Læsetid: 2 min.

Sommer-natssange

2. september 1997

Købværdige klassiske udgivelser - blandt andet bizar Bartók

NYE CD'ER
Ved sommerens Salzburg-festspil vakte sopranen Susan Graham positiv opsigt i Mozarts Lucio Silla. Men Susan Graham har talent for andet end mozartsk lethed. Hør hende i Berlioz' krydrede, delikat-romantiske sommernatssange, Les nuits d'été, og bliv overbevist om hendes talent. Hun er lige til at spise. Det er ikke hver dag, man hører en sopran med et sådant spænd fra lyrisk til dramatisk. Teknik og udtryk er i top.
Med i købet på Grahams fine solodebut-cd får man en række Berlioz-arier fra bl.a. Fausts Fordømmelse, Benvenuto Cellini og Béatrice et Bénédict.
Komponisten Pierre Boulez, hvis navn i mange år var nærmest synonymt med ny fransk musik, kaster sig som dirigent grådigt over det klassisk-romantiske standardrepertoire. Det kan derfor ikke undre, at Boulez nu har indspillet fransk musiks store psykedeliske orkester-trip, Berlioz' Symphonie fantastique.
Fortolkningen er - som typisk for Boulez - meget nøjeregnende, hvad angår de dynamiske og artikulatoriske nuancer. Partiturets angivelser følges omhyggeligt, men uden at musikkens udtryk går tabt. Det uladsiggørlige fløjte-glissando i begyndelsen af sidstesatsens heksesabbat tages selvfølgelig som en udfordring - og det er faktisk lykkedes at skabe den tilsigtede effekt uden at snyde med skalaløb, hvad ellers selv den store, forkromede kritisk-videnskabelige Berlioz-udgave foreslår som nødløsning.
På indspilningen har man koblet Symphonie fantastique med Tristia - et så godt som ukendt triptykon for kor og orkester bestående af et stk. religiøs meditation plus to Hamlet-satser. Smuk, ukompliceret kormusik, der i sin kredsen om døden cementerer Berlioz' placering som musikhistoriens svar på Edgar Allan Poe. Jo, Berlioz var sandelig - som sagt af ham selv - en musiker med "sans for det morbide og en livlig fantasi!"
Forunderlig mandarin
Og nu vi er ved det bizarre: Hvad med en kinesisk mandarin, der bliver både kvalt, dolket og hængt, men alligevel nægter at dø?
I stedet for at omkomme begynder den forunderlige mandarin at lyse med et mystisk, grønligt skær, mens han begejstret jagter den unge pige for hvis skyld, han har ladet sig lokke i uføre. Først da mandarinen får pigens kærlighed, begynder hans sår at bløde, og han dør.
Hvis man ikke kender Bartóks både sensuelle og meget voldsomme balletmusik til Den forunderlige Mandarin, byder der sig nu en fremragende lejlighed. Dirigenten Iván Fischer - kendt for sit cd-samarbejde med årets Sonningpris-modtager, András Schiff - har givet Bartóks dramatiske partitur en mere end almindeligt vellykket indspilning.
Musikkens karakteristiske Bartók-træk behandles med hjemmevant selvfølgelighed. De instrumentale detaljer står forbilledligt klart.
Budapest Festival Orchestra spiller med stor vitalitet. Klangen er netop så rustik, at man helt tydeligt kan høre, her er tale om ungarere, der spiller ungarsk musik. Gad vist, om ikke-ungarske musikere overhovedet er i stand til at gøre dem kunsten efter?
En serie kendte Bartók-klaverstykker - klædt på af komponisten selv i farverige orkestrale folkedragter - bekræfter den solide fornemmelse af ægthed i udtrykket, der gør Fischers seneste Bartók-cd absolut købværdig.

*Berlioz: Les nuits d'été. Orchestra of the Royal Opera House dirigeret af John Nelson. Sony Classical SK 62730.
*Berlioz: Symphonie fantastique, Tristia. The Cleveland Orchestra & Chorus dirigeret af Pierre Boulez. Deutsche Grammophon 453 432-2.
*Bartók: The Miraculous Mandarin, Hungarian Peasant Songs, etc. Budapest Festival Orchestra dirigeret af Iván Fischer. Philips 454 430-2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu