Læsetid: 4 min.

Man skal ikke spilde tårer på symboler

25. september 1997

Er virkeligheden et bordel, spørger Thomas Thurah i sit essay om bøger og byer, hvor han opstiller en moralsk æstetik

Litteratur
Der findes en litterær retning som beruser sig i jeg-opløsningen, oplever den som frigørelse og endog søger at fremme den, og så er der en anden, hvor hvor forfatterne tålmodigt forsøger at rekonstruere jeg'ets fragmenter, sagde Claudio Magris på Københavns universitet, da han i 1993 blev udnævnt til æresdoktor.
Jeg kan ikke vide om Thomas Thurah hørte festforelæsningen, derimod fortæller han, at diskussionen om Dr. Dantes og Nikolaj Cederholms Paradis tirrede ham til at skrive det litterært-topografiske essay Petras tunge. Er virkeligheden virkelig et bordel? spørger han. Sådan som der ser ud til at være en tavs konsensus om, i det mindste hos mange skønlitterære forfattere?
Thurah tager sit udgangspunkt i betragtninger, der svarer til Magris - og vel også til Løgstrups i sin tid - når han tugter den yngre danske grænsegænger-litteratur (hvis obligatoriske pensum af følsomme hovedpersoner alle er psykopater, mordere, ludere, messias'er eller noget lignende) med et citat hentet fra Donau, der taler om at "yde livets alting og ingenting mere retfærdighed", og når han påpeger, at "rædslen ikke har nogen større sandhedsværdi end de øjeblikke af glemsel og opslugthed, livet også består af."
Til kamp mod symbolerne
Vi har brug for at få en forestilling om verden af forfatterne, som rækker ud over det enkelte menneskeliv, siger Thurah og kommer derfra til kravet om, at de skal nærme sig virkeligheden. Langtfra et krav om realisme som vi er vant til i gammeldags forstand at høre det, snarere et krav om komplicerethed, indsigt og iagttagelsesevne, om at få alle de modsigende, skæve og skuffende vinkler med. Om iagttagende distance parret med konkret nærhed. Om et radikalt brud med den tendens til myte og symboldannelse, eksemplificeret gennem Le Clezios Vandrestjerne og Herta Müllers Dyret i hjertet der gør mennesker til typer på Frihed, Kærlighed og derved franarrer dem deres menneskelighed, som er det egentlig interessante og opløftende ved dem. Om (gen)indførelsen af en moral, der snarere er en æstetik, der tillige bryder med klicheen om "det rationelles virus".
Dobbeltheder
Thurah omsætter sine krav og ønsker i praksis. Det sker gennem hans egne forfatterinterviews simpelthen gennem, hvad han især er interesseret i at få at vide, dernæst gennem hans reflektioner og iagttagelser af livet som flanør i forskellige europæiske hovedstæder og endelig gennem de mange korte gennemgange af litterære europæiske hovedværker i efterkrigstiden.
Det er vort kære og frygtede EU i skikkelse af bl. a. navne som Bruce Chatwin, Patrick Modiano, Martin Amis, Hanif Kureishi, Marcel Beyer, Günter Grass, Milan Kundera, Ivan Klíma, Imre Kertész, Alexandar Tisma, Cees Nooteboom, Hugo Claus, Elsa Morante, Primo Levi, Aldo Busi, Claudio Magris og som eneste dansker Carsten Jensen, der her gives indsigt i.
Som Ivan Klimá med desperat slagfærdighed siger, de fleste EU-borgere finder det langt naturligere at identificere sig med sporten end med kunsten eller litteraturen. Så der kan nok være brug for et kvalificeret modspil.
Thurah opsøger musæer, outsider-musæer, fulde af fotos eller forældede militærmaskiner fra fortiden for at opleve og forstå mere, når han har læst nok.
En måde at vise forlegenhed, men ikke forstillelse eller traditionel heroisme på, er Churchills dobbeltbundede replik til en nervenedbrudt medarbejder midt i bombeterroren: "Are you not enjoying the war?" som Thurah har hørt under rundturen i den engelske statsmands tidligere hovedkvarter under krigen i London. I Berlin ser han to sider af Erich Honecker. På det ene musæum fremstår han som den stoute og tapre modstandskæmper fra nazitiden, der led hårdt under et langvarigt fangenskab. På det andet ser ses Erich Honecker i gang med at kysse Leonid Bresjnev for symbolsk at gengive forbrødringen mellem DDR og Sovjet. "Det seksuelle ligger i kyssets abnormitet, i de udadkrængede våde læber, i ansigternes latterlige grimassering" skriver Thurah. Det er samtidig et æstetisk og et moralsk stilbrud.
Honecker-fotografierne viser det dobbelte ansigt, janusansigtet, hvor bastarden er det menneskelige menneske, og derfor må helten være lig med skurken, ofret være lig med bødlen og omvendt. Tankegange Thurah forfølger i sine målrettede og yderst selektive analyser af den vestlige bogkulturs produkter.
Eftertænksomheden
Martin Amis hovedperson i Tidens pil fra 1991 skifter konstant fra offer til skurk og tilbage igen og hans navne skifter med de flakkende identiteter: Young, Friendly, Unverdorben og så Young igen. Den indisk-engelske Karim, der i Kureishis En forstadsbuddha udstiller sig selv som en Mowgli smurt ind i brun skosværte og gør sig til den han er, men også til den han slet ikke er mere, for han er også blevet englænder og minder slet ikke om en ædel vild. Primo Levi ,der sit forfatterskab gjorde sig så mange anstrengelser for at forstå sine SS-bødler og erkende sin skyld ved for selv at overleve at have være med til at opretholde kz-lejren, der tog livet af ham. En skyld han ellers kunne have vist fra sig i fortrængningen, ved enten at være forblevet en Simplicissimus, som Kertész´ drengefigur forsøger eller ved at glide i et med lidelsen som Tismas Vera, der efter at have været "Felthure" i Auschwitz forsætter i fredstid, fordi hun er vokset i et med den påtvungne rolle og ikke mere kan vende tilbage til den, hun engang måske var. Den menneskelige bevidsthed er hverken statisk eller selvberoende, men skrøbelig og påvirkelig af omgivelserne, er den bitre lære fra forfatterne, som Thurah videregiver.
Eftertænksomhed og raffinement præger Petras tunge helt ud i den gådefulde titel, hvis hemmelighed jeg ikke her vil afsløre. Thurahs essay er en eksperimenterende sammenstilling af forskellige spillekort, hvor det ene støtter sig til hinanden. Ud over at præsentere et bredt europæisk panorama, der kan give lyst til at læse nye forfattere, forsøger Thomas Thura at påvirke den litterære skriveproces i Danmark, og det er da en nyttig opgave at påtage sig.

*Thomas Thurah: Petras tunge. Essay.k 148 s. 185 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her