Læsetid: 6 min.

Suset fra Latinamerika

5. september 1997

Århus Festuge har forvandlet byen til en sydende latinamerikansk gryde. Enkelte udstillingssteder har taget den eksotiske udfordring op

udstilling
En håndfuld af de århusianske udstillingssteder har valgt at forholde sig konkret til den århisianske festuges latinamerikanske tema. Det er Kvindemuseet, Galleri Image og Kunstnernes Hus, som på meget forskellig vis viser kunst fra kontinentet.
Kvindemuseet tager en stor bid af den latinamerikanske verden. Sammen med Galleri Image præsenterer museet ti latinamerikanske fotokunstnere, hvis eneste fællesskab er det kvindelige. Og derved kommer udstillingen til at hælde mod patetiske politisk korrekte.
Selve Kvindemuseets paradoks består i, at man i onsletom at skabe rum for den historisk oversete kvindelige kunstner samtidig skiller kvinden ud som en minoritet, der uanfægtet af den overordnede kunsthistorie kører sit eget løb. På samme måde udgør Latinamerika en sort plet hos 90'ernes bevidste individ. Både den blodige kolonisering og den nære fortids rædselshistorie skaber et frugtbart forum for en politisk ledetråd i udstillingen, der nemt kunne gå kunsten i bedene.
Alligevel formår kuratorerne Beate Cegielska og Patricia Mendoza, sidstnævnte fra Centro de la Imagen i Mexico City, at skabe en udstilling, der besidder en særegen poetisk visualitet.
Én af de mest markante skikkelser på udstillingen er den peruvianske Milagros de la Torre, hvis fotoserie "De fortabte skridt" består af arkivbilleder fra Domhuset i Lima. Tilsyneladende løsrevet fra enhver verdslig sammenhæng er objekterne - tøjstykker, bælter, knive, masker - lagt til skue på en neutral flade, blot indhyllet i fotografens forførende lyssætning, der mest af alt forlener dem med en relikvie-lignende aura.
Teksterne viser dog, at hvert objekt har en blodig og sindsoprivende historie. Tingene har været bevismaterialer, der knytter sig til et yderst virkeligt retssamfund. Under Milagros de la Torres fotografiske blik er de imidlertid forvandlet til fragmenter af historier, der på grund af deres stærke visuelle aftryk formår at samle den kunstneriske billedlighed og den undergravende fortælling i ét og samme greb. Befriende enkelt, befriende ukønnet.
Kvindelighed?
Anderledes dramatisk er den brasilianske Sandra Bordin, der i sin billedfortælling "Insisterende drøm" har overdænget et kødeligt univers med rød farve. Døde dyr, stirrende øjne og fosterlignende menneskefigurer bliver i gentagne røde, uskarpe og groft manipulerede fotografier repetative symboler på en kvindelighed (eller en menneskelighed!) - grusom og opslugende i sin abstrakte vælde.
Bordins billedunivers er et velkomment pusterum i den lange række af udstillingens teknisk perfektionerede sort/ hvide dokumentarfotografier, hvis motiver strækker sig fra forældreløse børn over indianske kvinder til storbyens prostituerede. Kvindeligheden får et voldsomt vrængende ansigt, der måske insisterende bevæger sig fra det politiske og ind i det ubevidste.
På Galleri Image har en enkelt af fotokunstnerne, Irene Torrebiarte fra Guatemala, fået lov til at stå alene. Hendes værker frembringer en vis intim indforståethed hos selv en skandinavisk beskuer.
Ved at kombinere billeder af kroppe og øjne med torne fra kaktusser rammer hun dén sprække i bevidstheden, der også gjorde surrealisterne til mere end en døgnflue. Tornene kan virke som et beskyttende skjold mod en påtrængende omverden, men gennemborer på én og samme tid det bløde kød. Denne dobbelthed møder os ligeledes i udstillingens opbygning. Værkerne har fjernet sig fra fotografiets berammende virkelighedsudsnit og bevæget sig ind i installationens rum, der virker desto mere overvældende på vores egne kroppe.
Trods det snævre udvalg fra et kolossalt kontinent formår de to kuratorer at skabe en helhed i præsentationen.
"Jeg har altid været en smule imod disse stadig mere hyppige temaudstillinger, der organiseres af kuratorer over hele verden," skriver den mexicanske kurator Patricia Mendoza i kataloget, men hendes skepsis må i samme åndedrag kraftigt betvivles. Mange af udstillingens værker fungerer netop i det øjeblik, hvor de indgår i en komplementær sammenhæng med de øvrige. De kunstnere, der bevæger sig indenfor et snævert lokalt felt, bliver i konstellationen globaliserede. Med kvindeligheden og undertrykkelsen som ramme viser udstillingen et flot udvalg af ung kunst, når den på tværs af landegrænser bliver mest vedkommende.
