Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

19. september 1997

John 'Faxe' Jensen
*Tiden er inde til selvrefleksion efter Brøndbys 1-4-nederlag mod Olympique Lyon i UEFA Cup'ens 1. runde. Til Ekstra Bladet siger 'Faxe', at han ikke ved, hvorfor vestegnens helte er gået i stå: "Jeg ville give meget for at kunne give en fornuftig forklaring på, hvad der er sket."

Bjarne Riis
*Det ser ud til, at den danske cykelstjernes virusproblemer langt om længe er et overstået kapitel. I sidste weekend meldte Riis afbud til Nations-løbet og begrundede afbudet med sine virus-problemer. Nu meddeler Riis, at han på søndag stiller op i Critérium de Luxembourg-ville, hvor han får selskab af folk som Pantani, Museeuw, Boardman og den unge Merckx.

Marco Pantani
*Mens den italienske bjergged er klar til at møde Bjarne Riis i Luxembourg, så har elefantino meddelt det italienske cykelforbund, at han ikke agter at deltage i kampen om verdensmesterskabet den 12. oktober i
Saint-Sébastian i Spanien.

Bo Johansson
*Efter fodboldlandsholdets fornemme sejr over Kroatien kan landstræneren se stort på, at nationens udvalgte er faldet fra en tredje- til en femte-plads på FIFA's verdensrangliste.

Husmødre
*Festinaholdets sportsdirektør Bruno Roussel forstår sandelig at bringe lys ind i
de betrængte husmødres hverdag. I går udtalte Roussel til den franske sportsavis L'Equipe, at vinderen af dette års Vuelta kendes på søndag efter bjergetaperne. Fra på mandag er der altså ikke længere nogen undskyldning for at følge de sidste etaper i løbet.

Zenon Jaskula
*Den polske Mapei-cykelrytter, der i 1993 opnåede en tredjeplads i Tour de France ved ustandseligt at klistre sig til folk som Indurain, Rominger og Riis, bebuder i sit 35. år at han stopper som professionel efter indeværende sæson.

Redigeret af Jørn Kring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu