Læsetid: 5 min.

Det store litterære overblik

19. september 1997

Spændende og solidt vue over dansk samtids-litteratur åbner døren til den litterære forskning

ANTOLOGI
Det er svært at være utilfreds med antologien Perspektiver i nyere dansk litteratur, hvis man interesserer sig for 90'ernes nye prosa, poesi og poetik.
Bogen består af bidragene til et seminar om tendenserne i nyere dansk litteratur afholdt på Københavns Universitet i marts 1996, hvor meningen var at lade forskning, kritik og litteratur mødes i en dialog og gøre status.
Trods antologiens islæt af fremlagte arbejdspapirer, er kvaliteten for mange af bidragenes vedkommende oppe på 'tidsskriftniveau', og nogle af dem har da også tidligere været bragt i tidsskriftet Kritik.
Perspektiver i nyere dansk litteratur er i familie med bøger som f.eks. Erik Skyum-Nielsens "Modsprogets Proces", der i 1982 i en blanding af forfatter-interviews og essays trak linierne op i den eksperimenterende danske litteratur fra midten af 60'erne til ca. 1980.
Men i antologiens natur og i 90'ernes anti-autoritære, eklektiske ånd belyses emnet her fra mange forskellige vinkler.
Bidragene spænder således "fra overvejelser over forskelle og ligheder mellem filosofi og lyrik, generelle betragtninger over de sidste ti års litteratur og teori over genreovervejelser, metaforteori, poetologiske refleksioner og læsninger i centrale forfatterskaber", som der står på bagflappen.
Bidragyderne indtager så forskellige positioner i det litterære landskab som digterens (bl.a.. Pia Tafdrup og Niels Lyngsø), kritikerens (bl.a. Erik Skyum-Nielsen), filosoffens (Steen Nepper Larsen) og forskerens (bl.a. professor Thomas Bredsdorff). Heldigvis er det ikke kun veteranerne men på alle felter også yngre og mindre kendte forfattere, kritikere og litterater, der bidrager til bogen.
I løbet af 18 år
Det ligger i sagens natur, at det er svært at formulere sig samlende om forfattere og litteratur, der stadig famler efter formuleringer selv.
Redaktørerne, som alle fem er studerende ved Institut for Nordisk Filologi på Københavns Universitet, forsøger ganske vist i tre korte tekster at give samlende indføringer til henholdsvis prosaen, lyrikken og poetikkerne. Også Erik Skyum-Nielsens bidrag er af litteraturhistorisk art og begynder i 1978 med forfattere som Per Højholt, Henrik Nordbrandt og Inger Christensen, bevæger sig over prosaister som Peer Hultberg, Jens Smærup-Sørensen og Vibeke Grønfeldt, til den store lyrik-generation med bl.a.. Pia Tafdrup, Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen, og fra ca. 1985 over forfattere som Jens Christian Grøndal og Jens-Martin Eriksen, videre til blandt mange andre Solvej Balle, Merete Pryds Helle, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann og Janus Kodal, sluttende ved Søren Ulrik Thomsens digtsamling Det skabtes vaklen fra marts 1996.
Introduktionerne giver spændende antydninger af overblik, men kan måske bedre læses som oplæg til kommende specialer og opgaver om 90'er-litteraturen - der er nok at skrive om!
At læse bogen i sin helhed er en oplevelse af en fortsat udvidelse af feltet, og det er trods alt for tidligt at lave de meget lukkede konklusioner på en periode, som ovenikøbet tegner til at indeholde en mangfoldighed af samtidige tendenser.
Hybrid og tradition
Skal man alligevel gøre det umulige og sammen med redaktørerne samle op på tendenserne, drejer det sig indenfor prosaen om stikord som hybridroman, punktroman, kortformseksperimenter og nyminimalisme.
Der er optimisme at spore på romanens vegne, alle mulige episke former eksisterer parallelt, og man kan sige, at der i høj grad er fokus på det formelle:
