regeringen med at få de afviste asylsøgere tilbage til deres hjemland. Vi vil straks fremsætte forslag om de nødvendige lovændringer. Bl.a. er vi parate til om fornødent at ændre flygtningenævnets stilling og kompetence," siger Anders Fogh Rasmussen.
Flygtningenævnet er en torn i øjet på Venstre.
"Det er helt urimeligt, at flygtningenævnet kan stille krav om tilbagetagelsesaftaler som betingelse for at hjemsende afviste asylsøgere. Det er ingen internationale regler, som forhindrer hjemsendelse af afviste asylsøgere. Problemet er ene og alene den danske regering og den danske udlændingelov," siger Fogh Rasmussen.
Det er i øjeblikket et krav fra Flygtningenævnet, at de afviste asylansøgere ikke hjemsendes til Somaliland uden en hjemsendelsesaftale. Og det var forsøget på at få en sådan aftale i hus, der fik Birte Weiss til at sammenkæde dansk ulandshjælp og flygtningepolitik.
Sagen fik den konservative leder, Per Stig Møller, til at sammenligne situationen med en enarmet tyveknægt, hvor et land kan putte asylansøgere ind, og få millioner ud. Det høstede han et stort bifald for på det konservatives landsråd i weekenden.
Somalia-sagen startede, da det kom frem at betingelsen for en tilbagetagelsesaftale med Somaliland af afviste flygtninge var betinget af en bevilling på 44,5 millioner kroner, som udviklingsminister Poul Nielson (S) ansøgte finansudvalget om. Pengene skulle gå til genopbygningen af et kraftværk, til minerydning, og til genopførslen af et par borgerkrigsramte broer i det lille ørkenland på Afrikas horn.
Udviklingsministeren har i finansudvalget erkendt, at bevillingen var kædet sammen med en tilbagetagelsesaftale, hvilket fik menneskehandels-argumentet i omløb.
Den seneste udvikling i sagen er, at Somalilands udenrigsminister til Politiken har erklæret, at man gerne tager afviste somaliere tilbage, selv om der ikke sker en sammenkædning med dansk MIKA-bistand.
Strid mellem S og R
Poul Nyrup Rasmussen har i weekenden sagt, at selve princippet i at hjælpe i områder, der genererer asylansøgere til Danmark, kunne blive et fremtidigt princip i dansk ulands-bistand.
Det medførte en debat om splid i regeringen, da økonomiminister Marianne Jelved i går i Politiken afviste, at der kunne blive tale om et princip for ulandsbistanden.
Men Marianne Jelved afviser, at socialdemokratiet og Det radikale Venstre er ved at glide fra hinanden i Somalia-sagen.
"Vi står bag aktstykket i finansudvalget. Men det vil være svært at snakke om, at princippet kan overføres til andre situationer. Situationen med de somaliske flygtninge er en atypisk situation. Men hvis en nøjagtig tilsvarende situation skulle opstå en anden gang, så ville det samme princip kunne bruges", siger Marianne Jelved.
Økonomiministeren vil ikke komme med et bud på, hvordan den låste situation i folketinget kan løses.
Hjælp på finansloven
Også indenrigsminister Birte Weiss mener, at det vil være svært at ophøje ideen om hjælp til et borgerkrigsramt land som modydelse for hjemsendelse af flygtninge til princip.
"Vi må vurdere fra situation til situation alt efter magtfordelingen i det enkelte land. Så må vi tage stilling, når situationen opstår næste gang. Men hvis der opstår en tilsvarende situation, vil vi formentlig gøre det samme", siger indenrigsminister Birte Weiss til Ritzau.
Ét af de bud der har været i omløb, for at løse op for den låste politiske situation omkring somaliahjælpen, er at indskrive hjælpen til Somaliland i den kommende finanslov. Men dels vil det betyde, at hjælpen først kan udbetales efter den 1. januar 1998, og dels vil der stadigvæk ikke være et politisk flertal for et eventuelt ændringsforslag til finansloven. Desuden ville det være en ny og uhørt situation, hvis man gjorde den såkaldte MIKA-ramme mindre via et båndlagt projekt nedskrevet i finansloven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her