Læsetid: 3 min.

Statsmand i udvalg

13. september 1997

Genoplevelse af Jens Otto Krags offentlige ytringer - en værdifuld kildesamling

ny bog
Få frakendte Jens Otto Krag politisk og menneskeligt format. Efter hans død. Krag, der satte sit afgørende præg på Danmarks udvikling i godt 25 år, opnåede aldrig stor folkeyndest i levende live. Blandt sine egne opfattedes den begavede, men reserverede mand ofte fjern og tillukket. På højrefløjen var Krag foragtet eller direkte afskyet. Da han ved dannelsen af det såkaldt "røde kabinet" formulerede sin konstatering: man har et standpunkt, til man ta'r et nyt, rejste sig en storm af forargelse. Det konservative Danmark følte sig bekræftet i alle påstande om den socialdemokratiske førstemands kynisme. Først siden forstod kritikerne, at Krag på fortræffelig vis med en enkelt lakonisk bemærkning havde karakteriseret alment menneskelige vilkår.
Hvor meget af denne grundlæggende forståelse af tilværelsen, der i øvrigt prægede Krags offentlige tilkendegivelser, kan man nu studere i den unge politolog Nikolaj Bøghs udvalg af taler og artikler - fra Krags politiske debut i 1948 30 år frem til 1978.
Den kragske Krag
Stoffet fra alle disse år, er overvældende. Krag spillede det meste af tiden - ikke hovedrolle - men hovedrollen i dansk samfundsliv og samlede, bevidst om denne placering, et omfattende arkiv. Nikolaj Bøgh har med stor kyndighed slået ned på nøgleår og hovedbegivenheder og vurderet sig frem til taler og artikler, hvor Krag er mest kragsk.
I ministerårene skrev embedsmændene de fleste af disse taler, men Jens Otto Krags særlige sprog og udtryksform er umiskendelig. Selv i mere anonyme tekster, hvor alskens forbehold er overvejende - hensyn der hæmmer enhver statsminister af kvalitet - genhøres Krags karakteristiske frasering og ordvalg - og frem for alt hans politiske lidenskab, der alt andet lige var styrende for hans virke.
Bevægende er det at Krag i 1968 faktisk giver ungdomsoprøret sin velsignelse. Krag så hen til de unge med tillid og fortrøstning - eller rettere forhåbning. Kontakten blev ganske vist aldrig etableret overbevisende, men om hvor Krags sympati lå, hersker der ingen tvivl. Krag, der selv var oprører sin ungdom, blev af H.C. Hansen anset for venstreorienteret og moden til eksklusion af Socialdemokratiet. Bedre blev det ikke i H.C.'s øjne at Krag senere lod vennen Poul Henningsen indrette lejlighed, male radiatorerne dybrøde og lofterne lilla. Det kunne man ikke i Arbejderbevægelsen.
Som skæbnen nu artede sig, faldt det i den unge Krags lod - som landets hidtil yngste minister - at administrere de triste rationeringsordninger i det grå, fattige og nedslidte efterkrigssamfund. Den radiotale, hvori handelsminister Krag i 1947 fordeler, kaffe-, sukker og brødmærker og forklarer hvorledes man i familierne ved at vælge fyldte chokolader kan strække rationeringsmærkerne, er bevægende. I denne prosaiske tale skinner den unge handelsministers ømhed for almindelige mennesker igennem. Krag vidste hvad fattigdom var og glemte det aldrig.
Som kilde er talen tankevækkende. For midaldrende 90'er velfærdsdanskere med ondt i vægten er det ubegribeligt at denne tale blev holdt i barndommens dage. Var det ikke en anden planet?
Krags projekt
Jens Otto Krags projekt - en floskel han selv ville have afvist - var ved siden af men integreret i Fremtidens Danmark udenrigspolitikken. Målet: at knytte landet til Europa. Det lykkedes som bekendt: Vi tilsluttede os efter folkeafstemningen i 1972 med stort flertal Fællesmarkedet. Krag var aldrig i tvivl. Som han i en natlig monolog over for denne anmelder konkluderede: Vi kan ikke have flere af de krige!
Denne historiske og politiske dimension i det europæiske samarbejde betonede datidens politikere kun beskedent. Det gjaldt også Krag. Dette udvalg er således fattigt på den altomfattende europæiske vision. Her aner man grunden til beskyldninger mod Krag for dengang at underspille sine motiver. Men også bagved frygten for splittelse, samt det logiske i at vælge den sidste dags omvendte Anker Jørgensen som efterfølger.
Nikolaj Bøgh har desværre ikke den tale med Krag ville have holdt, hvis det var blevet et nej, men naturligvis åbningstalen 3. oktober 1972. Denne sluttede jo med Krags afgang, lettelsen, løssluppenheden ved pressemødet, tiden der fulgte, skuffelsen, nedturen, døden.
Kort forinden - i 1978 - holdt Krag en række små radioindlæg: Ved dagens begyndelse. I disse betragtninger, hvor man kommer Krag så nær man nu kan, gør han bl.a. opmærksom på sin konfessionsløshed, men samtidig på at man - med Erling Olsens senere visdomsord - godt kan være kristen uden at tro på Gud. Dén formulering ville have moret Jens Otto Krag, statsmanden der takket være denne prisværdige samling har fået mæle igen.

*Jens Otto Krag. Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-1978. Red. Af Nikolaj Bøgh. 347 s., 248 r. Aschehoug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu