Læsetid: 2 min.

Spinkelt håb for Vestsahara

18. september 1997

Løsning på konflikten i Vestsahara er langt væk, trods aftale om folkeafstemning, mener anset engelsk mellemøstekspert

Marroko og Polisario, den af Algeriet støttede Folkefront for Sahara, blev sent tirsdag enige om at afholde folkeafstemning om Vestsaharas fremtid inden for 11 måneder. Afstemningen skal afgøre om det omstridte område skal være selvstændigt eller høre under Marokko.
Aftalen er kommet i stand efter lang tids forhandlinger mellem Marokkos regering og Polisario, og de sidste forhandlinger har fundet sted i Houston i Texas under ledelse af USA's tidligere udenrigsminister, James Baker, med Algeriet og Mauritanien som observatører. De to lande har begge fra starten af konflikten bakket Polisario op.
Konflikten opstod i 1975, da Marokko invaderede det tidligere Spansk Sahara - nuværende Vestsahara. Siden er tusindvis af bosættere flyttet til området, ligesom de marokkanske myndigheder indledte en massiv undertrykkelse af den oprindelige befolkning.
Den førende mellemøstekspert, professor Ibrahim Karawan fra det Internationale Institut for Strategiske Studier i London, mener dog ikke, at den aftalte folkeafstemning vil løse konflikten.
"Uden stabilitet i hele Nordvestafrika vil en selvbestemmelse for saharawierne ikke komme på tale. Og denne stabilitet kommer ikke foreløbig. Desuden vil marokkanerne gøre alt for at påvirke vælgerne, så man undgår den pinlige situation at skulle trække ud af området", mener professor Karawan.
Det springende punkt i forhandlingerne har været antallet af vælgere til folkeafstemningen. Marokko har krævet, at de 120.000 bosætter, som er flyttet til området efter besættelsen i 1975, skal have stemmeret, mens Polisario kun har villet acceptere de godt 75.000, der var registreret inden Vestsaharakonflikten brød ud. Parterne er nu blevet enige om, at 80.000 kan gå til stemmeurnerne.
Selv om Karawan vurderer, at folkeafstemningen ikke vil løse konflikten, kan aftale vise sig at være et vigtigt skridt mod en løsning på konflikten
Mineralrigt område
Polisario, som blev grundlagt i 1973, oprettede i den forbindelse Saharas Arabiske Demokratiske Republik med en regering, der siden har været i eksil. Og man gik i gang med at føre guerillakrig mod de marokkanske styrker, fortrinsvis fra baser nær byen Tindouf i Algeriet.
En våbenhvile kom i stand i 1989, og siden har FN haft den 230 mand store Minurso-styrke som observatører i området. Styrkens hovedmål har været at bane vejen for den aftale, der nu er en realitet.
Arbejdet har været besværliggjort af den marokkanske hær, som ifølge organisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har gjort sig skyldig i massive krænkelser af menneskerettighederne over for saharawierne, som områdets oprindelige befolkning kaldes. Efter den oprindelige plan skal Minurso forlade Vestsahara 30. september, men ifølge James Baker kan en forlængelse af tilstedeværelsen komme på tale.
Det 250.000 km2 store område er meget attraktivt, fordi undergrunden indeholder en lang række mineraler, blandt andet betydelige mængder af fosfat og uran. Og havet ud for Vestsahara skønnes af eksperter at være et af verdens mest fiskerige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her