Hende med munden
Ung er også den argentinske kunstner Graciela Sacco, der vises seperat på Kvindemuseet i en udstilling tilrettelagt af Karen Grøn. Saccos kendetegn er en åbenstående mund, som man i et groft rastet nærbillede har kunnet se over hele byen i den forløbne tid i form af plakater. Munden gentages i utallige udformninger på udstillingen, der består af forskellige installationer. Ud over gulvet er der drysset et væld af frimærker med samme motiv, en video ledsaget af tyggelyde virker voldsomt forstyrrende, og en lang række af skeer påtrykt den selvsamme mund er naglet fast til væggen i plastic-sandwich-bokse med tilhørende varedeklaration.
Munden kan aflæses som et utvetydigt, men mangfoldigt symbol. På sult, på grådighed, på kommunikation, på skrig. Skåret ud fra ansigtet og sat ind i rammer, der får os til at skelne bævende til det øvrige publikums tandsæt, bliver munden samtidig en trussel mod os. Den ryster vores så perfekt sammenskruede personlige integritet, og mødet med den løsrevne mund fremkalder en række refleksioner, der netop skyldes, at vi bevæger os i en kunstnerisk sammenhæng. Saccos formsprog er som et hvæs uden filter, og i hendes rodløshed finder man en befriende power. Spørgsmålet er dog, om et enkelt motiv kan bære en så kraftig eksponering uden at blive kedeligt.
Når farverne kvæler
På Kunstnernes Hus har man fyldt alle lokalerne fra gulv til loft med den nyligt afdøde kunstner Milton Blanc i udstillingen "Når farverne taler". Og sandt er det, at farverne snart sagt er det eneste, som bider sig fast, når man forlader udstillingen. Milton Blanc fra Uruguay og bosat i Danmark var en kunstner med et klart politisk sigte. Sammen med kunstneren Thomas Kruse, der har arrangeret udstillingen, og adskillige andre, udførte Milton Blanc en lang række aktionsmalerier og udsmykninger for at få kunsten ud til folket.
På Festugeudstillingen har man primært valgt at koncentrere sig om Blancs malerier, der udfolder sig som farvestærke mosaikker, sat på lærredet med hurtige penselstrøg. I alt 121 værker indgår i udstillingen, og det er mildest talt for meget. Tilsyneladende har en fascination af den legesyge farverigdom, som vi forbinder med det latinamerikanske temperament, i et øjebliks sanseløshed afløst kuratorens kunstneriske dømmekraft. Der er ingen tvivl om, at Blanc har gjort sig formidabelt på murmalerier. Havde man blot vist et enkelt eller to monumentale værker, kunne vi have set, hvor Blancs virkelige kraft lå. Dét sted, hvor det politiske taler dunder gennem et tiltrængt sprudlende filter.
Har man lyst til at opleve den latinamerkanske overlæssethed, når den er bedst, kan det derimod varmt anbefales at besøge Kvindemuseets Børnemuseum - med og uden børn. "Alt mellem himmel og jord fra Mexico" kalder etnografen Ditte Marie Seeberg denne udstilling, der er en blanding af workshop, udstilling og legerum med genstande fra Mexico. Udstillingens rum er dækket med det løjerligt makabre legetøj, der kendetegner det mexicanske blandingssamfund. Mens skeletterne kravler ned fra loftet og de morbide masker vækker jubel hos mangen et institutionsbarn, kan papmachéfigurer og tyggegummipakker andægtigt beses i de fineste glasmontrer.
Som børn, så voksne
Her får den sprudlende fascination af det latinamerikanske lov til at udfolde sig på sine egne præmisser.
Vælt roligt ud i den århusianske nat og lad jer omklamre af de salsadansende øldrikkere. Udstillingerne varer gudskelov et par uger endnu.

*Fotokunst fra Latinamerika. Kvindemuseet, Domkirkeplads 5, Århus. Ti.-sø. 10-16. T. 28. sep.
*Irene Torrebiarte. Galleri Image, Toldbodgade 8, Århus. Ti.-sø. kl. 13-17. Til 28. sep.
*Graciela Sacco - installationskunst fra Argentina. Kvindemuseet, Århus Ti.-sø. 10-16. Til 28. sept.
*Når farverne taler - Milton Blanc retrospektiv. Kunstnernes Hus, Saltholmsgade, Århus. Ma.-fr. 10-17, lø.-sø. 12-17. Til 28. sep.
*Børnemuseum. Alt mellem himmel og jord fra Mexico. Kvindemuseet, Århus C. Ti.-sø. 10-16. Til d. 2. nov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu