Læsetid: 1 min.

Stor uddannelsesreform på vej

15. september 1997

Statsministeren kræver reform af uddannelser nu

Regeringen lægger nu op til en omfattende reform af store dele af uddannelsessystemet. Det sagde Poul Nyrup Rasmussen på Socialdemokratiets EU-kongres, hvor den udtalte enighed om partiets EU-politik gav rum for diskussioner af dansk indenrigspolitik.
"Vi lægger op til en reform, der tager alt med, arbejdsmarkedsuddannelser, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Det bliver dette århundredes afgørende slutreform," sagde Poul Nyrup Rasmussen.
På indholdssiden talte statsministeren om behovet for forenklinger, en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet, som han betegnede med ordet "kludetæppe". Reformen skal udvikles i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og indgå i efterårets politiske drøftelser. Dermed kan reformen af uddannelsessystemet præge efterårets politiske debat som få andre emner.
I det mere taktiske politiske spil, anvender Poul Nyrup Rasmussen sit oplæg om en reform af uddannelserne som en profilering af Socialdemokratiet over for den borgerlige opposition. Statsministeren understregede ved sin præsentation af tankerne om en reform, at uddannelse skal løfte den dårligst uddannede del ud af arbejdsløshed eller dårligt betalte job.
"Også i en global sammenhæng er en reform en afgørende sag," siger Poul Nyrup Rasmussen. Statsministeren henviste til erfaringerne fra Thatchers England, hvor en liberal strategi sænkede mindstelønnen uden at sikre alle lavtlønnede et job.
Temakongres endte som ventet med en enstemmig opbakning til partiledelsens beslutning om at sige ja til Amsterdam-traktaten. EU-tilhængere og -skeptikere synes at sluttet EU-fred frem til folkeafstemningen. Debatten bragte dog ikke socialdemokraterne nærmere på, hvilken EU-politisk kurs partiet skal føre på længere sigt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her