"De muterede romanformer gør sig først og fremmest overvejelser over deres egne mulighedsbetingelser", som redaktørerne skriver.
Derudover er der blandt de yngre forfattere en stor traditionsbevidsthed, som også findes hos digterne - en kanon-bevidsthed, som gør at forfatterne og digterne i højere grad end tidligere forholder sig til litterære forbilleder i deres tekster enten ved at nedbryde og omforme forbindelsen til rødderne eller ved at bruge dem som afsæt for nye sproglige eksperimenter. I modsætning til 80'ernes meget kropsorienterede lyrik synes 90'ernes at vende sig mod et mere metafysisk univers, hvor der kan foregå en næ-
sten videnskabelig undersøgelse af ting og fænomener.
Samtidig ses en stor interesse for at skrive poetikker, som måske kunne tænkes at hænge sammen med den generelle strategi-bevidsthed, der er blandt yngre kunstnere - det gælder også billedkunstnerne, at de er meget bevidste om deres egen rolle som kunstnere, og de strategier, de benytter sig af.
Dybde og overfladiskhed
Nogle af de bedste indlæg i bogen er læsninger i centrale forfatterskaber, som f.eks. "Lysets Engel" af Marianne Barlyng, der er en smuk og indlevet nærlæsning af Pia Tafdrups digtning. Også Pia Tafdrups eget indlæg om det at skabe og skrive giver i forlængelse af hendes poetik Over vandet går jeg. Skitse til en poetik fra 1991 nye indblik i hendes digterværksted og indgår samtidig i et af bogens hovedtemaer, nemlig diskussionen om poetik-genren.
Denne del af bogen indledes med et bidrag af Thomas Bredsdorff, der giver en art historisk gennemgang af poetik-traditionen og godmodigt konkluderer, at "poetik er en ting midt imellem, en særlig form for sløret bekendelseslyrik, der som al bekendelse, når den anvendes med måde, kan have en nyttig, rensende funktion. Den kan endda i meget sjældne tilfælde, fortælle noget om poesi."
Mere skarp er Mads Julius Elf, når han tager fat på det problem, det er for kritikeren, at en hel generation af digtere skriver poetikker og på den måde næsten overtager kritikerens rolle, som den der reflekterer over litteraturen - grænsen mellem litteraturteori og digterisk beskrivelse af poesien er utydelig.
Lige så interessante de "tunge" bidrag er, ligeså intetsigende og ligegyldige er de to rundbordssamtaler med udvalgte forfattere, der i fælles snak skal belyse forskellige af tidens emner. Det giver måske lidt stemning af seminar, men løsrevet som teksten er fra ansigtsudtryk, ironiske tonefald og vittigheder, må man konkludere, at det i dette tilfælde desværre er mest interessant at læse, hvad forfatterne skriver, og ikke hvad de siger.
Lever op til ambitionerne
Antologiformen giver med de afvekslende og forholdsvis korte tekster en lethed i læsningen, der er at sammenligne med tidsskrift-formens, og som enkeltstående artikler er de fleste af de enkelte bidrag særdeles læseværdige. Bogen lever fint op til sin egen ambition om netop at give perspektiver i alt det nye.
Dertil kommer, at bogen på prisværdig vis fremlægger arbejdsresultaterne fra seminaret og således er at betragte som et stykke 'universitets-perestrojka' - noget af den længe efterspurgte faglige formidling. Bogen henvender sig ganske vist ikke til ikkefagkyndige, dertil er ord, begreber og lixtal for svære, men til andre litteraturinteresserede, universitetsstuderende, undervisere eller litterater, der har forladt universitetsmiljøet og gerne vil følge med i, hvad der sker.

*Perspektiver i nyere dansk litteratur. Redigeret af Neal Ashley Conrad, Kirsten Nordentoft, Birgitte Oppermann, Benedikte F. Rostbøll og Martin Skov. 175 Kr. Forlaget Spring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu