Læsetid: 4 min.

Det store økologiske komplot

30. september 1997

Greenpeace og World Watch Institute er de store skurke i Helga Moos' bog om den økologiske sammensværgelse mod demokratiet

Ny bog

Forfatteren Helga Moos tager i sin nye bog afstand fra alle ideologier - samtidig med at hun uanfægtet fremfører sin egen vækstideologi. Hun tager specielt afstand fra det hun kalder "økologisk ideologi", som hun beskylder for at være "afstumpet, naiv og farlig". Hun gør sig dog ikke den ulejlighed at præcisere, hvad der skal forstås ved økologisk ideologi. I det hele taget er præcision ikke netop, hvad der karakteriserer de mange og rasende angreb, hun retter mod samfundets institutioner.
Helga Moos ser en stor sammensværgelse baseret på alle de personer og institutioner, som støtter regler til beskyttelse af det naturlige miljø. Deres virkelige motiv er slet ikke hensynet til miljøet, men at sætte sig på magten og afskaffe demokratiet. I spidsen for denne (internationale) sammensværgelse ser hun World Watch Institute i Washington og Greenpeace. Og det står også slemt til i Danmark. Svend Auken har overflyttet miljøstatistikken fra Danmarks Statistik til Miljøministeriet for bedre at kunne manipulere med tallene. Hun finder store ligheder mellem Hitlers og Himmlers propaganda og Greenpeace's kampagner.
For at man ikke skal være i tvivl skriver hun: "Når jeg tillader mig at sammenligne nazisme og den økologiske ideologi, er det fordi, jeg finder så mange lighedspunkter". Og hun tilføjer om den økologiske ideologi: "Nu er det ikke blot den ariske race, men hele Vestens befolkning, der er de udvalgte".

Modtagelige kvinder
Det nye Energimiljøråd er med i sammensværgelsen, fordi rådet for nylig påpegede, at katamaranfærgerne er miljømæssigt uforsvarlige (det var for i øvrigt primært energiforbruget Rådet udtalte sig om). Ifølge Moos bruger Teknologirådet metoder til fordrejning af informationer som er "ren DDR". Og Elsebeth Gerner Nielsen ønsker sig i virkeligheden ikke et rent miljø, men er kun ude efter det konventionelle jordbrug. FDB beskyldes for at have indgået en uhellig alliance med ideologerne, og selv Niels Helveg Petersen hænges ud. Han hævdes at ville indføre en særlig paragraf om naturens rettigheder og ukrænkelighed i en kommende udgave af Grundloven.
Hendes indenrigspolitiske analyse sammenfattes i følgende forenklede beskrivelse: "Det er i de tre partier, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF, vi finder flest medlemmer, der er dybt inficeret af øko-ideologien med alle dens totalitære træk". Og Information, Politiken og DR1 er med som drivkræfter ifølge Moos.
Moos er heller ikke venlig over for sine kønsfæller: "Fordi flertallet af kvinder i århundreder har tilbragt det meste af deres tilværelse i en relativt beskyttet og overskuelig verden i deres hjem, har mange kvinder simpelthen ikke redskaberne og begrebsverdenen i orden til at se store, sammenhængende konsekvenser". Ifølge Moos er kvinderne derfor alt for nemme at lokke med på den økologiske ideologi.
Der er til gengæld ikke mange "helte" i Helga Moos' bog. De eneste jeg har kunnet finde er Bill Gates og foreningen "Kyst, Land og Fjord", som oven i købet får deres gironummer med i bogen, så man let kan melde sig ind.
Blandt hendes få konkrete referencer er Nigel Calders bog "Den maniske sol", som fremhæver den danske teori om solpletter på bekostning af drivhuseffekten. I Moos' udlægning bliver det hurtigt til, at drivhuseffekten er en af økologiideologernes mange løgne.
Efter disse eksempler vil nogle læsere muligvis spørge, hvorfor der overhovedet skal ofres plads på en anmeldelse af denne bog. Mit svar er, at man ikke skal overse, at der er en tydelig strøm af modvilje mod miljøreglerne i visse befolkningsgrupper og erhvervsgrene. Der er både internationalt og i Danmark en anti-økologisk udvikling, som støttes af forfattere som f.eks. franskmanden Luc Ferry.

Ubrugelig analyse
Moos giver en række eksempler, som skal belyse baggrunden for denne udvikling. Et af hendes yndlingseksempler er behandlingen af høns, som producerer økologiske æg. Ifølge Moos lever de som kanibaler hovedsageligt af hinandens indvolde, fordi de økologiske høns ikke får deres næb trimmet som kyllinger. Desuden taber de fjerene, fordi de lever af økologisk foder og livet i solskin udløser en aggressiv fjerpilning, hvilket ifølge Moos får en lurende kannibalisme til at eksplodere. Min konsulent vedrørende økologisk ægproduktion har dog beroliget mig med, at en ordentligt drevet ægproduktion kan undgå disse uhyggelige konsekvenser. I øvrigt omtaler Moos generelt økologisk landbrug som en "fidusproduktion".
Det er ærgerligt, at de seriøse problemer, som Moos også fremdrager (f.eks. om punktbeslutninger kontra helhedsløsninger), helt drukner i hendes overfladiske og misforståede beskrivelse af grundlæggende forhold og begreber.
Således sætter hun frejdigt "bæredygtig udvikling" lig med "stagnation", og påstår, at FN's forsigtighedsprincip indebærer, at man skal være "helt sikker" på konsekvenserne, samt at den udsivende varme fra husene ændrer klimaet. Alle tre punkter er klare misforståelser.
Moos har ret i, at der også i økologiske kredse findes fanatikere, og at der begås fejl i økologiens navn. Derfra er der dog et langt spring til hendes sammensværgelsesteori mod demokratiet.
Moos kan også have ret i, at der er grund til en nærmere analyse af konsekvenserne af en omfattende omlægning til økologisk jordbrug i forhold til det fremtidige behov for fødevarer til en voksende verdensbefolkning. Hun bringer selv nogle tal uden ordentlig dokumentation. Derfor kan de ikke bruges i en seriøs analyse.
Konklusionen er, at de kritikpunkter mod den miljømæssige regulering som kunne fortjene en nuanceret og saglig analyse, bliver tabt på gulvet i en overdrevet og unuanceret sammensværgelsesteori. Man kan forvente, at Moos også vil hævde, at nærværende anmelder er en del af denne sammensværgelse.

*Helga Moos: ØKO-ideologi - Nej tak. 172 s. kr. 198. Borgen. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu